De kan købes overalt og tager toppen af dine smerter. Men hvad gør smertestillende medicin egentlig ved kroppen, og hvad er bedst til hvilke smerter? Vi har kigget nærmere på de populæreste hovedpinepiller.
BRUG FOR SMERTESTILLENDE? Før du tager smertestillende piller, så læs lige med her.
Når hovedet dunker, ryggen knager, eller knæet brokker sig, er det rart at holde smerterne på afstand med en pille. Gennemsnitligt drejer vi låget af pilleglasset to gange om ugen, for de lindrende tabletter er både nemt tilgængelige og virker hurtigt.
Måske forbinder du slet ikke de smertestillende piller med ‘rigtig medicin’, fordi de kan fås uden recept – i supermarkedet og på tanken. Det ændrer dog ikke ved, at Kodimagnyl, Panodil og Ipren er medicin, som kun bør tages i begrænset omfang.
Pillerne er godt nok harmløse, hvis du holder dig til den anbefalede dosis og ikke skyller dem ned flere gange om ugen. Alligevel er smertestillende midler den hyppigste årsag til akut forgiftning herhjemme, ligesom du ved et overdrevent forbrug over tid risikerer alvorlige bivirkninger som både mavesår og leverskader.
Her finder du svarene på de mest almindelige spørgsmål om smertestillende:
Smertelindring har været kendt og anvendt siden antikken, hvor man opdagede en smertestillende effekt med udtræk af pilebark. I slutningen af 1800-tallet fandt en tysk kemiker ud af, at virkningen skyldes stoffet acetylsalicylsyre. Det fik lægemiddelfirmaet Bayer til at udvikle Aspirin og senere Kodimagnyl, der hurtigt blev en stor succes verden over.
Efter at have domineret markedet for smertestillende medicin i 60 år fik acetylsalicylsyre konkurrence af to nye slags stoffer, paracetamol og ibuprofen, som vi i dag kender bedst fra henholdsvis Panodil og Ipren. Man kan godt sige, at acetylsalicylsyre endte med at tabe den konkurrence, for i dag anbefaler læger først og fremmest paracetamol, der har langt færre bivirkninger og tilmed også kan dulme feber.
LÆS OGSÅ: 12 spørgsmål om feber
Fælles for indholdsstofferne acetylsalicylsyre, paracetamol og ibuprofen er, at de først og fremmest virker ude i kroppen. Her forhindrer de fx et sår på fingeren eller en overrevet muskelfiber i at udløse de biokemiske signalstoffer, som fortæller hjernen, at det gør ondt. De samme signalstoffer er med til at give feber eller betændelse, og derfor virker noget smertestillende også på andet end blot smerter.
Helt anderledes er det med stoffet kodein, som også kan købes i håndkøb. Det udvindes af opiumvalmuen og er i familie med morfin. Selvom det ikke er nær så kraftigt, så virker det ligesom morfin direkte i hjernen. Blandt andet derfor giver stoffet en vis risiko for at udvikle afhængighed.
Du bør selvfølgelig altid vurdere årsagen til smerterne, før du kaster dig over piller. Hovedpine efter for meget rødvin er dybest set selvforskyldt og vel derfor kroppens tegn på, at du bør drikke mindre. Omvendt gælder det, hvis du har mange smerter i kroppens bevægeapparat, som forhindrer dig i at have en normal hverdag.
Som med smerter er der også stor forskel på medicinen, der dæmper dem. Noget er bedst til feber, andet til hovedpine. Der findes mange slags smertestillende produkter, men alle indeholder et af fire forskellige typer aktive stoffer. Det drejer sig om:
Der er ingen fare forbundet med at spise smertestillende piller, som har overskredet udløbsdatoen med et halvt eller et helt år. Dog er det ikke sikkert, at pillerne virker som ønsket, da de aktive stoffer kan være nedbrudt.
Du bør være forsigtig med at drikke alkohol, når du tager Panodil, Pamol eller andet smertestillende medicin. Alkohol og smertestillende medicin bliver begge nedbrudt i leveren, som derved kommer på overarbejde, hvis de indtages samtidig.
Det kan medføre, at stofferne er længere tid om at forlade kroppen og derved får en kraftigere virkning.
Smertestillende medicin med ibuprofen har desuden en vis sløvende effekt, som kan forstærkes, hvis du samtidig drikker alkohol.
At træne på smertestillende medicin svarer til at kappe strømmen til kroppens advarselslamper uden at fjerne årsagen til smerterne. Det kan føre til overbelastning og dermed forværre smerten yderligere.
Tager du piller, hver gang du er øm, kan det nemt føre til et overforbrug, da muskelømhed typisk varer flere dage. Visse typer smertestillende, fx ibuprofen og acetylsalicylsyre, dæmper samtidig inflammation, dvs. den proces, der reparerer og genopbygger musklerne efter træning. Forskerne mistænker derfor disse smertestillende midler for at kunne nedsætte effekten af din træning.
En god nattesøvn er vigtig. Holder smerterne dig vågen, kan et par piller derfor være en god måde at finde lindring på inden sengetid, men det må endelig ikke blive en vane! Prøv dig alternativt frem med selvmassage, afspændingsøvelser eller et varmt bad.
Den eneste form for smertestillende, som anbefales til gravide og ammende kvinder, er paracetamol, som trygt kan anvendes i begrænset omfang. Som vordende mor bør du dog altid overveje andre løsninger på dine smerter og kun bruge paracetamol som en sidste udvej.