Han er på tønden et fast antal gange om dagen og gør selv en række ting for at styrke de gode tarmbakterier. Se, hvad professor Oluf Borbye Pedersen gør – og hvad han absolut ikke vil udsætte sig selv for.
OLUF BORBYE PEDERSEN – har i årevis nørdet i tarmbakteriernes påvirkning af krop og sind.
Gang på gang har han rystet videnskaben, og han er anerkendt som en af verdens mest betydningsfulde og indflydelsesrige forskere.
Navnet er Oluf Borbye Pedersen, og måske har du hørt ham i forbindelse med professorens grønne energigrød, som han står bag. Den grønne energibombe af en smoothie har nemlig gjort sit indtog i mange danske køkkener og maver.
Oluf Borbye Pedersen har gennem mange år forsket i tarmbakteriers betydning for vores sundhed, og han har selv en helt særlig daglig rutine, så han passer bedst muligt på sine sundhedsfremmende tarmbakterier og forsinker kronisk sygdom.
Vi har lokket ham til at dele de 7 daglige ting, han selv gør, og du finder dem længere nede i artiklen.
Men først skal vi lige have på plads, hvorfor de tarmbakterier er så pokkers vigtige.
Nogle bakterier er dødsensfarlige. Men langt de fleste af dem, der huserer i vores tarme, er vi dybt afhængige af.
Tarmbakterier kan påvirke alt fra hukommelsen til fedtforbrændingen. I hvert fald hos mus. Også hos mennesker har man påvist en sammenhæng mellem bakteriernes funktioner og sygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, demens og kræft.
“Vi er alle disponerede for mindst 30 forskellige kroniske sygdomme. Mere og mere peger på, at et fattigt og forstyrret tarmmikrobiom medvirker til at udløse en eller flere af de sygdomme. Modsat kan et sundt tarmmikrobiom formodentlig virke som et skjold mod kronisk sygdom," fortæller professor Oluf Borbye Pedersen.
Derfor er der rigtig god grund til at passe på sine tarmbakterier, og herunder kan du se, hvad Oluf Borbye Pedersen selv gør.
... med at spise den grønne energigrød, og det har min familie og jeg gjort i 37 år. Den giver os så meget energi og livslyst. For mig er sundhed lig med et overskud af energi i hverdagen. Energi til alt det som jeg gerne vil med mit liv.”
... hvert døgn. Når jeg har spist aftensmad, børster jeg tænder, så jeg undgår at spise mere, før til morgenmaden dagen efter. Fysiologisk har leveren brug for fasten for at opretholde sin helt afgørende funktion for vores daglige energiniveau. Det er langt lettere og formentligt mindst lige så sundt som 8-16-trenden. Der er ikke noget videnskabeligt holdepunkt for, at det er bedre at faste 16 timer i forhold til 12 timer, og mange mennesker, der springer morgenmaden over, går energi-kolde om formiddagen.”
... 2-3 gange dagligt. Hver dag spiser jeg foruden fisk eller fjerkræ mellem et halvt og et helt kilo plantemad, som er tarmbakteriers livret og mit brændstof til et liv i energioverskud. Plantemaden forebygger også forstoppelse, og det er vigtigt. Hvis tarmindholdet får lov at hobe sig op i tyk- og endetarm, producerer tarmbakterier flere forskellige giftige stoffer, som går over i blodet og tapper os for energi og nedbryder helbredet. Så ud med dem!”
“Jeg lærer mine børnebørn om aldrig at bruge ordet l...., men i stedet at kalde det at lave stort. I din tarm og dens afføring har du intet mindre end diamanter – hvis du ellers træffer det rigtige valg af livsstil. Et sundt mikrobiom i tarmen styrer i vid udstrækning hvem du er, og hvad du gør. Ikke mindst på grund af tarmbakteriernes evne til at danne eller regulere en række signalstoffer, der ikke blot har virkninger i tarmen men også i hjernen.”— Oluf Borbye Pedersen, professor i human molekylær metabolisme
... vingummi og lakrids, eller slik i det hele taget. Det er at gøre vold på sig selv. Det er ikke mad, men affald, der forstyrrer dit sundhedsfremmende tarmmikrobiom. Slik gør dit tarmmikrobiom og dig sårbar for sygdom. Jeg får faktisk kvalme og opkastningstrang, bare af at se på, hvad der falbydes af slik, når jeg er i biffen.
Jeg kan meget bedre lide grøntsager. Naturen er så smart indrettet, at det, du spiser meget af, kommer du til at elske. Det kan du også takke tarmbakterierne for. Meget forenklet formuleret: Når du spiser mange grøntsager, trives de tarmbakterier, der er specialister i at nedbryde kostfibrene i grøntsager. De vil gerne have deres livret, og derfor sender de signaler til hjernen, der giver os lyst til at spise flere grøntsager. Hvis du spiser meget slik eller anden ultraforarbejdet mad, trives til gengæld helt andre bakterietyper i tarmen. Dem vil du ikke have i store mængder, for de frigør andre slags signalstoffer til hjernen, der så at sige skriger: HER GÅR DET GODT. Send os endelig mere slik og junkfood! En ond spiral, der øger risikoen for kroniske sygdomme.”
... over for stress. Der kører en konstant kommunikation mellem hjerne og tarm via den store vagusnerve, der løber igennem væggen af det meste af den syv meter lange tarm. Fra tarmen og dens mikroorganismer sendes sekund for sekund signaler til hjernen, som så sender andre signaler tilbage til tamen. Lidt psykisk stress er godt, men tager det overhånd, mærker tarmbakterierne det med det samme og kommer i ubalance. Jeg mediterer en halv time tidligt om morgenen. Det har mange virkninger på sind og krop, inklusive en balancerende virkning på tarmmikrobiomet. Du kan sammenligne det lidt med at tage et indre brusebad.”
... og jeg beder også mine gæster om at beholde fodtøjet på. Fidusen er, at når vi beholder skoene på, byder vi nye mikroorganismer indenfor i vores hjem, og det er godt for vores helbred.”
... kaffe inden klokken 14. Kaffe er fyldt med polyfenoler, der fremmer væksten af gavnlige tarmbakterier, og som bakterierne kan omdanne til stoffer, der er sundhedsfremmende for dig.”