Lav din egen surdej
Det behøver ikke være svært at lave sin egen surdej. Her får du opskriften på en nem en af slagsen – og så kan du få svar på alle dine surdejs-spørgsmål i vores FAQ.
Det behøver ikke være svært at lave sin egen surdej. Her får du opskriften på en nem en af slagsen – og så kan du få svar på alle dine surdejs-spørgsmål i vores FAQ.
Det kan føles som lidt af en videnskab at bage med surdej, men det er slet ikke så svært!
Her finder du en nem opskrift på surdej, som du kan bruge til det hele. Surdejen kan altså både bruges til surdejsboller, rugbrød, surdejspizza og meget mere.
Derudover kan du finde svar på alle de spørgsmål, der kan opstå, når du skal lave din egen eller bruge den til bagning. Velbekomme!
En surdej er en lille portion dej bestående af vand, mel og mikroorganismer. Den kan bruges som hævemiddel i stedet for gær, når du bager.
Du kan lave en surdej af mel og vand. Over tid vil der dannes mælkesyrebakterier og gærsvampe i surdejen, som er dét, der skaber hævningen og giver surdejsbrød den karakteristiske smag.
Hver gang du bager med surdej, skal du tage noget dej fra og gemme til næste gang, du skal bage.
Dejen skal passes løbende dvs. friskes op med mel og vand – gerne dagligt eller hver anden dag. Bliver den passet korrekt, kan den nærmest leve uendeligt.
En surdej kan bruges til mange forskellige slags brød. Brug det med fordel, når du bager rugbrød, boller, franskbrød, flute, knækbrød og pizza, det giver nemlig en skøn smag til dit bagværk. Du kan endda også lave pandekager med den.
Du kan bruge dejen alene eller som supplement til gær.
En af fordelene ved at spise brød med surdej er, at de mineraler, der er i brødet, bliver mere tilgængelige for fordøjelsen, så du får lettere ved at optage fx det jern, der er i det færdige brød. På den måde kan du få det fulde udbytte af dit bagværk.
Derudover kan surdejsbrød holde sig friskt i længere tid, hvilket er godt for at undgå madspild.
Overordnet er der dog ikke de store sundheds-gevinster ved at bruge det fremfor gær. Du skal derimod bruge det for smagens og aromaens skyld.
Dog er det nemmere at bruge flere kerner og mere groft mel i din dej og stadigvæk få et luftigt og sprødt brød, hvis du bager med det kontra almindeligt gær.
Den bedste måde at tjekke, om din surdej er bageklar, er, ved at holde øje med den.
Læg mærke til, om den hæver godt op, efter du har frisket den op. Tjek om den har luftbobler. Derudover skal den have en let sur duft, der minder lidt om øl eller surmælksprodukter.
Alternativt kan du med et simpelt trick tjekke, om den er klar til bagning:
Mindst et par timer før, du skal bruge din surdej til bagning, skal den friskes op eller 'fodres', som det også hedder. Det skal du gøre for at sætte gang i gæringsprocessen i surdejen.
Opfriskningen skal være i forholdene 1:1:1. Det vil sige, at en 1 del surdej skal blandes med 1 del vand og 1 del mel. Brug eventuelt en blanding af hvedemel og groft mel, når du frisker op.
Hver gang, du skal friske den op, skal du ikke friske hele surdejen op, da det vil give en alt for stor mængde, som kan være svær at få brugt. Inden du frisker op, kan du evt. tage noget dej fra, som du enten giver til en anden, fryser ned eller kasserer.
HUSK: Hver gang du skal bage med din opfriskede surdej, skal du huske at gemme noget til næste gang, du skal bage.
En surdej kan holde sig 2-3 dage på køkkenbordet, før du skal friske den op igen.
Hvis der går længere tid mellem du bager, kan du stille den i køleskabet med låg på. Her kan surdejen godt overleve 1-2 uger, før du skal opfriske den igen.
Ja du kan godt fryse din surdej. Der er stor chance for, at den overlever, når du fryser den.
Det kan være en god idé at fryse den, hvis der går mere end 1-2 uger imellem din bagning.
Husk, at du skal tage surdejen ud af fryseren og friske den op dagen før, du vil bage med den.
Alternativt kan den også opbevares i køleskabet, hvis du ikke har plads i fryseren.
Hvis du er utålmodig, er der intet i vejen for at snyde lidt og købe en færdig surdej.
Du kan købe færdig dej flere steder fx i velassorterede supermarkeder, i helsekostbutikker eller på nettet. Hvis du er heldig, kan du også høre din lokale bager, om du må få en smule af deres surdej, såfremt de har noget til overs – så kan du nemlig gå direkte i gang med at bage.
Alternativt kan du også købe surdejsflager, så du nemt og hurtigt selv kan starte din egen derhjemme.
Hvis der er en skorpe på surdejen, når du skal friske den op, skraber du blot skorpen af og kasserer den. Resten af surdejen kan sagtens bruges alligevel.
Herefter skal du friske den op, så den bliver klar til bagning.
Det er helt normalt, at din surdej skiller, når du starter den op. Når det sker, skal du blot røre rundt i dejen, til den bliver ensartet igen.
Er du derimod længere i processen, kan du kassere væsken, der flyder ovenpå dejen, samt en del af surdejen. Resten af surdejen skal herefter friskes op.
Hvis væsken, der flyder ovenpå, dog lugter meget fælt, eller der er mug på, så skal hele surdejen kasseres, og du skal starte en ny dej op.
Din surdej skal dufte lidt surt. Duften minder lidt om øl eller surmælksprodukter som fx yoghurt.
Du kan opbevare din surdej i et rent patentglas, en plastikbeholder eller et gammelt syltetøjsglas. Overordnet er det en god idé at opbevare surdejen i noget, som er gennemsigtigt. Så kan du følge med i dejens udvikling.
Bager du ofte, kan du lade din surdej stå på køkkenbordet. Her er det vigtigt at låget sidder løst, så det kan ryge af, hvis gæringsprocessen skaber overtryk. Står den derimod i køleskabet, skal låget kunne lukke helt til.
Du skal huske at sætte god tid af, når du skal bage med surdej.
Først og fremmest skal du huske at opfriske dejen ca. 4-6 timer før, du skal bage med den.
Hvor lang tid, der præcis skal gå, før surdejen er klar til bagning, er forskelligt fra dej til dej. Men prøv dig frem, og lær din surdej at kende undervejs. Du kan se, hvordan du tjekker, om den er klar til bagning her.
Surdej arbejder generelt langsommere end gær, så derfor skal der som regel sættes længere tid af til hævning. Der skal desuden tages højde for længere arbejdstid, hvis du ikke bruger en røremaskine. Ønsker du mange lufthuller i det færdigbagte brød, skal din dej nemlig foldes flere gange i løbet af æltningsprocessen.