Vægttabsmedicin lyder næsten som magi, men der er en logisk forklaring på, hvorfor kiloene rasler af. Forstå præcis, hvordan medicinen virker, og se, om du selv kan få effekten uden sprøjter.
GLP-1 er et tarmhormon, der bl.a. snyder hjernen til at tro, at kroppen er mere mæt, end den egentlig er.
Medmindre du har levet under en sten de seneste år, kan du næppe have undgået at høre om Wegovy. Novo Nordisks vægttabsmedicin, der med én ugentlig sprøjte kan få kiloene til at rasle af kroppen på relativt kort tid.
Læs også: Hvilke bivirkninger er der ved at tage slankemedicin?
Udover vægttab har studier vist, at medicin som Wegovy kan nedsætte risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, og indtil videre er der ikke fundet beviser for, at medicinen har nogen alvorlige langtidsbivirkninger.
Nøglen til Wegovy skal findes i et lille tarmhormon kaldet GLP-1 (Glucagon-like peptide 1), som den danske professor og diabetesforsker, Jens Juul Holst, opdagede i 1986 i forbindelse med sin forskning i netop tarmhormoner.
Det er et hormon, der dannes helt naturligt i tarmen, når vi har spist, og i første omgang interesserede forskerne sig især for hormonet med henblik på at udvikle diabetesmedicin.
Hormonet stimulerer nemlig kroppens insulinproduktion, så vores blodsukker falder, hvilket er en fantastisk evne, når man har type-2-diabetes og ikke selv kan producere nok insulin.
Men GLP-1 har også en anden vild egenskab, som gør, at det senere er blevet brugt til behandling af overvægtige. Det stimulerer kroppens mæthedsfornemmelse.
Læs også: Wegovy-bivirkninger: De vigtigste – og dem vi holder øje med
Når du har spist, og maden rammer tarmen, frigives hormonet GLP-1 i blodet. Det gør to vigtige ting:
GLP-1 rejser via blodbanen op til bugspytkirtlen, hvor det stimulerer udskillelsen af insulin ved at binde sig til receptorer på de insulinproducerende betaceller. Insulin er et vigtigt hormon, der giver signal til kroppens celler om at optage sukker fra blodet og på den måde hjælpe kroppen med at få sukker ud af blodet.
Via nerver sender GLP-1 impulser til et område i hjernen kaldet hypothalamus. Hypothalamus sender impulser tilbage til tarmen med besked om at stoppe op og tage det roligt, så mavesækken tømmes langsommere, og appetitten sænkes.
Problemet med det naturlige mæthedshormon, vi selv danner, er, at det kun florerer i kroppen ganske kort tid ad gangen.
“Effekten af GLP-1 går hånd i hånd med kroppens øvrige optagelse af mad. Så længe du optager næringsstoffer, er appetitten blokeret, men efter nogle timer falder hormonniveauet på plads, og så bliver du sulten igen,” forklarer diabetesforsker og professor Jens Juul Holst.
Læs også: Her er dit hemmelige våben mod ustabilt blodsukker
Derfor arbejdede forskere op gennem 1990’erne og 00’erne ihærdigt på at udvikle en kunstig udgave af GLP-1, som ikke blev nedbrudt i kroppen med det samme.
Den første succesfulde GLP-1-medicin kom på markedet i 2009 under navnet Victoza og indeholdt stoffet Liraglutide, der var udviklet af Novo Nordisk. Liraglutid virker ved, at du tager en sprøjte én gang i døgnet.
Siden er der kommet andre stoffer på markedet, som kun kræver en ugentlig indsprøjtning, bl.a. semaglutid, som er stoffet i Novo Nordisks diabetesmedicin Ozempic og vægttabsmedicinen Wegovy.
94 % lighed er der mellem kroppens naturlige GLP-1-hormon og det kunstige stof semaglutid, der er i Wegovy og Ozempic.
Når nu mæthedshormonet dannes naturligt i kroppen efter måltider, er det oplagt at spørge, om der er nogle fødevarer, vi kan spise mere af for at sætte skub i produktionen. Det ville jo være skønt, hvis vi kunne få effekten fra Wegovy helt naturligt.
Ifølge professor Jens Juul Holst forskes der rigtigt meget i netop dette, men indtil videre er der ikke fundet bestemte typer fødevarer, der virker særligt godt.
“Vi arbejder rigtigt hårdt på at finde ud af, om nogle fødevarer sætter gang i en større udskillelse end andre, og vi har et par mistænkte, men ikke noget konkret endnu,” fortæller han.
Læs også: Fødevarer der gavner din tarm – og hvilke du helst skal begrænse
Olivenolie er én af de ingredienser, som man mistænker kan sætte lidt mere gang i produktionen, men ifølge Jens Juul Holst kommer udskillelsen ikke i nærheden af den mængde, du opnår med vægttabsmedicin.
“Du ville skulle spise rigtigt meget olivenolie, og det er jo ikke nogen holdbar løsning, hvis du vil tabe dig. Generelt er det GLP-1, vi selv producerer, slet ikke i nærheden af den koncentration, du får i medicinen,” forklarer han.
Ønsker du at holde maven mæt længst muligt ad gangen uden at bruge medicin, skal du gå efter mad med et højt indhold af kostfibre som nødder, bælgfrugter, grove grøntsager, fuldkornsbrød, fuldkornspasta, fuldkorns havregryn osv.
Læs også: Fødevarer, der mætter meget for få kalorier
Men som det ser ud nu, kan du altså ikke spise dig til noget, der minder om samme effekt som vægttabsmedicn.