Vægttabsmedicin: Her er de største fordele og ulemper

Novo Nordisks vægttabsmedicin hitter stort, og mange flere varianter er på vej. Se, hvad der taler for og imod vægttabsmedicin.

Vægttabsmedicin på en tallerken med broccoli

VÆGTTABSMEDICIN virker ved at efterligne tarmhormonet GLP-1, som bl.a. giver kroppen en mæthedsfornemmelse.

© iStock

Alt tyder på, at vægttabsmedicin er kommet for at blive, og vi har sandsynligvis kun set toppen af isbjerget.

Over 100.000 danskere har i skrivende stund prøvet Novo Nordisks vægttabsmedicin Wegovy, og flere nye typer medicin er på vej.

Den store interesse har affødt masser af debat. Bl.a. om der skal gives offentligt tilskud til vægttabsmedicin, eller om den høje pris kommer til at opdele samfundet i rige tynde mennesker og fattige overvægtige.

Læs også: Intermittent fasting – virker periodisk faste, og er det farligt?

I denne artikel kigger vi udelukkende på vægttabsmedicin fra et sundhedsperspektiv. Hvad gør den ved kroppen, og hvilke fordele og ulemper kan der være ved at tage den?

Til at besvare disse spørgsmål har vi fået hjælp af professor og diabetesforsker Jens Juul Holst, hvis forskning har spillet en afgørende rolle i udviklingen af diabetes- og vægttabsmedicin.

De største fordele ved vægttabsmedicin

1 Vægttabsmedicin gør det nemmere at tabe sig


Resultaterne med vægttabsmedcin taler sit eget tydelige sprog. Et studie med næsten 2.000 overvægtige viste fx, at deltagerne i gennemsnit tabte ca. 15 pct. af deres kropsvægt med Wegovy på lidt over et år.

I studiet skulle forsøgsdeltagerne spise 500 færre kcal end normalt og motionere mindst 150 min. om ugen. Kontrolgruppen, som fik placebo, tabte kun 2,4 pct. af deres kropsvægt.

Læs også: Mad med få kalorier: 17 fødevarer der mætter meget

Du kommer altså ikke udenom at skulle lave kostændringer, men vægttabsmedicin gør det langt mere udholdeligt at være i kalorieunderskud, fordi du føler dig mæt.

“Du bliver mere eller mindre ligeglad med mad, og du får lettere ved at spise sundt, fordi måltidet ikke længere handler om nydelse, men mere om at få det fornødne,” fortæller professor Jens Juul Holst

2 Du får færre følgesygdomme fra overvægt


Har du mange ekstra kilo at slæbe rundt på, kan et stort vægttab fra vægttabsmedicin i sig selv forbedre alt lige fra din blodsukkerregulering til dit blodtryk og dit kolesteroltal.

Du vil med stor sandsynlighed også opleve færre smerter i bevægeapparatet og få færre symptomer på slidgigt.

“Medicin baseret på GLP-1 er fantastisk til behandling af metabolisk syndrom som bl.a. er fedtstofsforstyrrelser i blodet, forøget blodtryk og begyndende sukkersyge. Stoffet går ind og modvirker alle de her ting, og det er jo genialt, at der nu findes en medicin, som kan behandle det,” forklarer Jens Juul Holst.

3 Mindsker vægttab risikoen for hjerte-kar-sygdomme?


Et studie, SELECT-studiet fra Novo Nordisk har vist, at behandling med vægttabsmedicin nedsætter risikoen for hjerte-kar-tilfælde. Mere end 17.000 patienter med et BMI på over 27 og en kendt hjerte-kar-sygdom blev fulgt i over fem år, hvor ca. halvdelen fik Wegovy, og resten fik placebomedicin.

Blandt de, der havde fået Wegovy, var der 20 pct. færre alvorlige hjerte-kar-tilfælde som blodprop i hjertet, blødning eller blodprop i hjernen.

Når du taber dig, mindsker du automatisk risikoen for hjerte-kar-sygdomme, men diabetesforsker Jens Juul Holst er ikke i tvivl om, at medicinen i sig selv også spiller en rolle:

Læs også: TEST: Er du i risikogruppen for et dårligt kredsløb?

“Selv det dårligste GLP-1-stof, albiglutide, som er droppet igen, fordi det ikke gav et stort nok vægttab, har vist sig at nedsætte risikoen for hjerte-kar-lidelser. Så det kan ikke kun være vægttabet, der er årsagen," forklarer Jens Juul Holst.

SELECT-studiet blev offentliggjort i august 2023 og var fuldt sponsoreret af Novo Nordisk.

4 Muligvis godt for nyrerne


Ifølge Jens Juul Holst er der flere positive helbredseffekter ved GLP-1, som fx lavere risiko for nyresygdomme og betændelsestilstande i kroppen:

“Vi ved bl.a., at kunstige GLP-1-stoffer har nogle specifikke positive virkninger på blodkar og nyrer, som vi er ved at spore os ind på. Og så hæmmer de også inflammation i kroppen, som er en kendt risiko ved fedme og metabolisk syndrom.”

Lige nu forskes der også i, hvordan man kan bruge GLP-1 i behandling af nyresygdomme og hjerte-kar-lidelser hos patienter, der ikke er i diabetesbehandling.

Ulemper ved vægttabsmedicin


5 Effekten stopper, når du går af vægttabsmedicinen


Forskning viser, at de fleste, der taber sig med vægttabsmedicin, tager størstedelen på igen, når de stopper, fordi sulten kommer tilbage. Dvs. du skal være forberedt på, at behandling med medicinen kan være lang, måske livslang.

“Det er nok de færreste, der har lyst til at være på så dyr en medicin hele livet, så derfor er det vigtigt, at du benytter chancen til at indarbejde nye sunde vaner, som du også kan holde, når du stopper på medicinen,” forklarer Jens Juul Holst.

Læs også: Spis sundt for altid med 6 nemme principper

6 Du skal stadig dyrke sport og motion


Hvis du tror, at vægttabsmedicin er et quick fix, hvor du aldrig behøver bekymre dig om at være fysisk aktiv igen, bliver du slemt skuffet. I de studier, hvor man har set størst resultater af vægttabsmedicinen Wegovy, har deltagerne også motioneret sideløbende.

Generelt bør træning og motion altid være en del af pakken, hvis du vil have et sundt vægttab, hvor du bevarer stærke muskler og sunde knogler.

Læs også: Kom godt i gang med styrketræning – de 7 vigtigste begynderråd

“Det er sindssygt vigtigt at være fysisk aktiv, når du opnår et stort vægttab på kort tid, så du taber fedt i stedet for muskler og væv. Men det bliver også lettere at dyrke motion, når du går ned i vægt, så medicinen giver en oplagt mulighed for at omlægge dine vaner.”
— Jens Juul Holst, professor på Biomedicinsk Institut ved KU og forsker hos Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research
Kvinde, der løber på trapper efter tab med vægttabsmedicin

ET STORT VÆGTTAB på kort tid er ikke farligt, men hvis ikke du rører dig sideløbende med brug af vægttabsmedicin, mister du også meget muskelmasse.

© iStock

7 Vægttabsmedicin kan give ubehag i mave-tarmkanalen


Al medicin har bivirkninger, også vægttabsmedicin som Wegovy. De mest almindelige bivirkninger er forbundet med mave-tarmkanalen, fx kvalme, opkast, forstoppelse, luft i maven og diarré.

Det er ikke farlige bivirkninger, men de kan føles enormt ubehagelige.

Bivirkninger som disse opstår som regel, når du går op i dosis, og de forsvinder for de fleste efter en rum tid.

8 Du kan få hårtab af vægttabsmedicin


Hårtab er også en relativt almindelig bivirkning hos ca. 1 ud af 10, der tager vægttabsmedicin.

Men det er langt fra sikkert, at hårtabet skyldes selve medicinen, da det er en kendt bivirkning ved større vægttab.

9 Usikkerhed omkring langtidsbivirkninger


Indtil nu er der ikke fundet tilstrækkeligt videnskabelig evidens for, at vægttabsmedicin som Wegovy har nogen skadelige langtidsbivirkninger.

Men det er værd at bemærke, at stoffet i medicinen, som også findes i Ozempic, kun har været på markedet siden 2017.

Dvs. det er umuligt at fastslå, om vægttabsmedicin kan have andre bivirkninger, end dem vi kender idag, efter 10, 20, 30 eller 40 år.

Læs også: Hvor skadeligt er slankemedicin?

10 Du mister lysten til mad med vægttabsmedicin


Når du føler dig mæt, som du gør på vægttabsmedicin, har du ikke samme konstante trang til søde sager, sodavand og fed mad. I USA har man fx set et fald i salget af junk food efter Ozempic og Wegovy kom på markedet.

Bagsiden af medaljen er dog, at noget af den glæde og fornøjelse, der er forbundet med at spise, forsvinder. Du aktiverer simpelthen ikke hjernens belønningscenter på samme måde efter et måltid.

Læs også: Test dig selv: Er du afhængig af sukker?

Dette kan ifølge professor Jens Juul Holst være en af årsagerne til, at amerikanske studier viser, at langt over halvdelen, der starter på vægttabsmedicin, stopper igen efter et års tid:

“For nogle er det en befrielse, at den der daglige craving efter mad er væk, men for andre ryger måske en væsentlig del af deres livskvalitet også, og det kan medvirke til, at man ikke gider være på medicinen længere.”

11 Tidslinje: Udviklingen af GLP-1-medicin


1986: GLP-1 opdages

1986: GLP-1 opdages

Den danske diabetesforsker Jens Juul Holst identificerer i 1986 for første gang tarmhormonet GLP-1, der skal vise sig at blive nøglen til medicin som Wegovy og Ozempic.

1993: Første succesfulde forsøg på diabetespatienter med GLP-1

1993: Første succesfulde forsøg på diabetespatienter med GLP-1

En gruppe danske og tyske forskere laver i 1993 det første succesfulde forsøg med GLP-1 i mennesker. Stoffets gives som blodtransfusion til patienter med type-2-diabetes, og til stor jubel ser forskerne, hvordan hormonet stimulerer insulinproduktionen, samtidigt med at det sænker blodsukkeret hos patienterne. Effekten stopper dog, så snart transfusionen stopper.

1994: Jagten på kunstigt GLP-1 sætter i gang

1994: Jagten på kunstigt GLP-1 sætter i gang

Forskere hos Novo Nordisk, ledet af den danske kemiingeniør Lotte Bjerre Knudsen, begynder fra midten af 1990'erne at forske i, om man kan fremstille en syntetisk og længerevarende udgave af GLP-1 til brug i diabetesmedicin.

2005: Første GLP-1-medicin kommer på markedet

2005: Første GLP-1-medicin kommer på markedet

Den amerikanske medicinalvirksomhed Amylin Pharmaceuticals (med støtte af Eli Lilly) får godkendt Byetta, den første diabetesmedicin med et GLP-1 lignende stof. Stoffet kaldes Exenatid og stammer fra Gilaøglen – et giftigt firben, der lever i Amazonas ørken og producerer et GLP- 1-lignende stof i sit spyt.

Byetta er dog ikke lige så effektivt til at regulere blodsukkeret som den medicin, der senere kommer på markedet, og medicinen skal tages to gange i døgnet for at virke.

2009: Diabetesmedicinen Victoza kommer på markedet

2009: Diabetesmedicinen Victoza kommer på markedet

Novo Nordisks mangeårige forskning i kunstigt GLP-1 bærer frugt, og virksomheden sender diabetesmedicinen Victoza på markedet. Victoza indeholder stoffet Liraglutid, og er det første af sin slags, der skal tages én gang i døgnet.

2012: Bydureon kommer på markedet

2012: Bydureon kommer på markedet

Amylin og Eli Lilly sender i 2012 en ny diabetesmedicin på markedet med øglegiften Exenatid. Den nye medicin hedder Bydureon og skal tages en gang om ugen. Den kan dog ikke måle sig med Novos Nordisks Victoza, der på daværende tidspunkt viser de bedste resultater på bl.a. blodsukkeret.

2014, august: Diabetesmedicinen Tanzeum kommer på markedet

2014, august: Diabetesmedicinen Tanzeum kommer på markedet

Den britiske medicinalvirksomhed GlaxoSmithKline lancerer i 2014 diabetesmedicinen Tanzeum, der indeholder GLP-1-stoffet Albiglutid.
Stoffet er dog senere taget af markedet i Danmark, fordi effekten var for dårlig.

2014, september: Diabetesmedicinen Trulicity kommer på markedet

2014, september: Diabetesmedicinen Trulicity kommer på markedet

Den amerikanske medicinalvirksomhed Eli Lily sender diabetesmedicinen Trulicity på markedet i 2014. Den indeholder også en GLP-1-efterligning, nemlig stoffet Dulaglutide, som kun skal gives én gang om ugen for at holde effekten.

2014, december: Novo får godkendt sin første vægttabsmedicin, Saxenda

2014, december: Novo får godkendt sin første vægttabsmedicin, Saxenda

Novo Nordisk får godkendt Liraglutid som vægttabsmedicin under navnet Saxenda i 2014. Den første egentlige vægttabsmedicin med kunstigt GLP-1. Ligesom Victoza skal den dog tages en gang i døgnet for at virke.

2016: Sanofi markedsfører diabetesmedicinen Lixumia

2016: Sanofi markedsfører diabetesmedicinen Lixumia

Den danske medicinalvirksomhed Sanofi lancerer deres bud på en diabetesmedicin, Liyxumia, der skal tages en gang i døgnet.

2017: Diabetesmedicinen Ozempic lanceres

2017: Diabetesmedicinen Ozempic lanceres

Novo Nordisk lancerer diabetesmedicinen Ozempic med stoffet semaglutid, der kun skal tages en gang om ugen. Semaglutid er det kunstige GLP-1-stof, der viser de hidtil bedste resultater på både vægttab og stabilisering af blodsukkeret og med færrest mulige bivirkninger.

2019: Novo laver pillen Rybelsus

2019: Novo laver pillen Rybelsus

Novo Nordisk fremstiller pillen Rybelsus til diabetesbehandling, der også indeholder semaglutid. I modsætning til Ozempic skal Rybelsus tages én gang i døgnet.

2021: Wegovy godkendes som vægttabsmedicin i USA

2021: Wegovy godkendes som vægttabsmedicin i USA

Novo Nordisk lancerer Wegovy med semaglutide og markedsfører det som vægttabsmedicin i USA. Medicinen skal kun tages én gang om ugen.

2022: En helt ny type GLP-1-medicin kommer på markedet

2022: En helt ny type GLP-1-medicin kommer på markedet

Den amerikanske medicinalvirksomhed Eli Lilly lancerer en medicin i 2022, der kombinerer kunstigt GLP-1 med et andet kunstigt hormon ved navn GIP. Medicinen hedder Mounjaro og indeholder stoffet Tirzepatide, der viser endnu bedre resultater end semaglutide.

2023: Zepbound godkendes som vægttabsmedicin i USA

2023: Zepbound godkendes som vægttabsmedicin i USA

Eli Lilly får godkendt vægttabsmedicin med stoffet tirzepatid under navnet Zepbound til det amerikanske marked. Zepbound skulle give et endnu større vægttab end Wegovy og forventes også at ramme det europæiske marked i den nærmeste fremtid.