Sådan virker GLP-1: Forstå hemmeligheden bag vægttabsmedicin
GLP-1 er nøglen til nyere tids vægttabsmedicin, hvor kiloene rasler af. Men hvordan virker det i kroppen? Og hvor naturligt er det? Få hele forklaringen bag medicinsk vægttab her.
GLP-1 er nøglen til nyere tids vægttabsmedicin, hvor kiloene rasler af. Men hvordan virker det i kroppen? Og hvor naturligt er det? Få hele forklaringen bag medicinsk vægttab her.
Medmindre du har levet under en sten de seneste år, kan du næppe have undgået at høre om GLP-1-medicin som Ozempic eller Wegovy. Novo Nordisks diabetes- og vægttabsmedicin, der med én ugentlig sprøjte eller tablet kan få tallet på badevægten til at falde drastisk.
Medicinen har muligvis også positive indvirkninger på risikoen for bl.a. at udvikle hjerte-kar-sygdomme og nyresygdomme. Noget, der forskes i løbende, ligesom der også forskes i muligheden for potentielle skadelige bivirkninger.
Læs også: Hvilke bivirkninger er der ved at tage slankemedicin?
Hemmeligheden bag medicin som Ozempic, Wegovy og Mounjaro er et lille tarmhormon kaldet GLP-1 (Glucagon-like peptide 1), som den danske professor og diabetesforsker Jens Juul Holst opdagede i 1986 i forbindelse med sin forskning i netop tarmhormoner.
Det er et hormon, der dannes helt naturligt i tarmen, når vi har spist, og i første omgang interesserede forskerne sig især for hormonet med henblik på at udvikle diabetesmedicin.
Hormonet stimulerer nemlig kroppens insulinproduktion, så vores blodsukker falder, hvilket er en fantastisk evne, når man har type 2-diabetes og ikke selv kan producere nok insulin.
Men det har også en anden vild egenskab, som gør, at det senere er blevet brugt til behandling af overvægtige. Det stimulerer kroppens mæthedsfornemmelse.
Læs også: Wegovy-bivirkninger: De vigtigste – og dem vi holder øje med
Når du har spist, og maden rammer tarmen, frigives hormonet GLP-1 i blodet. Det gør to vigtige ting:
Problemet med det naturlige mæthedshormon, vi selv danner, er, at det kun florerer i kroppen ganske kort tid ad gangen.
“Effekten af GLP-1 går hånd i hånd med kroppens øvrige optagelse af mad. Så længe du optager næringsstoffer, er appetitten blokeret, men efter nogle timer falder hormonniveauet på plads, og så bliver du sulten igen,” forklarer diabetesforsker og professor Jens Juul Holst.
Læs også: Her er dit hemmelige våben mod ustabilt blodsukker
Op gennem 1990’erne og 00’erne arbejdede forskere ihærdigt på at udvikle en kunstig udgave af tarmhormonet, som ikke blev nedbrudt i kroppen med det samme.
Den første succesfulde GLP-1-medicin kom på markedet i 2009 under navnet Victoza og indeholdt stoffet Liraglutide, der var udviklet af Novo Nordisk. Liraglutid virker ved, at du tager en sprøjte én gang i døgnet.
Siden er der kommet andre stoffer på markedet, som kun kræver en ugentlig indsprøjtning, bl.a. semaglutid, som er stoffet i Novo Nordisks diabetesmedicin Ozempic og vægttabsmedicinen Wegovy.
94 % lighed er der mellem kroppens naturlige GLP-1-hormon og det kunstige stof semaglutid, der er i Wegovy og Ozempic.
Når nu mæthedshormonet dannes naturligt i kroppen efter måltider, er det oplagt at spørge, om der er nogle fødevarer, vi kan spise mere af for at sætte skub i produktionen. Det ville jo være skønt, hvis vi kunne få effekten fra Wegovy helt naturligt.
Ifølge professor Jens Juul Holst forskes der rigtigt meget i netop dette, men indtil videre er der ikke fundet bestemte typer fødevarer, der virker særligt godt.
“Vi arbejder rigtigt hårdt på at finde ud af, om nogle fødevarer sætter gang i en større udskillelse end andre, og vi har et par mistænkte, men ikke noget konkret endnu,” fortæller han.
Læs også: Fødevarer der gavner din tarm – og hvilke du helst skal begrænse
Olivenolie er én af de ingredienser, som man trot kan sætte lidt mere gang i produktionen, men ifølge Jens Juul Holst kommer udskillelsen ikke i nærheden af den mængde, du opnår med vægttabsmedicin.
“Du ville skulle spise rigtigt meget olivenolie, og det er jo ikke nogen holdbar løsning, hvis du vil tabe dig. Generelt er det GLP-1, vi selv producerer, slet ikke i nærheden af den koncentration, du får i medicinen,” forklarer han.
Ønsker du at holde maven mæt længst muligt ad gangen uden at bruge medicin, skal du gå efter mad med et højt indhold af kostfibre som nødder, bælgfrugter, grove grøntsager, fuldkornsbrød, fuldkornspasta, havregryn osv.
Læs også: Fødevarer, der mætter meget for få kalorier
Men som det ser ud nu, kan du altså ikke spise dig til noget, der minder om samme effekt som vægttabsmedicn.
Man skal holde tungen lige i munden, når det gælder markedsførte præparater. For flere virksomheder udgiver samme type medicin til både overvægt og diabetes, men under forskellige navne.
Wegovy og Ozempic indeholder fx begge det aktive indholdsstof semaglutid, mens Zepbound og Mounjaro begge indeholder tirzepatid. Alle fire slags medicin er GLP-1 receptor agonister.
| Navn | Firma | Udgivelses år | Aktivt indholdsstof | Type |
|---|---|---|---|---|
| Ozempic | Novo Nordisk | 2017 | Semaglutid | diabetes, injektion |
| Wegovy | Novo Nordisk | 2021 | Semaglutid | overvægt, injektion, tablet |
| Rybelsus | Novo Nordisk | 2019 | Semaglutid | diabetes, tablet |
| Mounjaro | Eli Lilly | 2022 | Tirzepatid | diabetes, overvægt, injektion |
| Zepbound | Eli Lilly | 2023 | Tirzepatid | overvægt, injektion |
| Orforglipron | Eli Lilly | 2026 (forventet) | Orforglipron | fedme, tablet (under godk.) |
| Saxenda | Novo Nordisk | 2014 | Liraglutid | overvægt, injektion |
| Victoza | Novo Nordisk | 2009 | Liraglutid | diabetes, injektion |
| Trulicity | Eli Lilly | 2014 | Dulaglutid | diabetes, injektion |
| Lyxumia | Sanofi | 2013 | Lixisenatid | diabetes, injektion |
| Adlyxin | Sanofi | 2016 | Lixisenatid | diabetes, injektion |
| Bydureon | AstraZeneca | 2011 | Exenatid | diabetes, injektion |