Hjemmelavet granola med kerner, frø og mandler
Til morgenmad er det bare lækkert med Michelin-versionen af den velkendte mysli. Voila – verdens bedste opskrift på crunchy granola.
Til morgenmad er det bare lækkert med Michelin-versionen af den velkendte mysli. Voila – verdens bedste opskrift på crunchy granola.
Forkæler du af og til dig selv med en god brunch, så har du sikkert fået serveret en lille skål skyr eller græsk yoghurt med friske bær og sprød, gylden granola på toppen. Halløjsa, det er lækkert! Her får du vores bedste opskrift på sund, hjemmelavet granola.
TIP: Du kan også tilsætte tørrede frugter til din granola, fx tranebær, rosiner eller abrikoser.
Hjemmelavet granola smager fantastisk og er nemt at lave. Fordelen ved at lave den selv er, at du kan bruge netop de ingredienser, du allerbedst kan lide. Og samtidig ved du nøjagtigt, hvad der er i. Der kan nemlig være stor forskel på, hvilke ingredienser der bruges, og nogle varianter er faktisk så søde, at der snarere er tale om slik end om morgenmad, ligesom fedtkilden ofte er ret usund i de færdigkøbte.
Her får du tips til, hvordan du laver dine egen granola, hvad du kan putte i, og hvad du kan bruge den til (ud over som topping på yoghurt).
Granola er en sprød, ristet topping, du kan bruge som topping på fx skyr, græsk yoghurt eller grød. Hovedingrediensen er typisk havregryn, der så er blandet med fx frø, kerner, tørret frugt og nødder. Herefter mixes det hele med fx honning eller sirup og evt. olie, hvorefter det ristes, til det er gyldent og sprødt.
Læs også: Hvad er manuka-honning godt for?
Du er på rette vej. For først og fremmest handler det om at lave din granola selv, fx efter I FORMs opskrift øverst på siden. Så ved du nemlig, hvad der er i – og hvad der ikke er i.
I mange købegranolaer er der anvendt palmeolie, som både er usundt for dig og klimaet. I den hjemmelavede kan du helt undvære olie eller evt. bruge en hjertesund rapsolie.
Derudover kan du spare lidt på sukker, sirup, honning og tørret frugt. I stedet kan du servere frugt eller friske bær til. Har du tid, så prøv en hjemmelavet frugtkompot.
Det er sådan set kun din fantasi og dine smagsløg, der begrænser, hvilke ingredienser du kan bruge. Her får du en stribe forslag.
Ja da! Tåler du ikke gluten, skal du blot købe glutenfri havregryn. Havre indeholder ganske vist ikke gluten fra naturens hånd, men da der dyrkes mange glutenholdige kornprodukter i Danmark, vil havre normalt blive “smittet” med gluten enten på marken, eller når havren skal males og valses.
Vil du supplere med andre glutenfri kornprodukter, kan du bruge hirseflager eller boghvedeflager.
Ja, du kan sagtens lave den uden sukker – og også uden sirup eller honning. I stedet kan du søde med frugt og/eller sødemidler.
Til en portion med 200 g havregryn kan du mose en stor, godt moden banan og blande med 1 stor spsk. kokosolie. Det blander du så med gryn, kerner og nødder, og hvad du nu ellers vil have med i din granola, og rister hele molevitten i ovnen.
Ja, det kan du sagtens. Se bare her:
3 hurtige tips
Du kan sagtens lave granola på panden frem for i ovnen. Skal du kun lave en lille portion, giver det god mening at nøjes med stegepanden frem for at bruge strøm på at varme en stor ovn op.
Sådan gør du:
Granola skal være sprød. Punktum. Derfor er det vigtigt, at du opbevarer den i en lufttæt beholder, fx et patentglas med låg.
Det er dog lige så vigtigt, at du sørger for, at den er kølet fuldstændig af, inden du kommer den på glas. Ellers vil varmen gøre den blød.
Granola kan holde sig i en lufttæt beholder i ca. 1-2 uger.
TIL MORGENMAD
Her er granola oplagt som topping på fx græsk yoghurt, skyr, grød og overnight oats. Men laver du din smoothie eller greenie lidt tyk og spiser den med ske, er det også virkelig lækkert med granola på flydende morgenmad.
Læs også: 10 opskrifter på sund morgenmad med masser af protein
PÅ BRUNCHBORDET
Inviterer du til brunch, så er et flot og lækkert indslag bagte blodgrapefrugter anrettet med græsk yoghurt, sprød granola og friske mynteblade på toppen. Halvér grapefrugterne, pensl med akaciehonning, og bag dem i 15 min. ved 200 gr. Lad dem hvile i 15 min. inden anretning og servering.
TIL KAGER
I stedet for at bage granolaen på en bradepande, kan du forme små skåle, presse dem ned i en muffinbageplade og derefter bage dem. De små granolaskåle kan du så fylde med is eller skyrcreme med bær og frugt i tern.
I BOLLER
Bager du selv boller, så prøv at hælde en håndfuld granola eller to i dejen. Det giver en lidt sød bolle, som du kan spise helt uden pålæg.
TIL DESSERT
Granola er lækkert som det sprøde element oven på koldskål eller i en gammeldags æblekage eller trifli.
Forskellen ligger i tilberedningen og manglen på samme. Granola er blevet ristet, mens mysli blot består af rå, ubehandlede ingredienser.
Kan du lave granola, kan du også lave en myslibar. For egentlig skal du så bare presse granolamassen sammen i en lille brødform og bage den frem for at sprede den ud i et tyndt lag på en bradepande.
Generelt er mysli sundere end granola, idet mysli ikke er ristet i olie, ligesom den typisk heller ikke er tilsat sukker, fx i form af honning eller sirup. Det afhænger dog altid af de konkrete ingredienser – og mængden af disse.
Køber du din granola, er det altid en god idé at tjekke emballagen, inden du vælger. Gå efter en fiberrig variant, hvor hovedingrediensen er havre.
Det afhænger af ingredienserne, og i granola er der typisk mange kalorierige ingredienser. Generelt kan du regne med, at jo flere kerner, nødder og tørrede frugter der er brugt, og jo mere sukker der er tilsat, jo flere kalorier indeholder den.
Granola er en kalorietung affære. Og vores opskrift er ingen undtagelse. Men kalorierne i vores udegave kommer primært fra sundt fedt i form af frø, kerner og mandler – og så har vi sødet det hele med lidt honning.
537 kcal er der i I FORMs hjemmelavede granola pr. 100 g.
Tæller du kalorier, så gem granola til weekenden. Men følger du vores opskrift, så husk endelig at gemme den godt. Ellers bliver den helt sikkert hurtigt spist af husets øvrige beboere.
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 19/2023