Derfor er sauna så sundt

De fleste forbinder sauna med et besøg i svømmehal eller på wellnessklinik. Den totalt afslappede fornemmelse af den varme krop, der har fået en pause fra hverdagens stress og jag, er guld værd. Men hvis du dykker ned i forskningen af saunaturenes virkning på kroppen, er der mere at komme efter.

Listen af mulige sundhedsfremmende effekter er lang. Det kræver bare, at du kommer der jævnligt. Gerne to til tre gange om ugen mindst.

Her kan du se, hvad du ellers skal være opmærksom på for at få det optimale, helbredsfremmende udbytte ud af at gå i sauna.

Indholdsoversigt

På vores breddegrader forbinder de fleste sauna med den finske variant. Ordet sauna er da også finsk og betyder “badstue”. Det er et træbeklædt rum med en ovn, der er dækket af sten, som holder på varmen.

Der er som udgangspunkt en lav luftfugtighed på ca. 20 pct. i saunaen, hvilket gør det lettere at udholde den høje temperatur. Når man pøser vand på ovnen, skabes der damp. Det giver en følelse af mere intens varme, men gør dog ikke saunaen til et dampbad, som har en luftfugtighed på ca. 80 pct.

Temperaturen i en sauna ligger omkring 80-90 grader.

Der er en grund til, at sauna til alle tider har været en elsket velværeaktivitet. For det påvirker faktisk kroppen ganske markant og på flere måder, når vi udsætter den for høj temperatur i saunaen. Her er, hvad der sker i kroppen, når vi sidder i en sauna.

HJERTET SLÅR HURTIGERE
Medicinsk forskning har vist, at saunavarmen får hjertet til at slå op mod 50 % hurtigere, og pulsen kan stige fra 60-70 slag i minuttet til op mod 110-120 slag i minuttet, mens du er i sauna.
VI SPÆNDER AF
Varmen får os til at slappe af både psykisk og fysisk. Kroppens muskler afspændes, og leddene bliver blødere og mere smidige.
BLODTRYKKET FALDER
Varmen får blodkarrene til at udvide sig, hvilket giver en bedre blodgennemstrømning. Hjertet skal arbejde mindre for at få blodet pumpet rundt i kroppen, og det får blodtrykket til at falde.
KROPPEN MISTER VÆSKE
Uanset om du kan se sved pible ned ad kroppen eller ej, så kan du være sikker på, at du mister endog rigeligt med væske, når du opholder dig i en sauna.

LÆS OGSÅ: Derfor er vinterbadning en gave til din krop

Mange hylder saunaen for dens helsebringende virkning. Men der er kun forsket begrænset i de sundhedsmæssige effekter af at gå i sauna. Og i den forskning, der er lavet, har man brugt relativt få forsøgspersoner. Forskningsresultaterne er derfor ikke helt sikre. Men undersøgelserne giver dog en indikation af, at det er gavnligt for en række kropsfunktioner og lidelser at gå i sauna. Der er således meget, som tyder på, at sauna har positiv effekt på:

Hvad er sauna godt for?

Hjerte-kar-sygdomme
I en undersøgelse fra University of Eastern Finland registrerede man 1.688 personers saunavaner. 15 år senere opgjorde man, hvor mange af dem der var døde af hjerte-kar-sygdomme. Forskerne kunne hermed konstatere, at risikoen for at dø af hjerte-kar-syg-dom var markant lavere blandt dem, der ofte gik i sauna.
Ømme led og muskler
Saunaens varme reducerer muskelspændinger og gør leddene mere smidige. Der er flere undersøgelser, som tyder på, at sauna derfor kan lindre ledsmerter og forbedre bevægeligheden hos patienter med infiltrationer, ømme muskler og visse former for gigt.
Hjernen
I en finsk undersøgelse fulgte man 2.315 mænd mellem 42 og 60 år i 20 år. Deltagerne kom enten i sauna 1, 2-3 eller 4-7 gange om ugen. Efter 20 år havde 123 af deltagerne fået Alzheimers og 204 en anden form for demens. Det viste sig, at de to grupper, der gik mest i sauna, havde den laveste forekomst af demens og Alzheimers.
Udrensning
Når kropstemperaturen stiger, går svedproduktionen i gang. Dermed udskilles en god mængde affaldsstoffer som fx ætanol og urinstoffer. Sveden løsner desuden talg og urenheder fra hudens porer og mindsker dermed akne, hvis du husker at vaske dig efter saunaturen. Du kommer også af med væskeophobninger i vævet.
Afstresning og søvn
Saunaens ekstreme varme reducerer mængden af kortisol i blodet. Kortisol er et af de hormoner, der frigives, når vi er stressede. Et for højt niveau af kortisol kan slide på helbredet. Men når saunaen bremser produktionen af stresshormonet, så sover vi bedre og bliver mere modstandsdygtige over for infektioner.
Immunforsvar og kroniske lidelser
Tysk forskning viser, at sauna kan virke forebyggende på forkølelse og influenza. Det kan muligvis være, fordi vi producerer flere hvide blodlegemer. Også sygdomme som astma og bronkitis lindres, fordi den tørre saunavarme øger lungekapaciteten. Selv hudsygdommen psoriasis mildnes.

Om du smider dig på træbænken hver dag eller en gang om året, er helt op til dig. Men ønsker du at nyde godt af de sundhedsfremmende effekter, som en velopvarmet sauna menes at have, så skal du være en trofast bruger. Forskerne er ret enige om, at du skal op på mindst 2-3 ugentlige saunature a 10-15 minutter, før det har en effekt på sundheden.

Du skal under ingen omstændigheder gå i sauna, hvis du er forkølet, har feber eller migræne, da det kan forværre din tilstand.
Har du en hjertesygdom, forhøjet blodtryk, en overaktiv skjoldbruskkirtel, en nyresygdom eller anden kronisk sygdom, skal du først spørge din læge, om det er i orden at gå i sauna.
Lider du af atopisk eksem, også kaldet børneeksem, så hold dig fra saunaen, da den kan få eksemet til at blusse op.
Er du mand, og er du i en periode, hvor du forsøger at gøre en kvinde gravid, så vælg saunabesøgene fra, da varmen forringer sædkvaliteten.

Sæt god tid af – gerne en time. Så kan du tage flere saunarunder med efterfølgende afkøling og afslapning. Vær dog opmærksom på, at du ikke bør være i selve saunaen i mere end 10-15 minutter ad gangen.
Gå ikke i sauna, lige efter at du har spist et større måltid eller trænet. Det kan gøre selv folk med et stabilt kredsløb svimle og utilpasse. Der skal gå mindst en time, før du tager plads i varmen.
Selvom mange spasteder frister med kølig hvidvin, så sig nej tak. Indtagelse af alkohol under og umiddelbart efter saunaturen er risikabelt for kredsløbet, og du kan i værst tænkelige situation falde om med et ildebefindende eller det, der er værre.
Sæt dig til rette, som Vorherre har skabt dig, eller hav i hvert fald så lidt tøj på som muligt, så sveden kan få frit løb. Tag også smykker, ur og briller af. Metal bliver brandvarmt i saunaen.
Husk altid et håndklæde at sidde på. Både for din egen skyld og af hensyn til den næste, der skal sidde på saunabænken.
Placér dig på den nederste eller midterste bænk, hvor temperaturen er moderat varm. Er det efter 5 minutter stadig behageligt, så prøv evt. at rykke op til næste niveau, hvor saunaen er varmere.
For at få det optimale ud af saunaturen skal du følge op med et afkølende hav- eller brusebad. Men undgå det iskolde gys. Det giver kroppen et chok. Lad afkølingen foregå gradvist først med lunkent vand, og dernæst kan du skrue ned for vandtemperaturen. Det er mest sundhedsfremmende.
Efter afkølingen kan du vælge at stoppe saunaseancen, eller du kan tage et par runder mere med varme og efterfølgende afkøling.
Slut hele dit saunabesøg af med et grundigt bad ved almindelig temperatur. Benyt gerne lejligheden til at give huden en skrubbetur, så den bliver fri for døde hudceller.
Du mister en masse væske under et saunabesøg, så husk at drikke rigeligt med vand. Spis også en sund saltholdig snack, så kroppen bliver tanket op igen. Og brug tid på stille afslapning, inden du tager tøj på og hopper ud i virkeligheden.

Ud over den traditionelle finske sauna, der er omkring 80-90 grader varm og har en lav luftfugtighed, så findes der andre typer saunaoplevelser, som påvirker kroppen på forskellig vis.

Flere former for sauna

LYSTERAPISAUNA

Finsk sauna med indbygget lysterapifunktion, som påvirker sindet, mens saunaens varme gør kroppen godt. Lysterapi har en positiv effekt på vintertræthed og lettere depression.

DAMPSAUNA

Denne hybrid mellem en sauna og et dampbad har samme, om end lidt mindre intense effekt som den finske variant. Den er god, hvis du ikke bryder dig om de helt høje temperaturer og tør luft.

Dampsaunaen er typisk omkring 60 grader varm, og luftfugtigheden er ca. 40 pct. højere end i den almindelige sauna.

INFRARØD SAUNA

Saunaen opvarmes af infrarøde varmekilder, der er indbygget i saunaens vægge. De infrarøde stråler øger blodcirkulationen, hvilket har en lindrende virkning på led- og muskelsmerter.

Temperaturen er på 40-50 grader.

SAUNAGUS

Her opholder man sig i en finsk sauna, samtidig med at sanserne stimuleres med aromaterapeutiske olier.

Seancen ledes af en gusmester, som hælder en blanding af vand og olie på ovnen og fordeler den aromatiske damp i saunaen ved at svinge et klæde rundt i luften.

Kilde: Charlotte Bech Lund, læge
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 18/2022