Diabetes type-1 er livsfarlig, hvis den ikke behandles. Sygdommen rammer ofte unge under 30 år, og i modsætning til type 2 ved man endnu ikke helt, hvorfor den opstår.
HAR DU TYPE 1-DIABETES – er du nødt til få insulin hver dag via en indsprøjtning eller pumpe. Tabletter duer desværre ikke. De bliver ødelagt af din mavesyre.
Blindhed, nyresvigt, amputationer. Type 1-diabetes har alvorlige konsekvenser, hvis det ikke behandles. Hver dag. Det er man heldigvis blevet bedre og bedre til.
I modsætning til type 2-diabetes, der oftest rammer ældre, er halvdelen af dem, der får diagnosen, personer under 30 år.
Læs også: 6 myter om dit blodsukker
Man ved endnu ikke præcist, hvorfor nogle mennesker udvikler type 1-diabetes. Derfor kan sygdommen hverken forebygges eller helbredes.
Ifølge Videnscenter for Diabetes kan gener og miljø spille en rolle for, om du udvikler sygdommen eller ej.
Læs også: TARMKUR – tab dig og få tarme i topform
Er du mand, har du tilsyneladende en lidt højere risiko for at få diabetes 1, viser tal fra 2022.
Flere europæere end andre etniske befolkningsgrupper rammes af sygdommen.
KILDE: Videncenter for diabetes
Efter et måltid går din krop i gang med at fordøje maden. I den forbindelse bliver kulhydraterne fra din mad omsat til sukker (glukose), som optages i blodet. Dermed stiger dit blodsukker – også kaldet P-glukose.
Glukose fungerer som brændstof for cellerne i din krop og efter et måltid skal glukosen derfor fra blodet og over i cellerne.
Herefter sker der følgende:
HVIS DU ER RASK:
1. Du spiser. Når maden kommer ned i din tarm, nedbrydes kulhydraterne i maden til glukose (sukker), som optages og sendes ud i blodet.
2. Dit blodsukker stiger. Din bugspytkirtel producerer straks insulin, som kommer ud i blodet.
3. Insulinen hjælper glukosen væk fra blodet og over i dine celler, fx i musklerne, så cellerne får energi.
Herefter falder dit blodsukker til et normalt niveau igen.
HVIS DU HAR TYPE 1-DIABETES:
1. Du spiser. Når maden kommer ned i din tarm, nedbrydes kulhydraterne i maden til glukose (sukker), som optages og sendes ud i blodet.
2. Dit blodsukker stiger. Din bugspytkirtel kan IKKE danne insulin, og der kommer derfor ikke insulin ud i blodet.
3. Glukosen forbliver i blodet, for dine celler kan ikke optage glukosen uden insulin.
Dit blodsukker forbliver dermed højt.
Symptomerne udløses af det konstant høje blodsukker i din krop. I starten kan symptomerne minde om en begyndende influenza, men de udvikler sig ret hurtigt.
Oplever du nogle af disse tegn på diabetes, så søg læge. Ofte får du flere symptomer på én gang.
Din lægen stiller diagnosen ved at tage en blodprøve og måle koncentrationen af sukker i blodet. Typisk er det dit fasteblodsukker, faste P-glukose, der måles. Oftest tages der flere prøver over en periode, hvorefter der kigges på gennemsnittet.
Du møder op fastende. Målingen tages via en blodprøve i fx din finger eller øreflip.
Hvis lægen konstaterer et for højt blodsukker, henvises du til et sygehus for yderligere undersøgelser. Det kan blandt andet være andre former for blodprøver, fx disse:
Du møder op fastende. Dit blodsukker måles via en blodprøve to timer efter, at du har drukket en sukkerholdig drik.
Måles via en blodprøve. Kan kun benyttes til diagnosticering, hvis der samtidig er tydelige tegn på diabetes.
KILDE: Videncenter for diabetes
Ved begge typer diabetes er det kroppens insulin-mekanisme, der fejler.
En del af symptomerne er de samme, men der ud over er der mange forskelle på de to sygdomme. Både i henhold til årsag, hvem der rammes, og hvad der sker i kroppen.
| TYPE 1-DIABETES | TYPE 2-DIABETES | |
|---|---|---|
| Type | En kronisk, autoimmun sygdom. | En kronisk sygdom. |
| Årsag | Årsagen er endnu ikke fastlagt. | Kan skyldes arvelighed, overvægt, usunde madvaner og fysisk inaktivitet. |
| Hvad sker der i kroppen | Cellerne i bugspytkirtlen er beskadiget og kan ikke danne det vigtige hormon insulin. Det fører til et konstant forhøjet blodsukker. | Kroppens celler er mindre følsomme over for insulin, der derfor ikke kan hjælpe nok glukose fra blodet ud i cellerne. Dit blodsukker stiger, og bugspytkirtlen forsøger at kompensere ved at producere endnu mere insulin. |
| Symptomer | Symptomerne kommer ret hurtigt. De mest almindelige er: Øget tissetrang, øget tørst, træthed, uforklarligt vægttab, sult, synsforstyrrelser og bevidstløshed. | Symptomerne kommer snigende og kan derfor være nemme at overse. De mest almindelige er: Hyppig tissetrang, øget tørst, træthed, kløe (især i skridtet grundet svamp), kvalme, føleforstyrrelser, synsforstyrrelser, langsom sårheling, hyppige infektioner og svækket helbredstilstand. |
| Diagnose-stilling | Via en blodprøve hos din læge. Her måles dit fasteblodsukker. Er din blodsukker-værdi på eller over 7,0 mmol/mol, har du type 1-diabetes. | Via en blodprøve hos din læge. Her måles dit langtidsblodsukker, (HbA1c). Får du to gange målt din HbA1c-værdi til 48 mmol/mol, har du type 2-diabetes. |
| Behandling | Hver dag skal kroppen tilføres insulin via indsprøjtninger eller en insulin-pumpe. | En sund livsstil, evt. komineret med tabletter eller insulin-injektioner. |
| Forebyggelse | Kan, så vidt man ved, ikke forebygges. | Kan ofte forebygges – eller udskydes – via en sund livsstil. |
| Hvem rammes? | Halvdelen er under 30 år. | Oftest voksne eller ældre med en usund livsstil. |
Der findes desværre ingen behandling, der kan helbrede sygdommen.
Men man kan sagtens opnå en velreguleret diabetes og dermed leve et liv med en høj livskvalitet trods sygdommen.
Læs også: Sund livsstil – her er redskaberne, der hjælper dig i gang
FOR AT FÅ DE RIGTIGE MÆNGDER INSULIN – skal du kende dit blodsukkertal. Derfor skal du måle dit blodsukker flere gange om dagen.
Desværre ikke. Insulinen skal gives i form af indsprøjtninger i fedtlaget lige under huden, fx i maven. Hvis insulinen indtages som tabletter, vil mavesyren ødelægge insulinen.
Insulinen kan også gives via en insulinpumpe.
En insulinpumpe er et alternativ til at stikke sig med en kanyle eller insulinpen flere gange om dagen.
En af fordelene ved en insulinpumpe er, at den tilfører insulin løbende ligesom en rask bugspytkirtel ville gøre. Dermed opnår man et mere stabilt blodsukker.
En insulinpumpe kaldes også for en AID-pumpe (Automated Insulin Delivery).
Hvis du går rundt med en uopdaget eller dårligt behandlet diabetes, hvor du ikke får dit blodsukker under kontrol, kan det gå rivende galt. Et langvarigt forhøjet blodsukker kan nemlig skade dit helbred på flere områder.
Det høje blodsukker kan skade blodkarrene, blandt andet omkring øjnene, hvilket kan føre til blindhed. Ligeledes kan dårlig blodcirkulation give skader på fødder og fingre og i værste fald føre til koldbrand og amputation.
Har man diabetes 1 uden at tage insulin, kan der opstå syreforgiftning i kroppen, som er decideret livsfarligt. Derfor var type 1-diabetes, før man opfandt insulin-behandlingen, en sygdom, som man døde af.
Diabetes øger risikoen for en række følgesygdomme. Den gode nyhed er dog, at jo bedre reguleret, diabetes er, jo lavere risiko.
Ifølge Diabetesforeningen menes diabetikere menes også at have en øget risiko for cøliaki og demens.
Ja, hvis man ikke tager insulin. Dermed kan der opstå syreforgiftning i kroppen, hvilket er livsfarligt.
Det er dog vigtigt at understrege, at hvis diabetes er velbehandlet, dør man ikke af sygdommen. Man kan til gengæld dø af de følgesygdomme, som man har højere risiko for som diabetiker.
Diabetikere har derfor en højere dødelighed end befolkningen generelt. Her er det især hjerte-kar-sygdomme, som diabetikere har højere risiko for at få og efterfølgende dø af.
Risikoen for at få følgesygdomme falder, jo hurtigere diabetes opdages og behandles. Det samme gælder, hvis blodsukkeret er velreguleret.
Tendensen er, at færre og færre diabetikere får følgesygdomme, og dødeligheden for diabetikere er derfor generelt faldende. Flere og flere diabetikere lever altså et bedre og længere liv med diabetes.
Omkring 32.000 personer har diabetes 1 i Danmark, vurderer Videncenter for Diabetes. Der konstateres omkring 1.000 nye tilfælde om året.
Langt flere er ramt af type 2. Her vurderes det, at ca. 310.000 danskere er ramt.
Fordelingen er dermed, at ca. 9 pct. af alle diabetespatienter er ramt af type 1-diabetes, mens ca. 89 pct. har type 2-diabetes. Resten, ca. 2 pct., lider af andre former for diabetes, primært LADA og MODY.
HVOR MANGE RAMMES AF TYPE 1-DIABETES? Svaret er 9 ud af 100 diabetespatienter (orange). 89 ud af 100 har type 2-diabetes (røde), mens 2 rammes af andre diabetestyper (gule).