B-vitaminer booster dit gode humør

Spis mere B6- og B12-vitamin, hvis du vil mindske risikoen for depression.

4. januar 2011 af I FORM

Sådan lyder det fra amerikanske forskere, der har fulgt 3503 personer i syv år og kædet deres kost og risikoen for depression sammen. Forskerne fandt, at jo mere B6- og B12-vitamin forsøgspersonerne spiste, des mindre var deres risiko for at udvikle depression.

En anden, klinisk, undersøgelse har tidligere vist, at et tredje B-vitamin, folat, fremmer virkningen af behandlingen ved depression. Forskerne forklarer det med, at de tre B-vitaminer fremmer nedbrydningen af homocystein, der kan give dårligt humør, hvis det ligger for højt i en lang periode.

Gode kilder til de humørløftende B-vitaminer:

  • Folat: Fuldkorn, grønsager, frugt og mælkeprodukter.
  • B6-vitamin: Fuldkorn, grønsager, fisk og kød.
  • B12-vitamin: Mælkeprodukter, æg, kød og fisk.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: