Er du – eller en pårørende – begyndt at glemme ordene, være irritabel og undgå sociale sammenhænge? Det er vigtigt at kende de tidlige tegn på demens, så du kan få en diagnose og den rette hjælp i tide.
DEMENS svarer til, at vigtige brikker fra hjernens puslespil nedbrydes, så den over tid mister nogle af sine funktioner som fx hukommelse og overblik.
Du har sikkert en forestilling om en ældre mand eller kvinde, der har svært ved at huske. Men demens er meget mere end det. Alene det, at du ikke behøver at være gammel for at få demens. Eller at sygdommen kan vise sig på utallige andre måder end problemer med hukommelsen. Der er nok at tage fat på.
Derfor får du her grundig information fra de to mest vidende overlæger i demens. De vil blandt andet fortælle om, hvordan tilstanden udvikles, de tidlige tegn, hvordan man behandler demens, og hvilke knapper der skal drejes på, hvis du vil nedsætte risikoen for demens.
Demens er en betegnelse man bruger, når hjernens kognitive funktioner bliver svækket i forhold til, hvordan de har fungeret før. Det kan fx gå ud over hukommelse, sprog, sted- og orienteringssans. Når det sker, er det tegn på sygdom i hjernen.
Dmenssygdomme er nogle alvorligt fremadskridende kroniske sygdomme, som primært viser sig ved, at man ændrer sig i forhold til hukommelse og intellektuel funktion, adfærd og personlighed.
Lægevidenskaben mangler stadig den fulde forklaring på, hvorfor demens opstår. Man kan konstatere, at nerveceller begynder at nedbrydes, så de ikke længere kan kommunikere til de berørte dele af hjernen.
Den væsentligste årsag er ophobning af proteinstoffer i hjernen. Normalt kommer det selv ud af hjernen, men ved Alzheimers begynder proteinet amyloid at klumpe sig sammen.
Læs også: 6 vigtige spørgsmål Alzheimers og lignende sygdomme
Nervecellerne begynder at tage skade. Så vil et andet protein – tau – sprede sig i hjernen, og de første demens-symptomer dukker op. Det er her, at nervecellerne mister kontakt til hinanden, så kommunikationen går ned efterfulgt af bl.a. betændelseslignende reaktioner og svigtende energiomsætning i hjernen.
Det er en fremadskridende proces, der ender med, at nervecellerne ikke længere kan kommunikere som før. For hver sygdom er det forskellige proteiner, der hober sig op og skaber ballade, men princippet er det samme.
Tilstanden er ikke en naturlig del af at blive ældre. Det er en sygdom.
Det er korrekt, at der med alderen også sker ændringer med hukommelsen. Man er ikke så hurtig til at finde sit svar eller det rette ord frem. Men der skal mere til, før mistanken opstår.
“Når man har en demenssygdom, bliver problemer med hukommelsen værre og mere konstante – til sidst er de daglige. Hvis de fylder så meget, at man ikke kan fungere i hverdagen, kalder vi det demens,” siger Gunhild Walder, leder af Videnscenter for Demens.
Er du på arbejdsmarkedet, kan du ikke passe dit arbejde. Er du pensionist, kan det vise sig ved problemer med at koncentrere sig, fx at læse en bog eller at glemme aftaler.
Der findes op imod 200 forskellige sygdomme, der kan føre demens eller kognitive forstyrrelser med sig.
De fire mest almindelige er Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy body demens og frontotemporal demens. Herunder kan du læse, hvordan de adskiller sig. Bemærk, at hver kategori dækker over flere undertyper af sygdommene.
Alzheimers sygdom er den suverænt mest udbredte demenssygdom. 6 ud af 10 tilfælde af demens skyldes Alzheimers.
På andenpladsen kommer vaskulær demens, som udgør 20 pct. af alle tilfælde. Lewy body demens tegner sig for ca. 15 pct., mens frontotemporal demens max. udgør 5 pct.
Bemærk, at hver kategori dækker over flere undertyper af sygdommene.
FORDELINGEN af de mest almindelige former for demens.
Hvad er de tidlige tegn på demens?
Sygdommenkommer snigende, så det kan være meget svært at skelne mellem, om der er noget galt og, at der helt sikkert er noget galt.
Man kan med andre ord fungere normalt i lang tid, selvom der er en sygdom, der er ved at udvikle sig under overfladen. Når først diagnosen er stillet, vil mange pårørende tænke over tegn, der har vist sig lang tid forinden, og som de endelig har fået en forklaring på.
Hvordan demens symptomer viser sig, afhænger af, hvilken sygdom der er tale om, og hvilken del af hjernen, der er ramt. Derfor kan tegn på demens variere fra alt fra udfordringer med stedsans til at glemme aftaler, og at man går udendørs om vinteren uden jakke.
Her kan du se tre af de mest hyppige advarselssignaler på, at man er ramt.
Et af de almindelige demens-symptomer kan være, at man glemmer aftaler.
Det er ikke altid, at vedkommende selv bemærker det og måske prøve de at bagatellisere det. Ofte har de pårørende mere blik for udviklingen end personen selv.
En del er dog pinagtigt bevidste om, at de har et problem. For nogle svigter evnen til at se sig selv udefra, især ved frontotemporal demens og Alzheimers demens. Når man ikke selv føler sig syg, er det svært for andre mennesker at sige, at der er noget galt.
Læs også: Krydsord holder hjernen skarp
Mere påfaldende er det, at vedkommende trækker sig socialt. Det er oftest ældre mennesker, så derfor er det almindeligt fejlagtigt at tænke, at opførslen hænger sammen med, at man er ved at blive ældre.
Det kan være en ældre dame, der plejer at møde op i en gå- eller læseklub og holder op med det. Eller en person, der plejer at være det naturlige midtpunkt i en forsamling, som tager ordet sjældnere og bliver en skygge af sig selv.
Et tegn på demens kan være, at man udmærket ved, hvad man vil sige – men man ikke kan udtrykke det.
Man kan fx bruge et fast udtryk forkert eller sige et ord, der ligger i nærheden af det, man egentlig ledte efter. Ordene kommer forkert ud, og det plejede de ikke at gøre.
Der findes mange flere tegn på demens. Her kan du se en samlet oversigt over de 10 mest almindelige demens-symptomer.
Du skal gå til læge, hvis du føler, at du har problemer med hukommelsen, er begyndt at fungere anderledes i sociale sammenhænge eller har fået problemer med sproget. Tegnene skal være blevet værre over tid, og andre er begyndt at bemærke det.
Lægen kan lave en overordnet test, og han eller hun vil sende dig videre til udredning på en hukommelsesklinik, hvis der er styrket mistanke.
Det er altid en god ide at tage en pårørende med, så I er to om at stille spørgsmål og huske, hvad der bliver sagt.
Nej, der er ikke som sådan særlige tegn på demens hos kvinder i forhold til mænd. Men kvinder lever generelt længere end mænd, og derfor er der flere kvinder med demens – især Alzheimers sygdom.
Kvinders længere levealder kan dog ikke alene forklare forskellen i forekomsten af Alzheimers demens hos kvinder. Derfor er det også et emne, som der forskes en del i.
Nyere forskning har blandt andet peget på, at der kan være en sammenhæng mellem svære menopausale symptomer og øget risiko for kognitiv svækkelse senere i livet.
En canadisk undersøgelse offentliggjort i marts 2025 i tidsskriftet PLOS ONE analyserede data fra 896 postmenopausale kvinder. Resultaterne viste, at kvinder, der rapporterede flere og mere intense menopausale symptomer – såsom hedeture, søvnproblemer, humørsvingninger og koncentrationsbesvær – havde en højere risiko for kognitiv svækkelse og milde adfærdsforstyrrelser senere i livet. Det er tilstande, som betragtes som tidlige indikatorer for demens.
Hvad øger risikoen?
Der er en lang række faktorer, der menes at være årsagerne til, at man udvikler sygdommen. Nogle af dem kan du selv påvirke, fx om man ryger eller dyrker motion. Andre er uden for din indflydelse.
Det interessante er, at de faktorer, du ikke selv kan pille ved, kun udgør godt halvdelen af den samlede risiko. Du kan altså selv påvirke den anden del, så risikoen bliver så lille som mulig.
“Hvis vi tager alle former for demens og spørger: Hvor stammer risikoen fra?, så er det ca. 55 procent, der stammer fra alder, køn og genetik tilsammen,” siger professor i demens Steen Hasselbalch.
Hvilke risikofaktorer kan du selv påvirke?
Lancet-kommissionen, der tæller verdens førende demensforskere, har lavet en liste med 14 risikofaktorer, som du selv kan påvirke gennem livet.
Det drejer sig om: Mindre uddannelse, høretab, højt kolesteroltal, depression, skade på hoved eller hjerne, fysisk inaktivitet, diabetes, rygning, højt blodtryk, svær overvægt, overdrevent alkoholforbrug, sjælden social kontakt, luftforurening og ubehandlet synstab.
Læs afsnittet om forebyggelse, og få gode råd til, hvad du selv kan gøre for at mindske risikoen.
Det er helt almindeligt, at der kan gå alt fra måneder til år, fra de første demens-symptomer melder sig, til man får stillet diagnosen. Og det kan godt tage tid at få en demens udredning.
Det skyldes, at det er en grundig proces. Symptomer på demens kan nemlig også skyldes andre sygdomme som fx stress, depression eller anden sygdom i hjernen.
Læs også: TEST: Er du stresset?
Her kan du se de mest almindelige trin i et udredningsforløb af demens. Det er langt fra alle trin, der bliver taget i brug. Jo tydeligere tegnene er på en konkret diagnose, jo færre undersøgelser er der behov for, og jo kortere vil forløbet være.
Hvis du tror, du er fejldiagnosticeret, skal du tale med din egen læge igen. I de tilfælde med mest tvivl om man er syg, bruges der ekstra undersøgelser, så lægerne kan være sikker på, at de stiller den rigtige diagnose.
“Løbet er kørt”. Mange – både de ramte og deres pårørende – kan få den tanke, at det er nytteløst at gå igennem et udredningsforløb. Der er jo alligevel kun begrænsede muligheder for at behandle demens, kunne man tænke.
“Det er vigtigt at gå til læge, for der er faktisk nogle ting, man kan gøre. Der findes medicinsk behandling, der dæmper nogle af demens-symptomerne, så man lever bedre. Det er også vigtigt at udelukke andre sygdomme som fx tumor i hjernen. Både den, der har demens, personale i kommunen og de pårørende har stor gavn af at vide, hvilken demenssygdom man lider af for at sikre den bedste hjælp og støtte,” siger Gunhild Waldemar.
Mulighederne for at bremse sygdommens udvikling er størst, hvis man får diagnosen så tidligt som muligt, hvor den har gjort mindst muligt skade. Derfor er det vigtigt at reagere tidligt.
Hvordan behandler man demens?
Behandling af demens kan omfatte medicin, hjælp og støtte i hverdagen samt træning af den syges fysiske og mentale færdigheder.
Det korte svar er meget! Man anslår, at knap hvert andet tilfælde af demens på verdensplan kunne være forhindret eller forsinket.
En international gruppe af demens-forskere, Lancet Kommissionen, har indsamlet evidensen for 14 risikofaktorer – fra vugge til grav – som du selv er om ikke herre over, så i hvert fald kan påvirke gennem din livsstil.
Risikofaktorerne er til stede gennem hele livet, som du kan se af grafikken herunder. Hver gang du lykkes at eliminere en risikofaktor, banker du din demensrisiko nedad.
Er du forvirret? Så får du i denne artikel omskrevet de enkelte faktorer til anbefalinger og gode råd fra Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens.
Store befolkningsundersøgelser har forsøgt at finde de vigtigste sammenhænge mellem forskellige risikofaktorer og udviklingen af demens. Man mangler dog stadig fuld dokumentation for, hvordan man bedst muligt undgår sygdommene – altså hvilket råd til forebyggelse, der er vigtigst.
Så hvis du ikke kan rumme at følge alle råd til forebyggelse, hvor skal man så starte?
“Jeg ville satse på fysisk træning som nummer et, fordi det ikke kun forebygger demens, men en lang række sygdomme. Som nummer to vil jeg få tjekket hørelse, syn og sundhedstal hos lægen. Mit tredje råd vil være at holde mig social og mentalt aktiv,” siger Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens.
Hun anbefaler, at man sætter ind der, hvor man har størst udfordringer.
Sidder du ned hele dagen, skal du op og bevæge dig. Er du derimod meget alene, er det vigtigere at se nogle mennesker.
Bemærk at du kan følge alle råd og alligevel få demens. Man kan altså ikke gardere sig helt mod demenssygdom, og derfor skal man heller ikke have dårlig samvittighed, hvis den en dag bryder ud.
Det er meget forskelligt, hvor længe man kan leve med en demenssygdom. I få tilfælde går det hurtigt, så man dør inden for et par år. Andre kan leve med demens i op til 20 år.
Levetiden vil altid afhænge af typen af demens, personens alder, generelle helbred og hvor tidligt sygdommen opdages. Herunder får du et overblik over gennemsnitslevealderen for de mest almindelige demens-typer:
| Type af demens | Gennemsnitslevealder | Spændvidde |
|---|---|---|
| Alzheimers sygdom | 8-10 år | 3-20 år |
| Vaskulær demens | ca. 5 år | 3-7 år |
| Lewy body demens | 5-8 år | 2-12 år |
| Frontotemporal demens | 6-8 år | 2-15 år |
Arvelig demens er sjælden. Nogle demenssygdomme er dog mere arvelige end andre. Det skyldes, at de har en stærkere genetisk komponent end andre, og i nogle tilfælde kan specifikke genmutationer identificeres.
Her er en oversigt over arvelighedsgraden for de mest almindelige typer af demens.
| Type af demens | Arvelighedsniveau |
|---|---|
| Alzheimers sygdom | Moderat - 1-3 % af tilfældene er forårsaget af genetiske fejl. |
| Vaskulær demens | Lav/moderat - diabetes og forhøjet blodtryk, der kan føre til vaskulær demens, kan være delvist arveligt. |
| Lewy body demens | Lav - sygdommen menes ikke at være arvelig. |
| Frontotemporal demens | Høj - Op imod 40 % menes at være arvelige. |