Kvinde drikker mælk
Drikker du mælk?

Så vælg den økologiske. Den økologiske drift stiller større krav til køernes trivsel.

© iStock

Er mælk godt for os?

Mange af os har drukket den hele livet uden bekymringer, men de seneste år er mælken kommet i modvind. Den er fuld af hormoner, den belaster klimaet, og faktisk kan vi slet ikke tåle mælk, siges der. Men er det rigtigt?

2. april 2020 af Martin Kreutzer

Er det kun spædbørn, som har brug for mælk? Er laktosefri mælk sundere end almindelig mælk? Dette kan du få svar på her, når vi gennemgår en række myter om mælk, så du kan få styr på fup og fakta. 

Voksne kan ikke tåle mælk

DELVIS SANDT

Stort set alle spædbørn tåler mælk, men evnen til at fordøje mælkesukkeret laktose forsvinder for mange omkring 3-årsalderen. På verdensplan er 65-75 pct. af alle voksne således laktoseintolerante og vil reagere med oppustethed og løs mave, hvis de drikker større mængder mælk. 

I Danmark og resten af Nordeuropa tegner der sig et lidt anderledes billede, for en genetisk forandring gør, at flertallet tåler mælkens sukker ganske fint. Selv hvis du får maveproblemer af større mængder mælk, behøver du ikke at vinke farvel til samtlige mejeriprodukter. I syrnede mejeriprodukter er en del af laktosen omdannet, og derfor tåles disse produkter bedre end almindelig mælk. Det samme gælder i særlig grad for ost. 

Mælk er afgørende for at forebygge knogleskørhed

FALSK

Kost, motion og solen har betydning for at forebygge knogleskørhed, men ikke nødvendigvis mælk. Når det gælder kosten, er det D-vitamin og kalcium, du skal gå efter. Her er mælk en god kilde til kalcium, men langtfra den eneste. 

Når det er sagt, så peger ny forskning på, at mælk og øvrige mejeriprodukter kan have en særlig gunstig indvirkning på knoglerne. Ifølge forskerne skyldes effekten ikke kun kalcium, men summen af flere værdifulde stoffer. Derfor konkluderer rapporten også, at det er tvivlsomt, at kalciumberigede plantemælksprodukter er lige så knoglevenlige som mælk. Det samme gælder tilskud af kalktabletter.

LÆS OGSÅ: Hvad er knogleskørhed?

5 kalciumbomber (pr. 100 gram råvare)

Parmesan: 1.200 milligram 

Skæreost: 720 milligram 

Sardin i tomat: 400 milligram 

Grønkål: 220 milligram 

Mælk: 125 milligram 

5 D-vitaminbomber (pr. 100 gram råvare)

Torskelever: 100 mikrogram 

Vildlaks: 30 mikrogram 

Sild: 13 mikrogram 

Æggeblomme: 9 mikrogram 

Tun: 3 mikrogram

Minimælk er sundere end sødmælk

SANDT

Elsker du mælk i kaffen, har det stor indflydelse på dit taljemål, hvilken type mælk du vælger. Mens minimælk – og den endnu mere magre skummetmælk – indeholder 30-36 kcal pr. deciliter, fordobles tallet, når det er sødmælk, du hælder i koppen. 

Forskellen på en stor, daglig caffe latte med minimælk eller sødmælk er stor nok til, at du risikerer at tage omkring 4 kg på om året. Nyder du kun sjældent et glas mælk eller en mælkerig kop kaffe, betyder kalorierne så lidt, at du kan lade dine smagsløg afgøre dit valg. 

Så meget feder ½ liter sødmælk i stedet for ½ liter minimælk dagligt:

+ 135 kcal
= 50.000 kcal årligt
= 7 kg fedt


Laktosefri mælk er sundere end almindelig mælk

FALSK

Der er ingen grund til at vælge den laktosefri mælk, medmindre du har mistanke om laktoseintolerans. Ved en sådan mangler du – og op imod 75 pct. af klodens voksne befolkning – enzymet laktase, som kroppen skal bruge til at spalte mælkesukkeret laktose. 

Drikker du et glas komælk, vil du sandsynligvis opleve maveproblemer som oppustethed, smerte og/eller diarré, og i givet fald er det oplagt at vælge et laktosefrit alternativ. Astma-Allergi Danmark vurderer, at de fleste laktoseintolerante tåler små mængder, op til 7-12 gram laktose, uden at få symptomer. 

Får du maveproblemer på grund af mælk?

Så meget laktose er der i:

1 glas letmælk (2 dl) – 9,4 gram

1 glas kærnemælk (2 dl) – 7,3 gram

2 dl yoghurt – 5 gram

50 g fetaost – 0,3 gram

1 skive ost (20 g) – spor af mælk

Mælk skader kroppens optagelse af jern

SANDT 

I praksis er det ikke mælken, men dens kalcium, der er synderen. Undersøgelser viser, at det knoglestyrkende mineral hæmmer jernoptagelsen i det enkelte måltid. Langtidsstudier viser dog samtidig, at effekten er så begrænset, at det ikke synes at påvirke din jernstatus over tid. Dette skyldes, at kroppen tilsyneladende adapterer til situationen. 

Homogeniseret mælk

Homogeniseret mælk er farligt 

FALSK

Ved homogenisering slår man fedtet til små kugler, der fordeler sig ligeligt i mælken. Resultatet er, at du får en ensartet drik, hvor fedtet ikke ligger i små klumper. 

Kritikere har fremført, at homogenisering kan indebære en helbredsrisiko, fordi de små fedtkugler kan trænge ud i blodet og give åreforkalkning og tilmed kræft. Dette er dog rent spekulativt og ikke dokumenteret i solide naturvidenskabelige undersøgelser. Vil du alligevel minimere enhver hypotetisk risiko, så drik skummetmælk. På grund af det lave fedtindhold er det ikke nødvendigt at homogenisere denne mælk.

Ikke homogeniseret: Fedtet danner små klumper, der på grund af en lavere vægtfylde lægger sig øverst i mælken.

Ved homogenisering: Fedtklumperne i mælken findeles under et højt tryk, hvorved fedtet har mindre tendens til at lægge sig i overfladen.

Der er hormoner i mælk

SANDT 

Du behøver dog ikke at frygte de små mængder naturligt forekommende hormoner, som findes i komælk. En stor del af kritikken knytter sig til forekomsten af syntetisk væksthormon i mælk. Dette er kun et problem i lande, hvor det er tilladt at give den slags til køerne. Herhjemme er det et for kalven vigtigt væksthormon IGF1 og små mængder østrogen, der kan spores i mælken. 

Begge dele er fuldstændig uden betydning for din sundhed; med det forbehold at IGF-1 muligvis er medvirkende årsag til den ekstra højde, man finder hos børn, der drikker komælk.

Økomælk er sundere end almindelig mælk 

SANDT

Undersøgelser viser, at indholdet af enkelte vitaminer og mineraler i økologisk mælk synes at være højere, men der er tale om marginalt større mængder. 

Når det kommer til omega-3-fedtsyrer, er indholdet mange gange større end i konventionel mælk, men der er tale om et løft fra mikroskopiske mængder til små mængder. Årsagen til, at der overhovedet er nævneværdige mængder omega-3-fedtsyrer i økomælk, skyldes, at de økologiske køer går på græs i sommerhalvåret. 

Mere omega-3

Økokøer spiser langt mere græs og dermed mindre mængder majs og sojaprodukter end de fleste konventionelle køer. Herved optager økokøerne omega-3- fedtsyrer, som i et vist omfang havner i deres mælk.

Bedre trivsel 

Grundlæggende er forskellene på både fedtsyrer, vitaminer og mineraler så små, at det primære argument for at vælge økologisk mælk bør være dyrenes velfærd. Den økologiske drift stiller større krav til køernes trivsel, herunder blandt andet græsgang en stor del af året.
Mellemørebetændelse

Mælk giver mellemørebetændelse

FALSK

Det er bakterier og virus, der giver mellemørebetændelse. Når der ses en sammenhæng med mælk, skyldes det med overvejende sandsynlighed, at barnet ikke tåler mælk. Allergiske reaktioner kan øge trykket i mellemøret og dermed skabe problemer. 

Samtidig vil enhver form for allergi eller intolerance, uanset om den fremprovokeres af mælk eller fx nødder, svække immunforsvaret, som derfor ikke kan holde kroppen rask. Hos et barn, der er disponeret for mellemørebetændelse, kan det være denne, der bryder frem, men det kunne reelt lige så godt være andre lidelser, fx eksem.

Plantedrikke er bedre for klimaet end mælk 

SANDT

Malkekvæg stiller store krav til vand, arealer og foder og belaster samtidig miljøet med deres udledning af metangas. I forhold til dette er samtlige plantedrikke de rene dukse med en klimabelastning, som er en brøkdel af komælkens. Selvom plantedrikkene ikke kan sige sig fri for at belaste, fx kræver produktionen af mandeldrik ganske meget vand, så udgør de et klimavenligt alternativ til mælk. 

Ernæringsmæssigt er sagen en anden, for når det kommer til indholdet af bl.a. muskelstyrkende og mættende proteiner, er det stort set kun sojadrikken, der kan matche mælk. Samtidig ligger kulhydratindholdet i flere plantedrikke på niveau med sodavand, så medaljen har absolut en bagside.

Hvilken slags plantemælk skal du vælge?

Farvesymboler på graf om forbrug af plantemælk
Forbrug ved plantemælk

Kilde: Science


Artiklen blev bragt i I FORM nr. 6/2020


Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvad hjælper dig til at slappe af i en travl hverdag?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: