10 x hjemmelavet koldskål

10 minutter
330 kcal

Koldskål er lykken på en sommerdag, både som dessert og som mellemmåltid. Her er 10 lækre koldskåls-opskrifter til dig.

En portion hjemmelavet koldskål med hindbær

VILD MED KOLDSKÅL? Find din favorit blandt vores 10 forskellige opskrifter. Denne her er med hindbær og lakrids, men glæd dig også til varianterne med fx mango, solbærsirup og mojito-style.

© wichmann+bendtsen

Hjemmelavet koldskål med hindbær

Det er supernemt at lave sin egen hjemmelavede koldskål. Bare gør alle ingredienser klar og put dem ned i blenderen, og vupti – så har du din helt egen skønne, friske koldskål. I denne variant med hindbær og et lækkert lakridstwist.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk. gyldent rørsukker
  • ½ vaniljestang (kornene fra)
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2½ dl kærnemælk
  • 2½ dl tykmælk eller ymer 3,5 % eller ylette 1,5 %
  • 150 g hindbær
  • 2 tsk. lakridspulver

Topping

  • 2 tsk. lakridspulver
  • friske hindbær

Sådan gør du

  • Put alle ingredienser i blender og blend til koldskålen er helt jævn.
  • Hæld i to skåle og top med lidt lakridspulver og friske hindbær.

Denne opskrift bruger vores koldskåls-grundopskrift nr. 1 (klassisk koldskål med æg og kærnemælk) – tilsat hindbær og lakrids. Hvis du gerne vil have en koldskål uden æg eller med andre smage, kan du finde masser af inspiration i opskrifterne længere nede på siden.


3 grundopskrifter – og 9 lækre varianter

Her får du 3 forskellige grundopskrifter på koldskål – henholdsvis med og uden æg, tykmælk og skyr.

De 3 grundopskrifter danner basis for de 10 smagsvarianter (hindbær-koldskålen ovenover og de 9 andre lækre varianter herunder), men det står dig naturligvis frit for at vælge den grundopskrift, som du foretrækker.

Alle varianterne piskes eller blendes. Det er bedst at blende de varianter, hvor der indgår bær, frugt eller krydderurter.

1 Grundopskrift 1: Smagen af gamle dage


Til 2 personer:

  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk. gyldent rørsukker
  • Korn fra ½ stang vanilje
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2½ dl kærnemælk
  • 2½ dl tykmælk eller ymer 3,5 % fedt eller ylette 1,5 %

Gør alle ingredienser klar og blend eller pisk det hele sammen.

2 Grundopskrift 2: Den proteinrige


Til 2 personer:

  • 2 spsk. gyldent rørsukker
  • Korn fra ½ stang vanilje
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2½ dl kærnemælk
  • 2½ dl skyr

Gør alle ingredienser klar og blend eller pisk det hele sammen.

OBS! I koldskålsvariant med bærsirup halveres sukkermængden i grundopskriften.

3 Grundopskrift 3: Med sunde bakterier


Til 2 personer:

  • 2 spsk. gyldent rørsukker
  • Korn fra ½ stang vanilje
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2½ dl kærnemælk
  • 2½ dl A38 3,5 %, 1,5 % eller 0,5 % fedt

Gør alle ingredienser klar og blend eller pisk det hele sammen.

OBS! I koldskålsvariant med krydderurtesirup halveres sukkermængden i grundopskriften.

Opskrifter på hjemmelavet koldskål – lækre smagsvarianter


Når du laver din koldskål selv, kan du let variere smagen – fx med jordbær, mynte eller mango. Mums!

4 Klassisk kærnemælkskoldskål med crunch


Klassisk koldskål med crunch

Til 2 personer:

Rist quinoaflager og hørfrø i smør og honning. Blend eller pisk alle ingredienser i grundopskriften grundigt. Hæld i skåle og drys crunchen over.

5 Hjemmelavet jordbærkoldskål


Hjemmelavet koldskål opskrift med jordbær og ristet rugbrød

Til 2 personer:

Blend alle ingredienser fra grundopskriften med 150 g jordbær. Drys med papirtyndt, ristet rugbrød og de resterende friske bær, skåret i mindre stykker.

6 Hjemmelavet koldskål mojito-style


Hjemmelavet koldskål opskrift Mojito-style

Til 2 personer:

Blend ingredienser fra grundopskriften med limesaft og de friske mynteblade.

7 Koldskål med citronmelisse og crunch


Hjemmelavet koldskål opskrift med citronmelisse og crunch

Til 2 personer:

  • 1 portion grundkoldskål nr. 2
  • 1 håndfuld citronmelisse
  • 4 spsk. quinoaflager
  • 1 tsk. hørfrø
  • 1 tsk. smør
  • 1 tsk. honning

Rist quinoaflager og hørfrø i smør og honning. Blend alle ingredienser i grundopskriften med citronmelisse. Hæld op i skål og drys med crunch.

8 Koldskål med solbærsirup og jernurt


Hjemmelavet koldskål opskrift med solbærsirup og jernurt

Til 2 personer:

  • 1 portion grundkoldskål nr. 2 (kun halv mængde sukker)
  • 2 dl solbær
  • 1 spsk. sukker
  • Lidt citronsaft
  • En stængel jernurt

Blend eller pisk ingredienser i grundopskriften og hæld i skåle. Blend solbær med sukker og citronsaft. Si siruppen, swirl den i skålene og top med jernurt.

9 Koldskål med havtorn


Hjemmelavet koldskål opskrift med havtorn

Til 2 personer:

Pisk eller blend ingredienser fra grundopskriften med havtornjuice, og anret med frysetørret havtorn.

10 Mango-koldskål


Koldskål med mango

Til 2 personer:

Skræl mangoen og skær mangokødet fri af stenen. Blend ingredienser fra grundopskriften med 150 g mango. Snit resten af mangoen i små tern og drys dem over.

11 Koldskål med krydderurte-sirup


Variant med krydderurtesirup

Til 2 personer:

  • 1 portion grundkoldskål nr. 3 (kun halv mængde sukker)
  • 1 stor håndfuld mynte og citronmelisse
  • 2 spsk. honning
  • Lidt citronsaft
  • Lidt frysetørrede hindbær

Blend mynte og citronmelisse med honning og citronsaft. Blend eller pisk herefter ingredienser fra grundopskriften og hæld i skåle. Swirl mynte-citronmelissesiruppen i, og drys med frysetørrede hindbær.

12 Skovbær-koldskål


Variant med skovbær

Til 2 personer:

  • 1 portion grundkoldskål nr. 2
  • 1,5 dl ufiltreret æblemost
  • 1 dl minimælk
  • Ca. 170 g blå bær, fx solbær, brombær og blåbær

Blend ingredienserne fra grundopskriften med æblemost, mælk og 150 g bær. Hæld op og anret med de resterende bær.

Opskrifterne blev oprindeligt bragt i I FORM nr. 15/2015