Påvirker dine tarme din personlighed?
Vores tarmbakterier påvirker måske vores hjerne og personlighed meget mere, end vi lige er klar over.
Vores tarmbakterier påvirker måske vores hjerne og personlighed meget mere, end vi lige er klar over.
I laboratoriet kan forskerne lave ængstelige mus, stressede mus, glemsomme mus, deprimerede mus og lykkelige mus. Simpelthen bare ved at ændre på sammensætningen af bakterier i deres tarme.
Hvis man tager en gruppe ængstelige mus og en gruppe nysgerrige mus, og bytter rundt på deres tarmbakterier, så begynder de mus, der før var overforsigtige, pludselig at blive dristige - og omvendt.
Hvis man fjerner samtlige tarmbakterier, går det helt galt. Musene udskiller markant flere stresshormoner, bliver depressive, lider af angstanfald og producerer mindre af stoffet BDNF, som har betydning for hjernens vækst og hukommelsen.
Om det samme gælder for os mennesker er uklart, men noget tyder på det da, sunde tarmbakterier er med til at mindske inflammation - både i din krop og i din hjerne. Ligesom de er med til at danne lykkehormonet serotonin og vitaminer som vitamin B12, der er vigtig for hjernen. Heldigvis tyder forskning på, at du blandt andet via kosten kan styrke dine små venner i tarmen.
Du bliver både sundere og får flere sunde tarmbakterier, når du spiser masser af grøntsager. Få andre tips til, hvordan du styrker de sunde tarmbakterier i bogen TARME I TOPFORM som I FORM har udgivet sammen med Politikens forlag.