Sund jordskokkesuppe med hvide bønner og persille
Den er skøn på en helt almindelig hverdagsaften, men lige så oplagt på gæstemenuen. Prøv vores cremede og delikate bud på den perfekte jordskokkesuppe.
Den er skøn på en helt almindelig hverdagsaften, men lige så oplagt på gæstemenuen. Prøv vores cremede og delikate bud på den perfekte jordskokkesuppe.
Delikate jordskokker, hvide bønner, kokosmælk, frisk persille og sprøde nødder. Vi tør godt love, at du bliver vild med denne her opskrift på jordskokkesuppe. Ikke alene smager den himmelsk – den er også sund.
Serverer du jordskokkesuppen som hovedret, er lidt groft brød eller en salat oplagt tilbehør.
På menuen nytårsaften eller på en helt almindelig tirsdag. Jordskokkesuppe gør sig godt både til hverdag og fest.
Den er let at gøre festlig, den er cremet, mættende, budgetvenlig, og så smager den bare vanvittigt godt. Bruger du vores opskrift, er den tilmed rigtigt sund.
Jordskokkesuppe er heldigvis en ret, som du nemt kan gøre til et sundt måltid. Små byttehandler løfter sundhedsværdien væsentligt og gør suppen mere kalorielet.
Herunder får du vores bedste tips til en sundere jordskokkesuppe.
Bliv også klogere på, hvor længe suppen kan holde sig, om du virkelig behøver at skrælle jordskokkerne, og hvorfor jordskokkesuppe har en tendens til at give os luft i maven.
Ja, jordskokkesuppe er som udgangspunkt sundt, fordi hovedingrediensen – jordskokkerne – er sunde.
De små, knudrede knolde indeholder bl.a. en del kostfibre, som gør dig dejligt mæt, og som er guf for både din fordøjelse og de sunde tarmbakterier.
Rodfrugten er også kilde til folat, som er et B-vitamin, der bl.a. er vigtigt for kroppens produktion af røde blodlegemer. Jordskokken har desuden et højt indhold af kalium og fosfor, som bidrager til et normalt blodomløb og blodtryk.
Men en jordskokkesuppe indeholder selvfølgelig mere end bare de brune knolde – og hvis du fx giver dem selskab af en masse fløde, bliver suppen naturligvis mindre sund. Se herunder, hvordan du gør den til et sundt måltid.
KILDE: DTU Fødevareinstituttet
Selv små justeringer kan rykke din jordskokkesuppe på sundhedsskalaen. Herunder får du fem forslag til, hvad du kan gøre.
Vi tror, at du vil elske opskriften øverst, men har du lyst til at prøve en anden, har vi også disse to lækre varianter af jordskokkesuppe. De kan også laves på 30 minutter og er fyldt med sunde sager.
Jordskokkesuppe indeholder i hvert fald umiddelbart flere kostfibre end kartoffelsuppe.
Indhold af kostfibre:
Det, der især er jordskokkens fortrin, er, at den indeholder kostfibre af typen inulin, som er såkaldt præbiotiske. Det betyder, at kroppen ikke selv kan fordøje dem, men at de passerer ufordøjet til tyktarmen, hvor de nedbrydes af – og fodrer – dine sunde tarmbakterier.
Studier har bl.a. påvist, at inulin har en positiv effekt på forstoppelse, og at det kan bidrage til vægttab. Fx konkluderede et studie udgivet af Aarhus Universitet i 2020, at en kost rig på inulin kan fremme vægttab hos overvægtige – og at effekten hænger sammen med den påvirkning, inulin har på vores tarmmikrobiota.
Du kan sagtens lave en lækker cremet jordskokkesuppe, som ikke er kalorietung.
Jordskokkerne har i sig selv en konsistens, der gør, at de bliver dejligt cremede, når man blender dem, så udgangspunktet er godt.
I vores opskrift øverst har vi brugt en smule kokosmælk, men almindelig mælk kan også give suppen det lille ekstra.
Du kan dog også bruge en kartoffel til at gøre suppen mere cremet – ja, en kartoffel! Du skal bruge 1 kartoffel og 12 dl bouillon pr. 1 kg jordskokker. Skær kartoflen i mindre stykker, og smid den i gryden sammen med jordskokkerne – resultatet er fløjlsblød suppe helt uden fløde.
Det er nemt at justere konsistensen på din suppe, hvis den enten er blevet lidt for tyk eller omvendt godt kunne være mere cremet.
Skal din jordskokkesuppe være lidt tyndere, tilføjer du blot lidt ekstra bouillon eller vand. Husk at smage suppen til – måske har den brug for lidt ekstra salt, peber og krydderier, når du fortynder den.
En tynd suppe kan gøres tykkere ved at tilføje mælk eller fløde. Vil du gerne spare på kalorierne, kan du bruge kartoffeltricket, som vi beskrev her.
Ja, suppen smager også skønt dagen efter, at den er kogt. Jordskokkesuppe er en populær gæste-forret, fordi den både smager godt og kan gøres rigtigt indbydende med fx rodfrugtchips eller friske urter på toppen.
Netop når du skal have gæster, kan det være rart at forberede noget af middagen dagen i forvejen – og det kan du altså sagtens med jordskokkesuppe. Toppingen skal da blot tilberedes lige inden servering, så den er frisk og sprød.
Den cremede suppe kan holde sig 3-4 dage i en tætlukket beholder i køleskabet. Det er derfor en ret, hvor du sagtens kan lave en stor portion og glæde dig over, at du har mad til flere dage.
Bruger du vores opskrift øverst, skal den dog stilles på køl uden persille og nødder på – vent med at tilføje det, til den serveres.
Ja, du kan sagtens fryse suppen ned. Hvor længe, den kan holde sig i fryseren, afhænger af, hvor meget fedt der er i. Holder du dig til max. 3 måneder, er du på den sikre side.
Læs også: Så længe kan din mad holde sig i fryseren
Den frosne suppe kan tilberedes i en gryde direkte fra frost eller tøes op, inden du varmer den. Suppen skal fryses ned uden toppingen, som først tilberedes og tilføjes, når suppen skal spises.
Nej, det er helt op til dig, om du vil skrælle dem eller blot nøjes med at skrubbe dem. Skrællen indeholder dog både jord og sand, og fordi rødderne er så knoldede, kan det være svært at rense dem ordentligt.
Læs også: Kan man vaske sprøjtegift af frugt og grønt?
Hvis du vælger at bruge dem i jordskokkesuppe med skræl, så brug en grøntsagsbørste og gå efter store jordskokker uden så mange små “dutter” – de er lettere at få skrubbet ordentligt rene.