En blodprop i benet kan sidde forskellige steder – og netop placeringen afgør, hvor farlig den er. Se de symptomer, du skal reagere på.
SYMPTOMERNE på en blodprop i benet er meget forskellige. Hos nogle bliver benet rødt, hævet og ømt.
Når man taler om en blodprop i benet, er det vigtigt at skelne mellem blodpropper i arterierne og i venerne. Det er nemlig to vidt forskellige sygdomme.
Sidstnævnte er langt mere almindelige og kan ramme os allerede fra det 20. år.
Læs også: Disse sygdomme kan bekæmpes med motion
Arterierne er en betegnelse for de blodårer, der leder det iltede blod fra hjertet og ud til fx benet. De kaldes også for pulsårerne, og blodpropper i dem opstår næsten altid som følge af åreforkalkning. Det er primært mennesker over 65 år, der rammes af denne type blodprop.
Venerne er omvendt en betegnelse for de blodårer, der fører det iltfattige blod tilbage til hjertet igen. Der kan både opstå blodpropper i de overfladiske vener (kaldes også overfladiske blodpropper eller overfladisk årebetændelse) og i de dybe vener (kaldes også for dyb venetrombose eller blot dvt).
En blodprop kan opstå, hvis blodet af den ene eller anden årsag ikke løber med samme hastighed som normalt. Står det for stille inde i karret, øges risikoen for, at en del af blodet størkner og danner en klump, som lukker blodåren til. Når det sker, kan blodet ikke passere, men må finde andre veje væk fra benet – via små vener.
I BLODÅREN til højre har en klump blod sat sig fast, og det giver nedsat blodcirkulation. I takt med, at blodproppen udvider sig, lukker den blodåren helt til.
Hvis du får en blodprop i dit ben, vil du typisk opleve de symptomer, som du kan se herunder. Hævede ben er et typisk symptom, og her er det afgørende, at hævelsen ikke forsvinder igen.
Nogle af os har tendens til hævede ben – fx hvis det er varmt – men lægger hævelsen sig ikke igen, og oplever du også øvrige symptomer, bør du mistænke en blodprop.
En veneblodprop kan som sagt opstå i de overfladiske vener (dem, der ligger tæt på huden) og i de dybe.
Får du en blodprop i de overfladiske vener, er du sjældent i tvivl. Her vil du tydeligt kunne se en blodåre, som er hård og træder frem fra huden. Huden omkring den fremtrædende blodåre vil typisk være rød og nogle gange varm. Ofte er der lokal ømhed og hævelse.
DEN FREMTRÆDENDE BLODÅRE ses tydeligt på billederne herover, som begge viser overfladiske blodpropper. Som billederne også illustrerer, kan de variere meget i udseende.
Har du fået en blodprop i de dybe vener (dyb venetrombose), er symptomerne lidt anderledes. Her oplever de fleste en ømhed eller smerte dybt inde i benet, som forværres ved fysisk aktivitet. Benet vil formentlig hæve, blive rødt, varmt og spændt.
Du skal kontakte din egen læge eller lægevagten, hvis du oplever, at dit ben pludselig:
Ovenstående er symptomer på en blodprop i de dybe vener. Det er en alvorlig sygdom, som altid skal føre til lægekontakt. Der er dog ikke tale om en livstruende tilstand, og du skal derfor ikke ringe 112.
Overfladiske blodpropper er som regel ufarlige. Tilstanden kaldes også overfladisk årebetændelse, og den går ofte i sig selv uden behandling. Der er dog en risiko for, at blodproppen spreder sig til de dybe vener, og det kan derfor være fornuftigt også at søge læge, hvis du oplever:
Det er forskelligt, hvilke symptomer man oplever – og også forskelligt, hvordan benet ser ud. Der er eksempler på mennesker med dyb venetrombose, som stort set ingen symptomer har.
De fleste vil dog opleve, at benet pludselig opfører sig som herunder.
EN OVERFLADISK BLODPROP er svær at overse, for den ramte blodåre vil træde tydeligt frem fra huden.
EN BLODPROP i de dybe vener vil typisk vise sig ved, at dit ene ben hæver, gør ondt og bliver rødt og varmt.
Ved en blodprop i de store, dybe vener svarer det til at lukke Køge-Bugt motorvejen – alle de andre veje omkring bliver overfyldte. Vandet bliver presset ud i vævet, og så hæver benet.— Nikolaj Eldrup, cheflæge på Afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet
En dyb venetrombose opstår, fordi blodet størkner som følge af, at det står for stille. Nogle af os har arvelige faktorer, der øger risikoen for, at det sker, men som regel skyldes det immobilisering – altså at vi sidder eller ligger i for lang tid. En blodprop i de dybe vener i benet opstår derfor typisk i følgende situationer:
Du kender måske nogen, der har fået en blodprop på en flyrejse – det sker nemlig relativt ofte. Det kan dog ligeså godt ske på en længere tur med bil eller bus. Når vi sidder ned i mange timer, er der risiko for, at blodet står for stille.
Hvis du er syg med fx lungebetændelse eller influenza, ligger du formentlig meget på sofaen. Det øger faktisk risikoen for en blodprop, da blodet løber langsommere.
Læs også: Prøv en immunvenlig uge
Der er også risiko for at danne en blodprop, hvis du er sengeliggende efter en operation – særligt hvis operationen fx skyldes et brækket ben, da du helt naturligt vil have svært ved at komme op at gå.
Når det lille barn ligger i bækkenet, trykker det på venerne, og det kan gøre det besværligt for blodet at flyde. Den ændrede hormonbalance spiller også ind på gravide kvinders øgede risiko for at danne en blodprop i et ben eller i bækkenet.
Læs også: Gravid uge for uge – det sker der med dig og dit foster
Når du tager p-piller, påvirker hormonerne i pillerne blodets evne til at størkne. Der findes forskellige generationer af p-piller, og nogle medfører lavere risiko for at danne blodpropper end andre. Hvis du har brug for p-piller, så tal med din læge om, hvilke der er bedst for dig.
Åreknuder er den hyppigste årsag til overfladiske blodpropper. Det kan du læse mere om her.
En overfladisk blodprop er nem at konstatere, da man tydeligt kan se den fremtrædende, hårde vene.
Sådan forholder det sig ikke, hvis du kommer til lægen med mistanke om en dyb venetrombose. Det kræver en lidt større undersøgelse, hvor lægen starter med at spørge ind til, hvad du har lavet, og hvilke gener du oplever. Ud fra dine svar og efter en fysisk undersøgelse af benet vurderer vedkommende, hvor sandsynligt det er, at der er tale om en blodprop.
Mistænker lægen en blodprop, vil du i første omgang få taget blodprøver. Afhængigt af, hvad de viser, kan det også være relevant at få lavet en ultralydsscanning af benet, som kan vise, om der rent faktisk sidder en blodprop.
Vidste du, at ... ... yngre kvinder hyppigere får en blodprop i benet end jævnaldrende mænd? Kigger vi på den lidt ældre del af befolkningen, forholder det sig omvendt – her er mændene overrepræsenteret i statistikken.
Ved overfladiske blodpropper er der kun i nogle tilfælde brug for behandling, da de som oftest er ufarlige.
Blodpropper i de dybe vener skal til gengæld altid behandles, og der findes heldigvis effektive metoder. For de fleste består behandlingen af flg. tre elementer:
Overfladiske blodpropper er relativt ufarlige og behandles typisk kun, hvis en læge vurderer, at der er risiko for, at de spreder sig til de dybe vener.
En blodprop i de dybe vener kan være farlig. Det skyldes, at en del af proppen kan løsrive sig og løbe med strømmen af blod op til hjertet og videre ud til lungerne, hvor den sætter sig fast.
Hvis det sker, har man pludselig en blodprop i lungen – også kaldet lungeemboli – og det kan give alvorlige vejrtrækningsproblemer. Det er en af årsagerne til, at en dyb venetrombose altid skal behandles.
RISIKOEN ved en blodprop i benet er, at en del af den løsrives og finder vej til lungerne.
Der er også en anden årsag til, at en dyb venetrombose kræver behandling. Der er nemlig en risiko for, at du i kølvandet på en blodprop udvikler det, der kaldes posttrombotisk syndrom, hvor de dybe vener ikke længere fungerer, som de skal.
De klapper, der normalt sørger for, at blodet løber retur til hjertet, virker simpelthen ikke, og det skaber et permanent forhøjet tryk i blodårerne, som kan give kronisk hævelse, hudforandringer og sår.
I en del tilfælde finder man aldrig den udløsende årsag bag en dyb venetrombose. Hos andre er blodpropper svære at forebygge uden medicinsk hjælp, fordi de har en genetisk tendens til at danne dem. Der er dog tre helt konkrete råd, du kan følge, når du rejser, som nedsætter din risiko for at få en blodprop i de dybe vener i benet.
Brug støttestrømper på ture, der varer mere end fire timer. Her taler vi ikke blot om flyrejser – kører du fx i bil eller bus, er det ligeså relevant.
Sørg for at få rigeligt væske, hvis du sidder meget ned. Det er altså en dårlig idé at læne dig tilbage og sove hele vejen fra København til Thailand.
Bevæg dig i det omfang, du kan. Snup gerne det yderste sæde i flyet, og kom op at stå, eller lav simple venepumpeøvelser, hvor du vipper med fødderne og bruger musklerne bag på benet. Gør det i fem minutter hver time.
STØTTESTRØMPER bør være en fast del af håndbagagen på alle flyvninger (eller øvrige rejser) over fire timer.
Ja, der er en sammenhæng mellem åreknuder og overfladiske blodpropper – men ikke blodpropper i de dybe vener.
En åreknude er en udvidet blodåre. Når blodet løber til åreknuden, svarer det til, at en flod løber ud i en sø – fordi der pludselig kommer mere plads, vil blodet løbe knapt så hurtigt. Det står altså mere stille her end i de øvrige vener.
Læs også: Karsprængninger – sådan forebygger og behandler du
Opstår der samtidig en lille skade på karvæggen, vil blodet strømme til og forsøge at reparere skaden, og så kan der dannes en blodprop. Oplever du flere gange at få overfladiske blodpropper i dine åreknuder, vil man anbefale at fjerne åreknuderne.
Selvom åreknuder er den primære årsag til overfladiske blodpropper, betyder det slet ikke, at du nødvendigvis får blodpropper, bare fordi du har åreknuder. Langt størstedelen af os med åreknuder på benene får aldrig blodpropper i dem.
Svaret afhænger af din alder og af årsagen til, at du fik blodproppen. Hvis den var “provokeret” – altså at du fx fik den under en flyrejse eller efter en operation – er der en åbenlys forklaring, og har du ikke fået en ny blodprop inden for seks måneder, er risikoen for, at det sker igen, lille.
Er der omvendt ingen åbenlys forklaring på, at blodproppen opstod, vil du ofte blive tilbudt forebyggende behandling med blodfortyndende medicin. Det samme er tilfældet, hvis du er under 50 år, og man finder, at du har øget tendens til at danne blodpropper – så vil du blive anbefalet varig blodfortyndende medicin.
Uanset, hvor gammel du er, og om din blodprop var provokeret eller ej, skal du fremover være ekstra opmærksom på, om dit ben hæver.