De færreste af os kommer gennem livet uden slidgigt i et eller andet omfang. Se, hvad sygdommen gør ved kroppen, og hvad du selv kan stille op mod smerter i dagligdagen.
SLIDGIGT er en af de sygdomme, flest behandles for herhjemme. Den sætter sig typisk i ryg, hofter, knæ, nakke og fingre.
En stiv hofte, ømme knæ eller hævede fingre er blot nogle af tegnene på slidgigt. En sygdom, som de færreste af os kommer udenom.
Men hvordan og hvornår vi rammes, er imidlertid meget forskelligt. Nogle lever et helt liv uden alvorlige gener, mens andre føler sig stærkt begrænset i dagligdagen.
Er du i tvivl, om du har begyndende slidgigt, eller hvad du kan stille op, når det rammer, så læs videre her.
Med hjælp fra en speciallæge i ortopædkirurgi besvarer vi de vigtigste spørgsmål om sygdommen og kommer med nyttige råd til behandling.
Slidgigt er en ledsygdom, hvor brusken i et led gradvist nedbrydes, til der til sidst kun er en smule eller slet intet tilbage.
Brusk er et stærkt og glat materiale, der beklæder knoglerne, og som gør, at ledfladerne kan glide mod hinanden med en lav friktion.
Når brusk nedbrydes, kan knoglerne blive blottede og skurre mod hinanden, og der kan opstå inflammation i leddet samt ophobning af væske.
Det efterlader delene i og omkring leddet sårbare for smerte, hævelse og stivhed.
Der kan også opstå såkaldte osteofytter, også kendt som knogleudvækster, langs kanten af knoglerne i leddene, fordi kroppen forsøger at reparere skaderne fra den nedslidte brusk.
Disse knogleudvækster kan begrænse leddets bevægelighed yderligere og forårsage endnu mere irritation i det påvirkede område.
LED er kroppens hængsler, der sidder der, hvor to knogler støder sammen. Slidgigt kan besværliggøre bevægelse.
Slidgigt fører ofte til det, man kalder en triade af smerter. Først får du en umiddelbar smerte ved fx at rejse dig fra stolen og gå 20-30 skridt.
I takt med at du varmer leddet op, bliver smerten mindre, og du kan måske fint gå en kilometer eller to.
Men når du vil gå mere end det, så kommer smerten tilbage for fuldt blus.
Læs også: Slidgigt i knæ – typiske symptomer og de bedste behandlingsmuligheder
I begyndelsen vil mange typisk kun mærke ømhed og hævelse, når de bevæger leddet, og symptomerne forsvinder som regel igen, når du holder leddet i ro.
Når sygdommen er mere fremskreden, vil du typisk også mærke symptomer, når du ikke bruger leddet.
Der findes over 200 forskellige gigtsygdomme, hvoraf slidgigt og leddegigt er de mest almindelige. Men selvom symptomerne kan minde om hinanden (inflammation, smerte, stivhed og hævelse i leddet), er der tale om to ret forskellige sygdomme.
Slidgigt er en degenerativ sygdom, hvor bruskoverfladen i leddene nedbrydes med tiden. Den begynder normalt i et enkelt led.
Leddegigt er derimod en autoimmun sygdom, hvilket betyder, at immunsystemet ikke fungerer korrekt og fejlagtigt angriber ledvævet.
Leddegigt rammer ofte flere led på én gang, og symptomerne mærkes typisk både i højre og venstre led.
Brusk har ingen smertenerver, så smerterne kommer ikke fra selve nedbrydningen af brusken. De kommer typisk heller ikke, fordi knoglerne støder mod hinanden, da knogler heller ikke har ret mange smertenerver.
Nej, de værste smerter fra slidgigt kommer som regel, fordi der opstår inflammation, væskeophobning og hævelse i leddet, i takt med at brusken slides ned.
Det kan genere og gøre rigtigt ondt i alle de dele, leddet består af, fx ledbånd, sener, slimhinde og de omkringliggende muskler.
“Slidgigt er en bred betegnelse for, hvad der kan ske i et led. Hvor ondt du har, afhænger ikke nødvendigvis af, hvor nedslidt din brusk er. Nogle patienter kommer med nærmest ingen brusk, men få symptomer, mens andre har masser af brusk, men svært ved overhovedet at støtte på leddet.”— Thomas Rohde, overlæge og speciallæge i ortopædkirurgi ved Aleris Hospital.
Vi har over 300 led i kroppen, og artrose kan i princippet opstå i dem alle. Der er dog nogle led, der bliver ramt hyppigere end andre.
De mest almindelige former er:
Slidgigt i nakkehvirvlerne kan gøre nakken stiv og øm i en grad, hvor du næsten ikke kan dreje hovedet.
Slidgigt i ryggen opstår, fordi brusken i rygsøjlens diskusskiver bliver nedslidt. Det går især ud over lænden og nederste del af ryggen.
Knæleddet er det mest udsatte led. På verdensplan lever ca. 344 mio. mennesker med slidgigt i knæ.
Kilde: WHO
Efter knæene er hoften det led, der hyppigst rammes. Flere mænd end kvinder får slidgigt i hoften, men forskere ved ikke hvorfor.
Slidgigt i hænder og fingre adskiller sig lidt ved at være meget synligt. Fingrene hæver op og blivet knoklede at se på.
ALLE LED kan i princippet få artrose. Se de mest udsatte på fotoet.
De fleste af os vil på et tidspunkt i livet få artrose, men vi rammes meget forskelligt. Både unge og gamle kan få det, men sygdommen tager især fart efter 50-års-alderen.
Efter de 60 år har stort set alle mennesker tegn på artrose i mindst ét led.
Både mænd og kvinder er udsatte, men der er lidt flere kvinder, der får sygdommen. Slidgigt i hoften er mere udbredt blandt mænd, mens flere kvinder får slidgigt i knæ og fingre. Forskere ved ikke hvorfor.
Læs også: 4 steder, vi typisk får ondt med alderen
Selvom alle på et tidspunkt får aldersrelateret slidgigt i større eller mindre grad, er der visse faktorer, der kan fremskynde eller forværre processen.
Ekstra kilo er en af de største risikofaktorer for at udvikle artrose. Jo mere vægt, din krop bærer rundt på, jo større belastning udsættes leddene for. Overvægtige har især risiko for slidgigt i knæ, hofte, ryg og ankler.
Men forskning peger også på, at der er visse stoffer i fedtvæv, som har betydning for nedbrydningen af brusk. Dette forklarer fx, hvorfor slidgigt i fingre er mere udbredt blandt overvægtige, selvom fingre ikke er vægtbærende led.
Hårdt fysisk arbejde gennem en lang årrække kan også øge risikoen. Et stort observationsstudie fra bl.a. Oxford University viser fx, at mænd og kvinder, der har et hårdt manuelt arbejde, fx i byggebranchen, har dobbelt så stor risiko for slidgigt i knæene.
En undersøgelse fra Syddansk Universitet finder også, at der er markant øget risiko for at udvikle slidgigt inden for erhverv som landbrug, byggeri og transport, hvor der kan være stor fysisk arbejdsbelastning.
Er du tidligere opereret i eller omkring et led, kan du også have forhøjet risiko for at udvikle slidgigt på et senere tidspunkt.
Det er fx ret almindeligt at få slidgigt, hvis du har fået foretaget en kikkertoperation i knæet eller har haft brækket en knogle omkring et led.
Slidgigt kan også være arvelig. Der findes en særlig genetisk variation, hvor du fødes med en brusk, der er mindre modstandsdygtig end andres.
Slidgigt kan ikke kureres. Det er en kronisk tilstand. Når først brusken er nedbrudt i en grad, hvor den ikke længere genopbygges, må du leve med sygdommen.
Men selvom slidgigt for de fleste kommer snigende med alderen, er der flere ting, du selv kan gøre for at forebygge eller holde smerterne nede.
Der findes ikke en bestemt type diæt, der er bedre mod slidgigt end andre. I grove træk handler det om at holde en sund vægt og få de rigtige næringsstoffer.
Den sparsomme forskning, der er på området, peger ifølge Gigtforeningen i retning af, at masser af frugt og grønt, bælgfrugter, nødder, fisk og fuldkorn er godt for patienter med artrose.
KROPPEN har godt af masser af frugt, grøntsager, bælgfrugter, fisk og fuldkorn. Også når du har slidgigt.
Nogle mennesker med slidgigt udtrykker glæde ved at spise antiinflammatorisk kost med henblik på at mindske den inflammation, der typisk opstår.
Der er dog ikke forsket tilstrækkeligt i sammenhængen mellem antiinflammatorisk kost til at konkludere, at det virker.
Nysgerrig på antiinflammatorisk kost? Prøv en antiinflammatorisk kostplan her
Én ting er, hvad du selv kan gøre, men smerterne kan også blive så slemme, at du har brug for professionel hjælp.
Noget af det første, du bliver anbefalet hos en læge, hvis du kommer med slidgigt i fx knæ og hofter, er at starte op hos en fysioterapeut.
Har du svage til moderate smerter, kan du prøve med smertestillende håndkøbsmedicin som paracetamol eller ibuprofen. Sidstnævnte virker også inflammationsdæmpende.
For nogle kan medicin tage toppen af smerterne, så du måske kan leve nogenlunde normalt.
SMERTESTILLENDE – Milde gigtsmerter kan afhjælpes med håndkøbsmedicin som paracetamol.
Din læge kan også foreslå, at du får sprøjtet binyrebarkhormon direkte ind i leddet. Binyrebarkhormon fjerner inflammation og irritation, så du får en smertelindring, der kan holde i op til 4-6 uger.
Blokader gives som regel kun 1-3 gange på et år og kan have alvorlige bivirkninger.
Der findes også naturlægemidler mod slidgigt, som du kan få i håndkøb i helseforretninger og på apoteket. Fx Glucosamin, der stammer fra skaldyr, og som nogle mener, kan lindre lette til moderate smerter – især i hofter og knæ.
Selvom stofferne i naturlægemidler stammer fra naturen, kan der stadig være bivirkninger, så snak altid med din læge, før du kaster dig ud i medicin.
Læs også: Guide til smertestillende håndkøbsmedicin
I tilfælde af svær slidgigt kan en operation komme på tale, hvis intet andet virker. Den mest almindelige operation er en udskiftning af leddet med en kunstig protese.
Denne type operation udføres oftest i hofteleddet, knæleddet og skulderleddet, men der findes også proteser til andre led fx fingre, ankler og albueled.
Du kan både få udskiftet hele leddet eller dele af leddet.
“Har du svær artrose, hvor leddet er slidt helt ned, og knoglerne går direkte på hinanden, kan det være svært at træne sig bedre. Det er godt at prøve træning af, men hvis ikke du har god effekt, vil en protese tit være en bedre løsning.”— Thomas Rohde, overlæge og speciallæge i ortopædkirurgi ved Aleris Hospital
Mange opnår gode resultater og smertelindring med en protese, men som med alle andre typer operationer er der risici forbundet med at lægge sig under kniven, og du skal ofte regne med genoptræning i flere måneder efterfølgende.
En vis grad af smerte er okay, når du træner med slidgigt. Man siger, at på en smerteskala fra 1-10 må dine smerter ligge på en 5'er.
Smerterne skal dog helst forsvinde efter en dag eller to. Ellers bør du skrue ned eller finde en anden motionsform.
Læs også: Må man gå langt med artrose?
Hvis dine smerter bliver væsentligt forværret af motion, er det formentlig kroppens måde at fortælle dig, at du er i gang med at overbelaste leddet.
“Jeg plejer at sige til patienterne, at de skal prøve motion af, hvis de gerne vil, og se, hvordan det går. Men start op i roligt tempo, og lad være at presse dig selv unødigt. Fordi du engang har kunnet løbe 10 km, er det ikke sikkert, du kan det nu, og det skal du acceptere med artrose.”— Thomas Rohde, overlæge og speciallæge i ortopædkirurgi ved Aleris Hospital
Slidgigt kan komme snigende med årene, så det kan være svært at afgøre, hvornår det er tid til at besøge lægen.
Oplever du vedvarende smerter, der går ud over din livskvalitet, eller hævelse af leddet, der ikke går væk efter et par dage med ro, kan det være en indikator på, at du skal gå til lægen.
Læs også: Ledsmerter – hvorfor får du ømme led?
Lægen vil typisk kigge på, om leddet er hævet, og om du har normal bevægelighed i leddet. Du kan dog ikke være sikker på, at det er slidgigt, medmindre du får taget et røntgenbillede.
Det er din egen læge, der henviser dig til en røntgenundersøgelse, hvis han/hun vurderer, at tilstanden er så fremskreden, at det ikke er nok med træning eller smertestillende medicin.
Hvis røntgenbilledet ikke kan afsløre svær slitage i leddet, kan det blive nødvendigt med en mr-scanning, hvor man bedre kan se slimhinder og væske omkring leddet.