Er dine knæ ømme og stive? Du er ikke alene. Bliv klogere på, hvordan det føles at have slidgigt og hvilke behandlinger, der kan give dig kontrollen over dine knæ igen.
SLIDGIGT I KNÆENE er den mest udbredte form for slidgigt, og mange tror fejlagtigt, at det er bedst at holde knæet helt i ro.
Vores knæ er et af de steder i kroppen, der oftest knirker og gør ondt. En af de helt store årsager er slidgigt i knæene.
Du mærker måske tegnene, hvis du dyrker meget sport, er lidt oppe i årene eller har mange ekstra kilo på kroppen.
Knæleddet er nemlig et af kroppens vægtbærende led, som du bruger, hver gang du sætter den ene fod foran den anden.
Læs også: Sådan håndterer du slidgigt – fra tidlige tegn til behandling
Det er også et af de mest komplicerede led, som bl.a. består af knogler, ledbånd, menisker, korsbånd og knæskal. Dele som tilsammen sørger for, at knæleddet kører som smurt.
Med så mange forskellige komponenter kan det være svært at vide, hvor smerter i knæet kommer fra, og hvorfor de opstår.
Her dykker vi specifikt ned i slidgigt i knæ: Hvad der forårsager det, hvordan det føles, og hvordan du lindrer smerter, så du bedre kan leve med en sygdom, der rammer rigtigt mange gennem livet.
Slidgigt i knæet – også kaldet knæartrose – er den mest udbredte form for slidgigt, stærkt efterfulgt af slidgigt i hoften.
Knæleddet består bl.a. af to hovedknogler: Lårbensknoglen og skinnebensknoglen. Der, hvor de to knogler mødes, er ledfladerne normalvis dækket af glat, beskyttende brusk, der sørger for, at knoglerne gnider mod hinanden uden for meget friktion.
Når du er ramt af knæartrose, er brusken på ledfladerne blevet nedbrudt, så knoglerne og menisken er mere eller mindre blotlagte. Tilstanden kan give smerter og betændelse i knæleddet, som typisk forværres ved bevægelse.
Knoglekanterne omkring leddet bliver ofte også uregelmæssige og danner såkaldte knogleudvækster eller osteofytter. De er ufarlige, men kan også give gener og stivhed i knæet.
KNÆLEDDET består af mange dele. Slidgigt i knæet opstår, når brusken på ledfladerne nedbrydes.
Ligesom andre typer slidgigt er der ofte tale om en naturlig aldersrelateret forandring i kroppen. Derfor mener nogle også, at det er misvisende at kalde det slidgigt, fordi det lyder, som om du får det af at slide knæet på en bestemt måde.
Brusk nedbrydes uundgåeligt med tiden, uanset hvordan vi slider knæet. Visse former for overbelastning og skader kan dog fremskynde eller forværre det.
“I hvert fald 60-70 procent af de patienter, vi opererer og giver nye knæ, er overvægtige patienter. Selve kropsbelastningen har stor betydning for specielt slidgigt i knæene.”— Thomas Rohde, overlæge og speciallæge i ortopædkirurgi ved Aleris Hospital
“Selvom anklerne fx også er et vægtbærende led, der er endnu mere udsat for belastning, så er knæene langt mere udsatte. Det skyldes måske, at selve bruskstrukturen er lidt anderledes og lidt mindre modstandsdygtig i knæene.”— Thomas Rohde, overlæge og speciallæge i ortopædkirurgi ved Aleris Hospital
Smerter i knæleddet er særligt svære at ignorere, fordi du bruger leddet, hver gang du står, går og rejser dig.
Artrose i knæet føles forskelligt fra person til person, og graden af smerte afhænger bl.a. af, hvor længe du har haft det.
Læs også: 5 typer smerte, du bør lytte til
SYMPTOMER – Et klassisk tegn på slidgigt i knæ er det, man kalder en smertetriade.
Slidgigt i knæet kan være enormt hæmmende for livskvaliteten, da du bruger knæleddet til stort set al fysisk aktivitet.
I starten er det særligt udfordrende for personer, som er meget fysisk aktive, da de tidlige tegn på slidgigt ofte kommer ved bevægelse. Du har måske været vant til at løbe lange ture, og pludselig må du stoppe eller skifte sportsgren, fordi det gør for ondt.
Læs også: De bedste motionsråd til dig med artrose
Med tiden kan udfordringerne dog også vise sig på hverdagsplan, hvor du fx får svært ved at gå ned at handle, eller det gør ondt bare at stå ud af sengen om morgenen.
Der er flere tiltag, du kan prøve, hvis du får så grelle smerter, at det går ud over din livskvalitet.
TRÆNING kan virke lige så godt på artrose som kirurgi – nogle gange bedre.
I første omgang vil de fleste praktiserende læger henvise dig til en fysioterapeut, som kan hjælpe dig i gang med styrketræning, der er særligt målrettet personer med slidgigt i knæet.
Formålet er at få bevægelse ind i knæleddet og styrke muskulaturen omkring leddet. Mange opnår rigtigt gode resultater ved træning af knæleddet, og ifølge nogle forskere kan træning være ligeså smertelindrende som en operation af knæet.
Prøv et videotræningsprogram med øvelser, der er nøje udvalgt af en fysioterapeut:
69 % af personer med knæsmerter fra slidgigt har en større frygt for at træne, end personer uden har.— Kilde: University of South Australia
KNÆOPERATION er aldrig førstevalg, men hvis intet andet virker, kan du opnå gode resultater.
Når både fysioterapi, træning og smertestillende medicin er afprøvet, og du stadig har så slemme smerter, at du føler dig begrænset i hverdagen, er det muligt at blive indstillet til en knæoperation mod slidgigt.
Den mest almindelige type operation mod slidgigt i knæ er udskiftning af hele eller dele af knæleddet med en kunstig protese i stål. Mange oplever smertelindring med et nyt knæ, og operationerne er normalt ikke forbundet med svære komplikationer.
Læs også: Træn dig rask – her er sygdommene, du kan bedre med motion
Selvom der er tale om et fremmedlegeme, du får ind i kroppen, plejer de fleste at tage godt imod en protese. Det kan ske, at protesen løsner sig, hvis du fx udvikler knogleskørhed, eller hvis der sker slid på kroppen, der hvor protesen og knoglen er hæftet sammen.
Og som ved alle typer indgreb er der med en operation en vis risiko for fx infektioner, brud på knogler eller blodpropper.
“Omkring 80-85 procent af alle knæpatienter er tilfredse, efter de har fået foretaget en knæudskiftning.”— Thomas Rohde, overlæge og speciallæge i ortopædkirurgi ved Aleris Hospital
Det er ikke dokumenteret, at knæbind skulle have en lindrende effekt. Men nogle synes, det er rart at gå med.
Især hvis du har tendens til at hæve op i knæet, kan det være rart at have noget, der strammer om knæleddet, så du føler, hævelsen bliver mindre udtalt.
Men det er individuelt, om du synes, det er rart eller ej.
Hvis dit knæled er overbelastet af fx træning, kan det være godt at lægge noget is på. Det kan hjælpe med at dæmpe hævelsen og fjerne nogle af de akutte smerter.
Der er ikke en gylden regel, når det kommer til slidgigt og fysisk aktivitet. Ud over at det som udgangspunkt er godt at røre sig.
Læs også: Må man gå langt med artrose?
Smerter er forventelige, men motion må ikke være en pinefuld affære, så lyt til dine symptomer. Får du fx meget ondt, så snart du løber længere end 5 km, så hold dig til kortere ture, du kan holde ud.
Og undgå risikable sportsgrene, hvor du får en spidsbelastning af det ramte led. Hvis knæet gør ondt, når du laver benpres eller dødløft med mange kilo, så lad være at lave lige de øvelser.