Luk ned for tankemylderet
Som en flok uinviterede gæster, der nægter at gå hjem, holder de dig vågne til ud på de små timer. Tankerne om, hvad du skal huske, ikke nåede eller fortrød. Tag kampen op mod den største søvnrøver – tankemylderet.
Som en flok uinviterede gæster, der nægter at gå hjem, holder de dig vågne til ud på de små timer. Tankerne om, hvad du skal huske, ikke nåede eller fortrød. Tag kampen op mod den største søvnrøver – tankemylderet.
Du har med garanti prøvet at lægge søvnløs på grund af tanker, der sværmer i hovedet på dig. Men hvad er tankemylder egentlig, hvorfor opstår det og vigtigst af alt, hvordan slipper du af med tankemylder? Her får du svarene, der forhåbentlig resulterer i en god nats søvn.
Det er nemt at slukke for radiatoren, radioen og natlampen, men det er straks sværere at lukke ned for tankemylderet.
Som små monstre sidder tankerne i dit hoved og puster ligegyldige fejl op til store katastrofer og træder hinanden over tæerne for at minde dig om helt banale ting, som at du skal huske at købe ost og få afleveret biblioteksbøgerne.
Find ud af, om du lider af stress
Forskerne kalder det ufrivillige aftenritual rumination, mens buddhisterne kort og godt kalder begrebet for monkey mind. En ret rammende betegnelse. Tankemylder føles nemlig lidt som en flok vilde aber. Men det er også det eneste, de to ting har til fælles. Mens mange af verdens aber er udrydningstruede, er tankemylder ved sengetid nemlig helt normalt.
Nogen enkel forklaring på tankemylder er der ikke, men det kan måske skyldes, at en vis vågenhed under søvnen er en fysiologisk nødvendighed for os. Det er nemlig den vågenhed, der skal få os til at reagere, hvis vi har et barn, der græder, eller et hjem, der brænder.
Spekulerer du over, hvor længe man kan holde sig vågen – så få svaret her
Selv hvis der ikke er grædende babyer i miles omkreds, kan tankemylderet faktisk være et godt tegn. De mange spekulationer kan nemlig skyldes, at du er et reflekteret menneske, der opfanger mange af livets små nuancer og gerne vil forstå og skabe mening: Hvad kan jeg lære, hvad gik godt, og var der noget, jeg overså?
Læs også: Får perfektionister lettere stress?
Tankemylder har det med at opstå om natten, når du ved, at du burde ligge og sove. Det er der ofte en god årsag til.
Har du det fx med at kaste dig over krævende arbejdsopgaver eller et monsterskænderi med partneren lige inden sengetid? Det er der (næsten) ingen, der får succes med.
Som hovedregel tager det minimum en times tid at få ro på og forberede hjerne til en god nattesøvn. I de sidste 60 minutter inden sengetid kan du derfor med fordel lave stille sysler.
Afslapningsmusik og beroligende lyde hjælper mod søvnløshed. Få 8 gratis lydfiler
Søvnvenlige aftenaktiviteter, der forebygger tankemylder
Selvom tankemylder altså er helt normalt og i nogle tilfælde ligefrem kan være et både nødvendigt og positivt træk, kan det være nok så irriterende – særligt når grublerierne handler om tankemylderet i sig selv.
Undersøgelser afslører faktisk, at en del af de bekymringer, der holder os vågne, ironisk nok handler om angsten for ikke at kunne falde i søvn og skadevirkningerne af at få for få timer på øjet.
Så hvordan kommer du ud af det net, du selv spinder? Piller er ikke løsningen, for ifølge eksperter på området kan sovemedicin have alvorlige bivirkninger og vil desuden gøre dig afhængig, så der lige så stille skal en større og større dosis til.
Til gengæld er der flere former for mentale redskaber, der måske kan hjælpe dig. Derfor har vi herunder samlet de bedste tips til at tackle tankemylder, så du kan nyde en god nats søvn.
Der findes ikke nogen one-size-fits-all-løsning, når det kommer til tankemylder, men prøv disse. Det handler om at finde den løsning, der virker bedst for lige netop dig.
KILDE: Poul Jennum, overlæge og professor i søvnsygdomme, Rigshospitalet