Derfor er sauna så sundt

Når kulden bider, er det skønt at nulstille sindet og tanke kroppen op med varme i en sauna. Men det lille træbeklædte rum kan mere end blot give velvære. Kom med ind i varmen, og lad os undersøge, hvad der sker i kroppen, og hvilke effekter sauna har for din sundhed.

En kvinde sidder i en sauna. Det er godt for mental og fysisk sundhed.

SAUNA – Ahhh, det er godt for velværet! Men vidste du, at saunaen også påvirker hjernen og kredsløbet positivt?

© iStock

De fleste forbinder sauna med et besøg i svømmehal eller på wellnessklinik. Den totalt afslappede fornemmelse af den varme krop, der har fået en pause fra hverdagens stress og jag, er guld værd. Men hvis du dykker ned i forskningen af saunaturenes virkning på kroppen, er der mere at komme efter.

Listen af mulige sundhedsfremmende effekter er lang. Det kræver bare, at du kommer der jævnligt. Gerne to til tre gange om ugen mindst.

Her kan du se, hvad du ellers skal være opmærksom på for at få det optimale, helbredsfremmende udbytte ud af at gå i sauna.

1 Hvad er en sauna?


På vores breddegrader forbinder de fleste sauna med den finske variant. Ordet sauna er da også finsk og betyder “badstue”. Det er et træbeklædt rum med en ovn, der er dækket af sten, som holder på varmen.

Der er som udgangspunkt en lav luftfugtighed på ca. 20 pct. i saunaen, hvilket gør det lettere at udholde den høje temperatur. Når man pøser vand på ovnen, skabes der damp. Det giver en følelse af mere intens varme, men gør dog ikke saunaen til et dampbad, som har en luftfugtighed på ca. 80 pct.

2 Hvor varmt er der i en sauna?


Temperaturen i en sauna ligger omkring 80-90 grader.

3 Hvad sker der i kroppen, når man går i sauna?


Der er en grund til, at sauna til alle tider har været en elsket velværeaktivitet. For det påvirker faktisk kroppen ganske markant og på flere måder, når vi udsætter den for høj temperatur i saunaen. Her er, hvad der sker i kroppen, når vi sidder i en sauna.

  • HJERTET SLÅR HURTIGERE
    Medicinsk forskning har vist, at saunavarmen får hjertet til at slå op mod 50 % hurtigere, og pulsen kan stige fra 60-70 slag i minuttet til op mod 110-120 slag i minuttet, mens du er i sauna.

  • VI SPÆNDER AF
    Varmen får os til at slappe af både psykisk og fysisk. Kroppens muskler afspændes, og leddene bliver blødere og mere smidige.

  • BLODTRYKKET FALDER
    Varmen får blodkarrene til at udvide sig, hvilket giver en bedre blodgennemstrømning. Hjertet skal arbejde mindre for at få blodet pumpet rundt i kroppen, og det får blodtrykket til at falde.

  • KROPPEN MISTER VÆSKE
    Uanset om du kan se sved pible ned ad kroppen eller ej, så kan du være sikker på, at du mister endog rigeligt med væske, når du opholder dig i en sauna.

4 Hvordan påvirker sauna din sundhed?


Mange hylder saunaen for dens helsebringende virkning. Men der er kun forsket begrænset i de sundhedsmæssige effekter af at gå i sauna. Og i den forskning, der er lavet, har man brugt relativt få forsøgspersoner. Forskningsresultaterne er derfor ikke helt sikre. Men undersøgelserne giver dog en indikation af, at det er gavnligt for en række kropsfunktioner og lidelser at gå i sauna. Der er således meget, som tyder på, at sauna har positiv effekt på:

5 Hvor ofte skal man gå i sauna?


Om du smider dig på træbænken hver dag eller en gang om året, er helt op til dig. Men ønsker du at nyde godt af de sundhedsfremmende effekter, som en velopvarmet sauna menes at have, så skal du være en trofast bruger. Forskerne er ret enige om, at du skal op på mindst 2-3 ugentlige saunature a 10-15 minutter, før det har en effekt på sundheden.

Sauna

HVOR OFTE SKAL MAN GÅ I SAUNA? Du skal op på 2-3 saunabesøg om ugen for at få den fulde sundhedseffekt. Bliv der 10-15 minutter hver gang.

© iStock

6 Hvornår skal man holde sig fra sauna?


  • Du skal under ingen omstændigheder gå i sauna, hvis du er forkølet, har feber eller migræne, da det kan forværre din tilstand.
  • Har du en hjertesygdom, forhøjet blodtryk, en overaktiv skjoldbruskkirtel, en nyresygdom eller anden kronisk sygdom, skal du først spørge din læge, om det er i orden at gå i sauna.
  • Lider du af atopisk eksem, også kaldet børneeksem, så hold dig fra saunaen, da den kan få eksemet til at blusse op.
  • Er du mand, og er du i en periode, hvor du forsøger at gøre en kvinde gravid, så vælg saunabesøgene fra, da varmen forringer sædkvaliteten.

7 10 tips til saunaturen


Tips til sauna-turen

TIPS TIL SAUNA-TUREN Husk altid et håndklæde at sidde på. Både for din egen skyld og af hensyn til den næste, der skal sidde på saunabænken.

© iStock

8 Flere former for sauna


Ud over den traditionelle finske sauna, der er omkring 80-90 grader varm og har en lav luftfugtighed, så findes der andre typer saunaoplevelser, som påvirker kroppen på forskellig vis.

Flere former for sauna

LYSTERAPI-SAUNA

LYSTERAPISAUNA

Finsk sauna med indbygget lysterapifunktion, som påvirker sindet, mens saunaens varme gør kroppen godt. Lysterapi har en positiv effekt på vintertræthed og lettere depression.

DAMP-SAUNA

DAMPSAUNA

Denne hybrid mellem en sauna og et dampbad har samme, om end lidt mindre intense effekt som den finske variant. Den er god, hvis du ikke bryder dig om de helt høje temperaturer og tør luft.

Dampsaunaen er typisk omkring 60 grader varm, og luftfugtigheden er ca. 40 pct. højere end i den almindelige sauna.

INFRARØD SAUNA

INFRARØD SAUNA

Saunaen opvarmes af infrarøde varmekilder, der er indbygget i saunaens vægge. De infrarøde stråler øger blodcirkulationen, hvilket har en lindrende virkning på led- og muskelsmerter.

Temperaturen er på 40-50 grader.

SAUNA GUS

SAUNAGUS

Her opholder man sig i en finsk sauna, samtidig med at sanserne stimuleres med aromaterapeutiske olier.

Seancen ledes af en gusmester, som hælder en blanding af vand og olie på ovnen og fordeler den aromatiske damp i saunaen ved at svinge et klæde rundt i luften.

Kilde: Charlotte Bech Lund, læge
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 18/2022

    Mest læste lige nu
    Sex

    Får du nok (god) sex?

    Sundhed

    Er rødvin sundt eller ej?

    Desserter

    Snebolde

    62,8 kcal
    40 minutter
    Desserter

    Sund julekonfekt fra alle os til alle jer

    Stress

    Stressekspertens 10 bedste råd

    Slankekur

    Tab dig med I FORM Kostplan 1600-1700 kcal

    Stress

    10 gode råd til at få ro i hjernen

    Kalorieforbrænding

    BEREGN: Hvor mange kalorier har jeg brug for?

    Søvn

    Øv dig i at falde i søvn på kommando med dette trick

    5 km løbeprogram

    PROGRAM: Kom i gang med at løbe 🎧

    Mere om Forebyggelse
    Forebyggelse

    Arvelige sygdomme: 5 ting, du bør overveje, før du bliver testet

    Forebyggelse

    Hvorfor har jeg ondt i maven?

    Forebyggelse

    Sådan passer du godt på dine tænder hele livet

    Forebyggelse

    51-årige Birgitte lever med sclerose: "Alt har en pris"

    Forebyggelse

    Sclerose: Her er 7 typiske tegn, du skal holde øje med

    Forebyggelse

    Den bedste behandling mod neglesvamp

    Forebyggelse

    Knyster på fødderne – sådan lindrer du smerterne

    Forebyggelse

    Styrk dit immunforsvar – du får 5 gode tips lige her

    Forebyggelse

    Hvad er immunforsvaret – og hvordan virker det?

    Forebyggelse

    Hvorfor klør det i min hovedbund?

    Newsletter background
    I FORM anbefaler
    Forebyggelse

    Hvorfor klør det i min hovedbund?

    Psykologi

    Test dig selv: Er du optimist eller pessimist?

    Om I FORM

    Let at leve sundt: I FORMs træningsunivers og madplaner hjælper dig

    Sunde opskrifter

    Lav din egen surdej

    598 kcal
    4-6 dage
    Flad mave

    Mavecamp for begyndere: Følg dette effektive program og se resultater

    Psykologi

    Depressions-test: Er du mere end bare trist?

    Styrketræning

    Farvel fedt, hej muskler

    Træningstøj

    5 DETALJER: Tjek dem, før du køber vinter-løbetights

    Sundhed

    Overvejer du at få en lysterapilampe?

    Aftensmad

    Sund pizza – sådan!

    45 minutter