Det er helt normalt, at dit blodtryk sniger sig opad i takt med alderen. Men det betyder ikke, at du ikke skal holde øje med det. Eller undlade at gøre noget ved det. Tværtimod.
DIT BLODTRYK STIGER MED ALDEREN – men med en aktiv livsstil kan du være med til at holde det nede på et sundt niveau.
Er du nået den alder, hvor der skal flere end 50 lys i fødselsdagskagen, er det en god idé at skrive en blodtryksmåler på din ønskeseddel. Også selv om du altid har haft et sundt og normalt blodtryk.
Mange vil nemlig opleve, at blodtrykket stiger i takt med alderen – og især efter 50 år. Derfor er det en rigtig god idé jævnligt at få det målt.
For selv om det er helt normalt, at blodtrykket stiger, er det ikke ensbetydende med, at du ikke skal gøre noget, hvis du måler et forhøjet blodtryk.
“Hvad er et normalt blodtryk for en 70-årig, en 75-årig og en 80-årig?”, spørger du måske. Svaret er enkelt. Det er nemlig akkurat det samme, som hvis du er 20, 40 eller 60 år.
Uanset din alder skal et sundt og normalt blodtryk ligge på 120/80 eller derunder.
Er dine tal mellem 120/80 og 140/90, taler man om et højt normalt blodtryk.
Læs også: Er det farligt at have et lavt blodtryk?
Blodtrykket stiger generelt med alderen, fordi din krop ældes, bliver slidt og dermed ikke fungerer optimalt.
En vigtig årsag er, at dine blodkar bliver mere stive og mindre elastiske. Når blodkarrene mister noget af deres elasticitet, har de sværere ved at give efter og udvide sig, når dit hjerte har behov for at sende ekstra blod rundt i kroppen. Det sker fx under motion eller fysisk hårdt arbejde.
Når du anstrenger dig fysisk, har dine arbejdende muskler behov for ekstra ilt, som jo transporteres rundt med blodet. Kan blodkarrene ikke udvide sig tilstrækkeligt og skabe plads til det ekstra blod, er dit hjerte nødt til at pumpe ekstra hårdt for at presse blodet gennnem de stive kar, og det øger dit blodtryk.
Andre årsager til, at blodtrykket stiger, er, at hjertet bliver svagere, og at nyrernes evne til at regulere kroppens saltbalance forringes. Desuden bliver de fleste af os typisk mindre fysisk aktive i takt med, at vi bliver ældre, hvilket heller ikke gavner vores blodtryk.
Som du måske ved, taler man om to tal i forbindelse med blodtryk – det systoliske og det diastoliske.
Det systoliske – indikerer det højeste tryk i dine årer, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i din krop. Dette tryk stiger jævnt gennem hele livet fra gennemsnitligt omkring 110-115 mm Hg i ungdommen til typisk 145-150 mm Hg i alderdommen.
Det diastoliske – indikerer det laveste tryk i dine årer, når hjertet slapper af mellem to hjerteslag og igen fyldes med blod. Dette tryk vil typisk ligge omkring 70 mm Hg i både ungdommen og alderdommen, mens det topper omkring 80 mm Hg i 50 års-alderen.
Se graf herunder for begge blodtryk.
Graf med det systoliske blodtryk (øverst) og diastoliske blodtryk (nederst). Fordelt på mænd (blå grafer) og kvinder (røde grafer).
SYSTOLISK OG DIASTOLISK BLODTRYK GENNEM LIVET – Vores systoliske blodtryk stiger støt gennem livet, viser disse amerikanske grafer. Det meste af tiden har mænd i gennemsnit højest blodtryk, men i den sene alderdom har kvinderne den tvivlsomme ære. Kilde: The New England Journal of Medicine
Nej! Selv om det er både naturligt og normalt for ældre at have et højere blodtryk, er det lige så skadeligt for ældre at have forhøjet blodtryk som hos en ung person.
Når vi bliver ældre, skal vi derfor stadig gøre, hvad vi kan for at holde blodtrykket så tæt på de 120/80 mm Hg som muligt.
Læs mere om de forskellige tiltag i vores artikel om forhøjet blodtryk.