Frøskindsmelon – piel de sapo
Bliv ikke forskrækket over frøskindsmelonens grønspættede udseende. Bag ved den grove skal gemmer der sig nemlig det saftigste og sprødeste melonkød.
Bliv ikke forskrækket over frøskindsmelonens grønspættede udseende. Bag ved den grove skal gemmer der sig nemlig det saftigste og sprødeste melonkød.
Den er ikke så udbredt herhjemme – og det er en skam. Den aflange, grønspættede og noprede spanske melon er nemlig et ret godt bekendtskab.
Den ligner lidt en skrubtudse udenpå, men indeni er kødet lyst, gul-grønt og ikke mindst sødt og saftigt. Frøskindsmelonen gør sig derfor ud for en eminent tørstslukker på en varm sommerdag.
Læs også I FORMs Melonguide: Søde og sunde saftbomber
Frøskindsmelon minder meget om honningmelon i smagen. Prøv at spise den til en let og proteinrig frokost med masser af tun, citron, hvidløg og et stænk olie. Smagen passer også godt med røget kød og fisk eller sammen med bær.
Da frøskindsmelonen ikke er så udbredt herhjemme, skal du kigge langt efter den i de fleste opskrifter. Du kan dog sagtens udskifte honningmelon eller cantaloupe med frøskindsmelon i en af de mange lækre salater, der findes med melon, fx en melonsalat med jordbær, rucola og parmesan.