Melon-guide: Sunde og søde saftbomber
Meloner er saftige, supersunde, fattige på sukker og rige på vitaminer. Nyd dem, som de er, eller brug dem i en salat, en smoothie eller som en forfriskende frossen snack.
Meloner er saftige, supersunde, fattige på sukker og rige på vitaminer. Nyd dem, som de er, eller brug dem i en salat, en smoothie eller som en forfriskende frossen snack.
Søde og saftige – meloner smager bare hammergodt. Og mens du mæsker dig i det søde frugtkød, får du samtidig fyldt væskedepoterne og tanket op med vigtige vitaminer.
Find din favorit i I FORMs melon-guide, og få inspiration til at prøve nye og anderledes melon-typer.
Ja, der er flere gode grunde til at spise melon, når det kommer til at tanke kroppen op på sunde sager.
Ligesom anden frugt indeholder melonerne en lang stribe mikroskopiske plantestoffer, der gavner dit immunsystem. De fleste meloner er også rige på kalium, et mineral, som hjælper med at regulere din væskebalance og spiller en vigtig rolle for blodtryk og nervesystem.
Mange meloner, særligt den orange cantaloupe-melon, indeholder en del C-vitamin, som er en effektiv antioxidant. C-vitamin hjælper fx dit immunsystem med at fungere, som det skal.
Den orange cantaloupe-melon er også rig på A-vitamin, som er vigtig for et velfungerende syn, for din hud og slimhinder samt immunforsvaret.
Læs mere om melon: Hvilken af de runde sunde frugter er sundest?
Er du ude efter den melon, der indeholder færrest kalorier? Så skal du vælge honningmelonen.
Spiser du 100 gram honningmelon, indtager du omkring 34 kalorier. Kalorieindholdet er dog stort set det samme for alle melon-typer.
Det virker måske lidt fjollet at vaske din melon – du skal jo ikke spise skallen. Men hvert år er der flere danskere, som oplever at få dårlig mave efter at have spist frugt og grønt – særligt fra udlandet.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du skyller alle former for frugt, både med og uden skræl. Anbefalingen gælder altså også meloner. Skærer du i melonen, før du skyller den, risikerer du at forurene frugtkødet med bakterier og virus fra skallen, fx norovirus eller salmonella.
Skyl din melon grundigt i koldt vand, gnub den eventuelt med hænderne eller en ren svamp/børste.
Husk i øvrigt at vaske den, inden du kommer den på skærebrættet.
Læs også: Hvad er forskellen på madforgiftning og roskildesyge?
Det gælder for alle meloner, at så længe de er hele, skal de opbevares ved stuetemperatur. På den måde holder de sig bedst og bevarer flest antioxidanter samt mest smag. Så snart melonen er skåret op, skal den i køleskabet.
Put melonen i en lufttæt beholder, en frostpose eller pak den ind i film. Hvor lang tid en melon kan holde sig, afhænger af melontype og af, hvor moden den er. Men en melon burde kunne holde sig 1-2 uger.
Det er ikke uden grund, at en melon bliver kaldt saftig. En melon indeholder i gennemsnit 90-95 procent vand.
Den er derfor en perfekt snack på en varm sommerdag – eller hvis du bare vil tanke væskedepoterne op på en smagfuld måde.
Få tre gode bud på, hvordan du kan bruge melon i en skøn salat.
Ja, det kan de sagtens. Skær skrællen fra og skær melonen i stykker, inden du kommer den i fryseren. Så har du en lækker ingrediens til en kølig smoothie.
Læs også: Derfor elsker vi smoothies
Du kan også lave supernemme ispinde. Skær fx vandmelon eller honningmelon i skiver, stik en pind i, og læg is-pindene i fryseren i et par timer.
Spis dem, som de er, eller dyp dem i mørk chokolade. Forfriskende og virkelig lækkert!
Vild med ispinde? Så prøv også vores forrygende opskrift på ispinde med mango og passionsfrugt.
Læs også: Så længe holder mad i fryseren
Faktisk tilhører de søde meloner græskarfamilien, men netop deres sødme og sukkerindhold gør, at de kategoriseres som frugter, nærmere bestemt som et bær.
Det menes, at meloner oprindeligt stammer fra det østlige Indien, hvorfra de har bredt sig til Lilleasien, Afrika og Europa. Efter sigende skulle Columbus have taget melonen med til Amerika.
Læs også: Top 3: Her er de sundeste frugter
Har du en favoritmelon? Og har du nogensinde hørt om bittermelonen?
Vi gør dig klog på syv forskellige typer af meloner: