Chiafrø er et lille superfrø. Fx rummer det 4 gange så meget kalk som mælk, og er også en topscorer, når det gælder indholdet af vegetabilsk omega-3. Bliv klogere på de små frøs sunde egenskaber her.
CHIAFRØ – er fulde af sunnde ting som omega-3 fedtsyrer, kostfiber, protein og calcium.
Chiafrø er kendt for at være et super-frø med masser af sunde fordele. De små, brune frø kom først til Danmark i 2013, men siden lanceringen har interessen været støt stigende.
Men hvad er chiafrø godt for? Hvad er næringsindholdet? Hvad kan man bruge dem til – og er der bivirkninger? Bliv klogere her.
Der er masser af sunde fordele ved at spise chiafrø. De små frø har blandt andet et højt indhold af kostfibre, protein, Omega-3-fedt (alfa-linolensyre, ALA) – og så bugner de af antioxidanter og er rige på kalk.
Her kan du blive klogere på fem sunde grunde til at spise chiafrø.
Der er mange sundhedsfordele ved at spise chiafrø. Her har vi samlet 5 af dem:
LÆS OGSÅ: Derfor skal du spise quinoa
Forskerne er i tvivl om, hvor mange af de sunde fedtsyrer vores organisme er i stand til at hive ud af chiafrøene.
Vi du være sikker på at udnytte alle omega-3-fedtsyrerne optimalt, kan du knuse frøene i en morter eller i en kaffekværn. De knuste frø har en nøddeagtig smag, som klæder mange slags mad – og er fx gode i bagværk og smoothies.
Chiafrø indeholder stoffet fytin, der kan gøre det sværere at optage vitaminer og mineraler. Hvis du lader frøene spire, nedbrydes fytinet.
Lad chiafrøene spire på samme måde som karse – fx ovenpå vådt vat. Det tager ca. 5-6 dage. Brug spirerne oven på din mad.
| Chiafrø næringsindhold | Pr. spsk. (10 g) chiafrø | Pr. 100 g chiafrø |
|---|---|---|
Energi| 46 kcal | 462 kcal |
|
| Protein | 1,8 g | 18 g |
| Fedt | 3,4 g | 34 g |
| – heraf ALA (omega-3) | 1,9 g | 19 g |
| Kostfibre | 4,1 g | 41 g |
| Kalk | 55 mg | 545 mg |
| Folat | 7 µg | 71 µg |
| Kilde: DTU's fødevaredatabase | ||
KOSTFIBRE – Indholdet af fibre i chiafrø er tårnhøjt, også sammenlignet med andre frø. Her ses (fra venstre)
Kostfibre i en skefuld ...
Kilde: DTU's fødevaredatabase
Det lille frø kommer fra planten Salvia hispanica, der er i familie med salvie. Den stammer oprindeligt fra Mellemamerika. Her spiste azteker-krigerne chiafrø for at få energi og udholdenhed, inden de skulle i kamp.
De små, gråbrune frø nåede først frem til Danmark i 2013.
SALVIA HISPANICA – det hedder planten, som chiafrø kommer fra. Den stammer fra Mellemamerika og er i familie med salvie.
De små superfrø kan bruges til meget andet end spirer. Rigtigt mange bruger chiafrø til en kold grød som fx er meget velegnet som morgenmad.
Du kan også tilsætte chiafrø til dine hjemmebagte boller, kager eller pandekager, til din smoothie eller bruge dem som drys ovenpå din skyr, pasta eller salat.
Læs også: Chia-vand – få opskriften og fakta om den populære drik
TIP: Du kan bruge forskellige typer af mælk fx havremælk, kokosmælk, komælk, mandelmælk eller soyamælk.
Vil du spare på kalorierne, kan du vælge en lightudgave af kokosmælken og spare ca. 200 kcal pr. portion – eller bare bruge halv vand, halv kokosmælk. Vælger du havremælk eller minimælk, sparer du ca. 300 kcal.
Prøv også: Lækre, sunde klatkager eller nemme overnight oats – i begge opskrifter kan du bruge chia.
Der er ikke længere nogen anbefalet maks.-grænse for, hvor mange chiafrø du må spise om dagen. Så du kan roligt spise chiagrød til morgenmad og drysse godt med chia i din smoothie, på din salat eller i bolledejen.
Tidligere var den officielle anbefaling, at vi højst måtte spise 15 gram chiafrø om dagen (svarer til ca. 1½ skefuld), og du kan stadig finde denne anbefaling på nogle poser med chia. Men denne anbefaling blev fjernet i 2020, og gælder altså ikke længere.
Det skyldes ikke, at frøene på mirakuløs vis mistede noget, der før 2020 gjorde dem betænkelige at spise i store mængder. Årsagen er, at chiafrø er et meget nyt produkt på det europæiske marked. Og da det først blev introduceret i 2013, var 15 daglige gram frø den mængde, som oprindeligt blev søgt om at få godkendt som såkaldt “novel food” i EU.
De 15 gram var altså den mængde chiafrø, som Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA) dengang risikovurderede og fandt sikkert at indtage. Siden har EFSA studeret forskningen omkring frøene og ikke fundet grund til at bevare grænsen på de 15 gram.
Herhjemme anbefaler Fødevarestyrelsen da også, at veganere og vegetarer med fordel kan spise bl.a. chiafrø for at få nok omega-3, ligesom chiafrø kan indgå i en sund kost i børnehaver, der serverer mange vegetariske måltider.
Der er ikke nogen kendte bivirkninger eller sundhedsmæssige problemer ved at spise chiafrø.
Et stort indtag kan dog medføre forstoppelse, hvis du ikke sørger for at indtage tilstrækkeligt med vand, når du spiser dem.
Chiafrø kan indtages på mange måder – men én metode skal du for alt i verden ikke vælge, nemlig at spise en stor skefuld chiafrø og skylle efter med vand.
Dét måtte en 39-årig amerikansk mand sande på en yderst ubehagelig måde. Chiafrøene begyndte at svulme op allerede i mandens spiserør, hvorved han fik synkeproblemer. Manden måtte søge lægehjælp, og først efter flere forsøg fik lægerne skubbet chia-geleen ned i mavesækken, så spiserøret atter var frit.
Opbevar dine chiafrø ved stuetemperatur i en tætsluttende emballage. Undgå at stille dem ved siden af krydderier med kraftig duft.
Chiafrø har lang holdbarhed.
Herunder kan du se nogle af vores bedste opskrifter med chiafrø.