Hvad er grøn grød godt for? Her får du de 9 største grunde til at spise professorens foretrukne morgenmad – nogle af dem er ret overraskende
PROFESSOREN pynter altid sin grønne energigrød med toppings og har fryseren fuld af frosne økobær i små poser.
Hvor skal vi starte, og hvor skal vi slutte? Der er er et hav af fordele ved at starte dagen med professorens grønne energigrød. Vi har fået professor Oluf Borbye Pedersen, som er manden bag den populære morgenmad, til at udpege de 9 vigtigste.
Den grønne grød er propfyldt med kostfibre, som fremmer en god fordøjelse, så du undgår forstoppelse og får ro i maven.
De mange fibre i grøden mætter utroligt godt.
Som noget nyt har forskere med Oluf Borbye Pedersen i spidsen fundet, at bestemte tarmbakterier danner hormonlignende molekyler, der øger fedtforbrændingen og sænker blodsukkeret. De kaldes RORDEP1 og RORDEP2 og virker på samme måde som en tur i fitnesscentret.
Den grønne grød bidrager i sig selv med virkelig mange vitaminer. Som om det ikke var nok, producerer de tarmbakterier, du fodrer med grøn grød, B- og K-vitaminer og en række galdesyrer, som vi ikke selv kan producere, og som har betydning for optagelse af bl.a. K- og D-vitamin. Vitaminerne bidrager til at opbygge knogler og forebygge knogleskørhed.
Da grøntsager og frugt indeholder organiske syrer (oxalsyre, vinsyre, æblesyre og citronsyre), tilråder Oluf Borbye Pedersen dog til, at du dagligt spiser en stor portion kalkholdig kefir eller skyr.
Når du spiser mange grøntsager, får du flere gode bakterier i tarmen. De kan omdanne plantestoffer som flavonoider og polyfenoler (ofte kaldet antioxidanter), så kroppen lettere kan optage dem. På den måde kan de sunde stoffer fra grøntsagerne bedre komme ud i kroppens celler og styrke dit immunforsvar.
Omkring halvdelen af voksne har – uden de ved det – en kronisk inflammation i kroppen. Det kaldes også en steril betændelse og skyldes bl.a. dårlig mad (mangel på grøntsager, for meget ultraforarbejdet mad, slik, læskedrikke som cola og for meget kød fra firbenede dyr), for lidt fysisk aktivitet og rygning.
Inflammation er ikke uskyldig. Den forårsager skader på tarmvæggen, der bliver “utæt”. Inflammation ser ud til at være begyndelsen på rigtigt mange folkesygdomme. De sundhedsfremmende tarmbakterier, der lever af plantefibre fra fx grøn grød, omdanner kostfibrene til kortkædede fedtsyrer, som gør tarmen tæt og robust.
De kortkædede fedtsyrer, som tarmbakterierne danner ud fra grøntsagernes indhold af fibre, hjælper til dannelsen af flere humørfremmende signaler. Derudover reducerer de inflammationsgraden i hjernen, hvilket bidrager til at forebygge demenssygdomme.
Sundhedsfremmende tarmbakterier danner såkaldte antimikrobielle peptider, som er en slags naturligt antibiotika, der kan bekæmpe sygdomsfremkaldende bakterier.
Ny forskning tyder på, at et rigt og varieret tarmmikrobiom måske også kan få fx kræft- og gigtbehandling til at virke mere effektivt.
KILDE: Oluf Borbye Pedersen, professor i human molekylær metabolisme ved Københavns Universitet og forskningsleder på Gentofte Hospital og ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.