Sådan laver du perfekte jordskokker i ovn
Jordskokker er super sunde, men hvordan tilbereder du bedst de små knolde i ovnen? Bag jordskokkerne i ovnen fx i et fad med hvidløg, olivenolie og frisk timian.
Jordskokker er super sunde, men hvordan tilbereder du bedst de små knolde i ovnen? Bag jordskokkerne i ovnen fx i et fad med hvidløg, olivenolie og frisk timian.
Det er let at overse jordskokkerne på hylden hos grønthandleren, for de knoldede, små grøntsager ligger ikke ligefrem og gør et stort nummer ud af sig selv. Og det er egentlig en skam, for de er supersunde. Jordskokker er blandt andet rige på C- og K-vitamin, og så indeholder de også kostfibren inulin, der hjælper med at opretholde en sund bakteriebalance i tarmen.
Der er masser af måder at tilberede jordskokker i ovn på. Jordskokker kan både bruges til snacks og som tilbehør – få opskrifter og tips lige her.
Lad dig ikke afskrække af, at jordskokker kan være besværlige at skrælle. Skrællen kan spises, så du kan bare lade den sidde på. Men skrub dem grundigt, så du får alle rester af jord vasket af. Og køb helst økologiske jordskokker.
Jordskokker egner sig både til at blive bagt, ristet, most og kogt. Og så kan du selvfølgelig komme jordskokker i salaten, enten rå eller bagte. Men det afhænger af sorten, hvad de egner sig bedst til, så spørg din grønthandler til råds. De er også skønne rå, hvor nøddesmagen er mest fremtrædende.
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 15/2022