Forkølelse – hvad skal du gøre?

En forkølelse er typisk en infektion i de øvre luftveje, primært i næsen. Det er næsten altid en virus, der er skyld i, at du bliver forkølet, og der findes flere hundrede forskellige slags. Det er også derfor, at du kan blive forkølet igen og igen – også inden for en kort periode. De forskellige virus kommer i bølger, så mens du én vinter kan være snottet ad flere omgange, går du måske helt fri året efter.

Læs også: Hvad er helvedesild – og hvad gør jeg ved det?

Du bliver typisk smittet ved direkte kontakt – dvs. når en person, som er forkølet, nyser eller hoster tæt på dig. Når vi er raske, producerer slimhinden i næsen en del slim og sekret for at holde ubudne partikler ude af kroppen, men når vi så bliver forkølede, skruer de endnu mere op for produktionen. Det mærker du ved, at næsen begynder at løbe. I det sekret sidder viruspartikler, og det er derfor, vi kan smitte andre, når vi hoster eller nyser.

Står du mere end en meter fra den smittede, har virussen svært ved at nå dig, ligesom at der også skal en del partikler til, før de får skovlen under dig. Smitten kan dog også ske indirekte, hvis vi fx nyser ned i hånden, hvorefter vi rører ved et håndtag, som andre kommer i kontakt med.

Forkølelse smitter som regel kun i de første to døgn efter, at du har mærket de første symptomer. Du kan dog risikere at smitte, før du selv får symptomer på forkølelsen, og det gør forkølelsesvirus så drilsk.

Fordi der ikke bare findes én, men mange hundrede forskellige virus, der giver forkølelse, smitter de også på forskellige stadier. Nogle varianter smitter, før du overhovedet har mærket noget til sygdommen selv, mens andre først smitter i det øjeblik, du mærker kilden i næsen.

Kan man blive forkølet af at fryse?

Formentlig ikke. Der er lavet forsøg, hvor folk har stukket fødderne i koldt vand, og temperaturen i næsen faldt lidt. Når næsen bliver kold, mindskes blodgennemstrømningen til slimhinderne, hvilket i teorien gør det lettere for en virus at trænge ind. Om det i praksis har den store betydning, er dog usikkert – og uanset hvad skal der altid være en virus til stede, for at du kan blive syg.

Kan man blive forkølet af at sidde i træk?

De færreste af os bryder os om at sidde i træk, hvis ikke det er på en steghed sommerdag. Men medmindre du er omgivet af snot fra alle sider, og luften derfor er fyldt med viruspartikler, skal du ikke frygte at blive forkølet af at sidde lidt i træk. Kulden i sig selv gør dig ikke syg.

Kan man blive forkølet af at gå udenfor med vådt hår?

Da du var barn, formanede dine forældre dig sikkert om, at du ikke måtte gå i vandet, før tidligst 1 time efter at du havde spist. I dag ved vi godt, at vi roligt kan hoppe i poolen efter et måltid. På samme måde er det en skrøne, at vi bliver syge af at gå ud, før manken er tør. Det er meget usandsynligt, at du bliver så nedkølet af vådt hår, at det har en reel indflydelse på dit immunforsvar.

Forkølelse starter som regel med, at du mærker en kildende fornemmelse i næsen. Herefter går der ikke så lang tid, før du begynder at nyse, og næsen begynder at løbe. Herfra kan det gå to veje. Hvis du er blevet ramt af en forkølelsesvirus, du har mødt før, får du sandsynligvis ikke andre symptomer og vil være frisk igen efter et par dage.

Er du omvendt blevet invaderet af en ny virus, kan du snildt risikere, at den bevæger sig ned i halsen og måske endda udvikler sig til halsbetændelse. Du kan få feber og føler dig nok lidt underdrejet, fordi infektionen fylder et større område. Er du rigtig uheldig, vandrer den ned i lungerne og sætter sig som lungebetændelse.

Dit snot skifter både farve og konsistens undervejs i forkølelsen. Når forkølelsen begynder, er dit snot helt klart og tyndt. Når infektionen så udvikler sig, og immunsystemet reagerer, bliver snotten tykkere og mere gult eller grønligt i farven.

I starten, når slimhinden i næsen lige har opdaget, at en virus er trængt ind, producerer den væske i et forsøg på at vaske den væk. Den væske er helt klar og tynd.

I takt med at infektionen udvikler sig, kalder slimhinden på såkaldte betændelsesceller, som strømmer til for at bekæmpe infektionen, og når det sker, tager snottet farve og bliver tykkere. Der har været mange teorier om, hvad man kan udlede af den præcise nuance på snottet, men der er ingen entydige resultater af forskningen.

Det kan du faktisk ikke – i hvert fald ikke til at starte med. Symptomerne på de tre sygdomme overlapper nemlig rigtigt meget, og du kan godt opleve kun at få milde symptomer ved både influenza og covid-19.

Hvis du bliver meget syg, er det dog nok mere sandsynligt, at du har fået influenza, men du kan også blive ret sløj af rhinovirus, som er den forkølelsesvirus, vi hyppigst bliver ramt af.

Den dårlige nyhed er, at det er der ikke rigtigt noget, der gør. Når først du er ramt, er der intet, der kan kurere dig – ud over dit immunforsvar, og det kan du ikke booste ved akut at spise eller gøre noget bestemt. Den gode nyhed er, at en forkølelse som regel er ret hurtigt overstået, og at du sjældent bliver særligt syg.

Mens det står på, findes der heldigvis en del ting, som kan lindre symptomerne – herunder varme drikke, næsespray, mentolbolsjer og at sove med hovedet hævet.

Godt nok findes der ingen magisk kur, der kan jage virussen hurtigt på flugt, men der er alligevel noget, du kan gøre, og det er at holde dig aktiv. Tidligere troede man, at det var bedst at krybe under dynen, men er du ude i en længerevarende forkølelse, gør du dig selv en tjeneste ved at komme op og bevæge dig i det omfang, du orker. Du taber nemlig hurtigt muskelstyrke ved at ligge stille, og det gør det sværere at komme ovenpå igen efter sygdom. Opretholder du et normalt aktivitetsniveau, mens du er syg, bliver du derfor formentlig hurtigere frisk.

Læs også: Sådan slipper du af med en nedgroet negl

Ja! Der er intet, der tyder på, at det skulle være skadeligt at motionere, når du er forkølet. Du skal selvfølgelig ikke presse dig selv til mere, end du har energi til, men der er i hvert fald ingen grund til at lægge dig fladt ned. Hvis du plejer at løbe fem km, skal du måske nøjes med tre og se, hvordan det føles. Du bør dog selvfølgelig undgå at troppe op i fitnesscenteret, hvor du risikerer at smitte andre.

Ja, du kan godt få forkølelsessår, når du er forkølet, selvom det ikke er selve forkølelsen, der giver et sår. Når du først én gang er blevet smittet med herpes simplex virus, som er den, der giver forkølelsessår, forbliver virussen i din krop for altid. Den lægger sig i nervebanerne, hvor immunforsvaret sørger for at holde den i dvale. Når du så bliver forkølet, skal immunsystemet bruge sin energi på at bekæmpe den infektion, og det giver den slumrende herpesvirus mulighed for at komme op til overfladen. Låget bliver så at sige lettet.

En sund livsstil er dit bedste forsvar mod forkølelse. Sørg for at spise sundt og varieret, dyrk motion, undgå at ryge, og drik kun meget lidt alkohol. Derudover har corona-epidemien lært os, hvordan vi undgår at smitte hinanden, og helt de samme principper gælder ved forkølelse.

Gode råd til at undgå forkølelse:

• Hold afstand til smittede.
• Vask hænder, eller sprit dem af ofte.
• Bliv hjemme, hvis du er syg eller har symptomer på forkølelse.
• Luft ud, og gør rent.

Det er der to årsager til. For det første findes der ikke bare én, men flere hundrede forskellige virus, der giver forkølelse, og derfor vil det i praksis næsten være umuligt at udvikle en vaccine. Derudover anses forkølelse ikke for at være en farlig sygdom, og derfor står hele verdens forskere heller ikke på spring for at forsøge at lave en vaccine.