Longevity-bølgen er over os. Læs mere om trenden, tjek hvor gamle vi bliver, og se, hvad der især har betydning for vores levetid.
LONGEVITY: Håber du også på at få lov til at opleve mange lys i din fødselsdagskage? Så er longevity-bølgen helt sikkert noget for dig.
Drømmen om et længere liv er ikke ny. Og vi bliver også ældre og ældre.
Men vi vil ikke bare leve længe. Vi vil også have mange gode år med en frisk hjerne og en rask krop. Tendensen kendes som longevity – et begreb, du sikkert er stødt på.
Bliv klogere på longevity her. Læs om risikofaktorer for tidlig død og få styr på – med afsæt i forskning – hvilke områder der især har betydning for din levetid. Nederst i artiklen får du også en longevity-ordbog.
Der findes ikke én bestemt longevity-livsstil. Generelt handler longevity om at føre en livsstil, der minimerer din risiko for at blive syg af livsstilssygdomme og øger dine chancer for at forblive rask og rørig.
I den forbindelse kan det være relevant at se på, hvad der typisk øger risikoen for, at vi bliver syge eller dør tidligt.
I en rapport fra 2023 udpeger Sundhedstyrelsen de væsentligste faktorer for såvel trivsel som sygdom og tidlig død.
Heldigvis kan du via din livsstil selv gøre en stor indsats for at trække din levealder i den rigtige retning.
Det kan du læse meget mere om i vores store longevity-guide her, hvor aldringsforsker Nicklas Brendborg fortæller præcis hvilke tiltag, der ifølge forskningen kan sikre os et længere og sundere liv.
Er du motiveret for at gøre en indsats, er det oplagt at starte med de ovenstående livsstilsændringer, som forskerne med sikkerhed ved, har en longevity-effekt.
Der findes dog også en lang liste over tiltag, der muligvis har en effekt. To af dem kan du læse om her. Vores kilde er igen aldringsforsker Nicklas Brendborg.
Ud over at være ph.d.-studerende i aldringsforskning på Rigshospitalet er Nicklas Brendborg også forfatter til bestsellerne “Gopler ældes baglæns” og "Vanedyr“. Desuden står han bag den populære DR-podcastserie “Jagten på det evige liv”.
I den mere ekstreme ende af longevity-spektret finder du den amerikanske mangemillionær Bryan Johnson.
I sin jagt på det evige liv har han fået blodtransfusioner fra sin søn og lever efter et nøje fastlagt skema, hvor han fx spiser en restriktiv, vegansk kost og tager en lang række kosttilskud – næsten 100 piller om dagen.
Når vi taler longevity, er det relevant at se på, hvor gammel du kan regne med at blive – og især, hvor mange sunde år du kan forvente at få.
Begge dele har EU kigget nærmere på. Og desværre er der dårligt nyt til os danske kvinder.
Vi lever nemlig i lidt kortere tid end såvel den gennemsnitlige kvinde i EU og som kvinderne i de øvrige skandinaviske lande. Det viser tal fra 2023 fra EU's statistikkontor, Eurostat.
Desværre er det ikke den eneste dårlige nyhed. Danske kvinder ligger nemlig helt i bunden af statistikken, når det handler om at leve flest såkaldte sunde år.
Faktisk står det kun værre til hos kvinderne i Letland. Det kan du se i den nedenstående grafik med tal fra samtlige 27 EU-lande samt Norge og Schweiz.
EU definerer sunde år som: “Det antal år, som en person kan forvente at leve i en sund tilstand uden begrænsninger i aktivitet og funktionalitet” – altså, en slags longevity-år, om du vil.
Hvis ovenstående tal har motiveret dig til at gå i gang med en sundere livsstil, er vi klar med masser af inspiration.
Et godt sted at starte er vores store longevity-guide, hvor aldringsforsker Nicklas Brendborg gør dig klogere på, hvilke 7 konkrete tiltag, du især skal sætte ind med for at øge din levetid.
Hvis du læser artikler om longevity, støder du givetvis på en lang række ord og bogstavkombinationer, som du måske aldrig har hørt om før. Vi hjælper dig på vej her.
I vores lille longevity-leksikon nævnes en del kosttilskud. Det skal understreges, at en omtale af et kosttilskud her ikke skal ses som en anbefaling, men blot en kort forklaring.