Antallet af nordmænd, der dør som følge af forhøjet blodtryk, er mere end fordoblet siden 2019. I Danmark udskrives også markant mere blodtryksmedicin. Kardiolog peger på corona som årsag.
DIN ARM SKAL HVILE på et bord eller armlæn, når du måler blodtryk. Følg vores guide her, så du er sikker på at få en korrekt måling.
Forhøjet blodtryk kan måske lyde relativt harmløst, men det er faktisk en af de absolut vigtigste risikofaktorer for sygdom og død globalt.
Og nu viser tal fra Norge, at dødeligheden som følge af forhøjet blodtryk er øget markant hos vores nordlige naboer siden 2019.
Ifølge Artur Fedorowski, som er professor i kardiologi ved Karolinska Institutet i Sverige, er der “en tydelig sammenhæng mellem covid-19 og højt blodtryk”, og han frygter, at mange går rundt med uopdaget højt blodtryk.
Tal fra Folkehelseinstituttet i Norge (svarende til Statens Serum Institut) viser, at der fra 1996 til 2019 var mellem 350-470 dødsfald hvert år, hvor højt blodtryk var den underliggende årsag.
I 2020 steg det tal pludselig til 651, og sidste år mistede 1025 nordmænd livet som følge af forhøjet blodtryk. Der er altså tale om mere end en fordobling siden 2019.
Folkehelseinstituttet udtaler til norske NRK, at stigningen kan skyldes, at man i 2020 overgik til et elektronisk system, der registerer dødsårsagen mere korrekt end tidligere.
Ifølge kardiologen peger flere studier dog på, at covid-19 kan føre til forhøjet blodtryk i mange måneder efter infektionen er overstået – selv hos dem, der har haft et mildt forløb.
“Det er naturligt, at både puls og blodtryk kan stige under en akut infektion, men det skulle gerne normalisere sig igen efter 2-4 uger,” fortæller Artur Fedorowski og tilføjer, at det altså ikke altid er tilfældet efter covid-19.
Artur Fedorowski fremhæver bl.a. studiet her, som viser, at mange, der har haft corona, udvikler såkaldt dysregulering af puls og blodtryk, som varer ved i flere måneder.
Et andet studie finder, at forekomsten af nyopdaget forhøjet blodtryk er langt højere blandt patienter, der har haft covid-19 end blandt dem, der har haft influenza.
Forfatterne konkluderer, at især personer over 40 år løber en højere risiko for at få forhøjet blodtryk efter at have været syge med virussen.
Vender vi blikket hjem igen, kan vi se, at der er sket en stor stigning i antallet af danskere, der bruger blodtryksmedicin nu sammenlignet med 2019.
SIDEN 2019 er der i Danmark kommet 58 % flere brugere end forventet af en specifik gruppe af blodtrykssænkende medicin kaldet C02.
KILDE: Data fra Medstat bearbejdet af Richard A. White, seniorforsker ved Folkehelseinstituttet
Stigningen i forbruget af blodtrykssænkende medicin kan ifølge Artur Fedorowski også hænge sammen med, at mange har haft mere kontakt med deres læge efter pandemien.
Anbefalingen fra Artur Fedorowski er klar: Du skal tjekke dit blodtryk jævnligt.
Det gælder faktisk os alle, men især dig, der har haft corona for nylig, og som er over 40 år.
Kan du derudover tjekke af i boksen med risikofaktorer, er det ekstra vigtigt at finde blodtryksapparatet frem. Risikofaktorer er fx diabetes, hjertesygdom, overvægt og rygning.
“Problemet med forhøjet blodtryk er, at du ikke nødvendigvis kan mærke, at du har det,” fortæller kardiologen.
Ifølge Hjerteforeningen lider 1,5 mio. danskere i alderen 30-79 år af forhøjet blodtryk, og ca. 44 % har ikke fået det diagnosticeret endnu.
Et par minutter med armen i ro er derfor rigtigt godt givet ud.
KILDE: Artur Fedorowski, professor i kardiologi ved Karolinska Institutet i Sverige