Når kulden bider, er det skønt at nulstille sindet og tanke kroppen op med varme i en sauna. Men det lille træbeklædte rum kan mere end blot give velvære. Kom med ind i varmen, og lad os undersøge, hvad der sker i kroppen, og hvilke effekter sauna har for din sundhed.
SAUNA – Ahhh, det er godt for velværet! Men vidste du, at saunaen også påvirker hjernen og kredsløbet positivt?
De fleste forbinder sauna med et besøg i svømmehal eller på wellnessklinik. Den totalt afslappede fornemmelse af den varme krop, der har fået en pause fra hverdagens stress og jag, er guld værd. Men hvis du dykker ned i forskningen af saunaturenes virkning på kroppen, er der mere at komme efter.
Listen af mulige sundhedsfremmende effekter er lang. Det kræver bare, at du kommer der jævnligt. Gerne to til tre gange om ugen mindst.
Her kan du se, hvad du ellers skal være opmærksom på for at få det optimale, helbredsfremmende udbytte ud af at gå i sauna.
På vores breddegrader forbinder de fleste sauna med den finske variant. Ordet sauna er da også finsk og betyder “badstue”. Det er et træbeklædt rum med en ovn, der er dækket af sten, som holder på varmen.
Der er som udgangspunkt en lav luftfugtighed på ca. 20 pct. i saunaen, hvilket gør det lettere at udholde den høje temperatur. Når man pøser vand på ovnen, skabes der damp. Det giver en følelse af mere intens varme, men gør dog ikke saunaen til et dampbad, som har en luftfugtighed på ca. 80 pct.
Temperaturen i en sauna ligger omkring 80-90 grader.
Der er en grund til, at sauna til alle tider har været en elsket velværeaktivitet. For det påvirker faktisk kroppen ganske markant og på flere måder, når vi udsætter den for høj temperatur i saunaen. Her er, hvad der sker i kroppen, når vi sidder i en sauna.
HJERTET SLÅR HURTIGERE
Medicinsk forskning har vist, at saunavarmen får hjertet til at slå op mod 50 % hurtigere, og pulsen kan stige fra 60-70 slag i minuttet til op mod 110-120 slag i minuttet, mens du er i sauna.
VI SPÆNDER AF
Varmen får os til at slappe af både psykisk og fysisk. Kroppens muskler afspændes, og leddene bliver blødere og mere smidige.
BLODTRYKKET FALDER
Varmen får blodkarrene til at udvide sig, hvilket giver en bedre blodgennemstrømning. Hjertet skal arbejde mindre for at få blodet pumpet rundt i kroppen, og det får blodtrykket til at falde.
KROPPEN MISTER VÆSKE
Uanset om du kan se sved pible ned ad kroppen eller ej, så kan du være sikker på, at du mister endog rigeligt med væske, når du opholder dig i en sauna.
Mange hylder saunaen for dens helsebringende virkning. Men der er kun forsket begrænset i de sundhedsmæssige effekter af at gå i sauna. Og i den forskning, der er lavet, har man brugt relativt få forsøgspersoner. Forskningsresultaterne er derfor ikke helt sikre. Men undersøgelserne giver dog en indikation af, at det er gavnligt for en række kropsfunktioner og lidelser at gå i sauna. Der er således meget, som tyder på, at sauna har positiv effekt på:
Om du smider dig på træbænken hver dag eller en gang om året, er helt op til dig. Men ønsker du at nyde godt af de sundhedsfremmende effekter, som en velopvarmet sauna menes at have, så skal du være en trofast bruger. Forskerne er ret enige om, at du skal op på mindst 2-3 ugentlige saunature a 10-15 minutter, før det har en effekt på sundheden.
HVOR OFTE SKAL MAN GÅ I SAUNA? Du skal op på 2-3 saunabesøg om ugen for at få den fulde sundhedseffekt. Bliv der 10-15 minutter hver gang.
TIPS TIL SAUNA-TUREN Husk altid et håndklæde at sidde på. Både for din egen skyld og af hensyn til den næste, der skal sidde på saunabænken.
Ud over den traditionelle finske sauna, der er omkring 80-90 grader varm og har en lav luftfugtighed, så findes der andre typer saunaoplevelser, som påvirker kroppen på forskellig vis.
Finsk sauna med indbygget lysterapifunktion, som påvirker sindet, mens saunaens varme gør kroppen godt. Lysterapi har en positiv effekt på vintertræthed og lettere depression.
Denne hybrid mellem en sauna og et dampbad har samme, om end lidt mindre intense effekt som den finske variant. Den er god, hvis du ikke bryder dig om de helt høje temperaturer og tør luft.
Dampsaunaen er typisk omkring 60 grader varm, og luftfugtigheden er ca. 40 pct. højere end i den almindelige sauna.
Saunaen opvarmes af infrarøde varmekilder, der er indbygget i saunaens vægge. De infrarøde stråler øger blodcirkulationen, hvilket har en lindrende virkning på led- og muskelsmerter.
Temperaturen er på 40-50 grader.
Her opholder man sig i en finsk sauna, samtidig med at sanserne stimuleres med aromaterapeutiske olier.
Seancen ledes af en gusmester, som hælder en blanding af vand og olie på ovnen og fordeler den aromatiske damp i saunaen ved at svinge et klæde rundt i luften.
Kilde: Charlotte Bech Lund, læge
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 18/2022