Perfektionisme kan være både motiverende og inspirerende, hvis du lærer at bruge den på en ikke selvkritisk måde. Få psykologens råd her.
PERFEKTIONISME kan være en kæmpe drivkraft til at nå dine mål. Men du må ikke pille dig selv ned undervejs.
Stærk drivkraft eller tyngende pres. Hvad beskriver bedst den måde, din perfektionisme påvirker dig på?
De fleste er drevet af et ønske om at præstere i en eller anden grad, og det er der ikke noget galt med. Det kan give energi til at handle og hjælpe dig med at opnå mål.
Men på hvilken bekostning? Perfektionisme skal ikke være en hammer, du slår dig selv med, når du ikke leverer 110 procent.
Læs også: Test dig selv: Hvor perfektionistisk er du?
Her får du psykologens håndgribelige råd til at ramme en balance, hvor perfektionisme agerer positiv motor i dit liv, men hvor der også er plads til at slække på ambitionerne for at opnå den livskvalitet, der er hele formålet med at gøre sig umage.
Perfektionisme er en uundværlig strategi, hvis du fx er professionel sportsudøver. Men selv topatleter skal lade op.
For alle gælder, at det er en god og bæredygtig tilgang at begrænse perfektionisme til dér, hvor den giver mening. Prøv fx at holde den inden for bestemte dele af dit arbejde. Så præsterer du også bedre.
Hvis du overpræsterer på et område, kan du bevidst arbejde med at skrue ned for din indsats. Prøv i en periode at levere 70 procent af, hvad du plejer.
Hvis chefen stadig er godt tilfreds, vil det frigive tid og kræfter til at udvikle dig. Ros dig selv, hver gang du når dit mål uden at bruge alle dine kræfter.
Målet er at sætte realistiske mål og standarder. Det er ikke en god idé at sætte ind på alle fronter på én gang.
Øv dig hellere i det små med at acceptere et ikke fuldstændigt perfekt resultat, fx med havearbejde eller træning. Så får du erfaring og mod til at tage livtag med endnu værre præstationsræs, fx på jobbet.
Når du fravælger den perfektionistiske facon, vil du i begyndelsen føle, at du er doven, og at det hele sejler.
Accepterer du disse følelser, vil de toppe og klinge af igen. Du har en plan om at drosle ned, så anerkend i stedet dig selv for at udfordre dit usunde mønster.
Hver gang du slipper en opgave, fordi du har løst den ‘godt nok’ i stedet for ‘til perfektion’, vinder du tid og energi til at gøre noget andet.
Gør noget, der giver dig glæde. Måske at gå en tur med hunden eller at ringe til en veninde, du ikke har talt med længe. Du kan lave et roligt yogaprogram.
Perfektionister kan let komme til at sætte sig nye mål, når de gamle er opfyldt. Dermed vil opgaver vokse som ukrudt.
Prøv i stedet at sætte en fast standard, og hold den. Det kan fx være at besvare arbejdsmails kun to gange om dagen i stedet for hvert kvarter.
Læs også: 7 sunde skærmvaner, der hjælper dig til at styre dit forbrug
Det gør næsten fysisk ondt for en perfektionist at lave en fejl, og den ubehagelige tanke kan rumle i baghovedet længe efter.
Lav derfor en bevist plan for, hvad du vil gøre næste gang, det sker. Det kan fx være at tilgive dig selv, tage ved lære og se fremad.
Læs også: Guide: 3 simple trin til bedre vaner
For at kunne acceptere ikke at være perfekt hver gang, er du nødt til at prøve det af. Du skal indse, at du er tilstrækkelig, selv når du kun bliver nummer to eller tre på arbejdet, eller bliver fravalgt til at spille en kamp eller holde et oplæg.
Før var din strategi at vise, at du er god nok til at blive nummer et. Nu skal du finde en ny måde.
Du kommer helt sikkert ikke til at rykke dig, hvis du samtidig afviser andres ros og kritiserer dig selv.
Så husk at tage anerkendelse ind undervejs. Klap dig selv på skulderen, når du har gjort et tiltag for at styre perfektionismen. Selv små ting har værdi.
KILDE: Lise August, psykolog