Listeria – sådan undgår du smitte
Listeria smitter gennem fødevarer og kan være alvorlig for ældre, svækkede og gravide, mens sunde og raske mennesker sjældent mærker noget til den. Se her, hvordan du undgår infektion.
Listeria smitter gennem fødevarer og kan være alvorlig for ældre, svækkede og gravide, mens sunde og raske mennesker sjældent mærker noget til den. Se her, hvordan du undgår infektion.
De fleste bakterier dør ved kulde – men ikke listeria. Den kan snige sig ind i dine fødevarer, trives i køleskabet og overleve i måneder, selv på rengjorte overflader.
Listeria er dog ufarlig for langt de fleste, men for gravide, ældre og personer med svækket immunforsvar kan en infektion med listeria være livstruende. Disse sårbare grupper er nemlig i risiko for at udvikle meningitis, blodforgiftning og organsvigt, mens gravide kan overføre infektionen til et ufødt barn.
Heldigvis kan du sagtens beskytte dig mod en listeriainfektion med nogle simple forholdsregler.
Se her, hvordan du undgår at blive smittet med den fødevarebårne bakterie – og hvilke fødevarer du skal styre helt uden om, hvis du er i risikogruppen.
Listeria er en bakterie, der findes rigtig, rigtig mange steder. Der findes flere arter af listeria, men langt de fleste er uskadelige.
Den art, de fleste taler om, og som denne artikel beskæftiger sig med, er arten, listeria monocytogenes. Det er en såkaldt patogen bakterie, der kan give sygdom hos mennesker.
I listerias tilfælde kaldes sygdommen listeriose eller bare listeriainfektion, og den smitter næsten altid via den mad, vi spiser.
Listeria monocytogenes-bakterien er en hård nyser, der kan overleve under ret ekstreme forhold – og den findes derfor overalt i verden og i vores nærmiljøer.
Bakterien lever fx naturligt i jord, på planter, i spildevand og i tarmen hos dyr og mennesker.
Inkubationstiden er som regel mellem 2 og 3 uger, fra du er blevet smittet, og til du mærker symptomer.
Men der kan gå alt fra 1 til 70 dage, før du udvikler listeriose.
Afhængigt af dit udgangspunkt kan symptomerne gå fra at minde om en mild influenza til at være særdeles livstruende.
For raske og sunde personer holder listeriainfektionen sig som regel til maven og tarmen, og symptomerne er ganske milde. Her er tale om en ikke-invasiv form for listeriose. For raske voksne uden risikofaktorer kræver det en meget høj mængde af bakterier, før man udvikler invasiv listeriose – og det sker kun yderst sjældent.
For gravide og personer med nedsat immunforsvar kan en listeriainfektion gå fra at være et eventuelt lokalt problem i maven og tarmen til at blive invasiv og sprede sig til blod, hjerne og andre organer. Eller smitte et eventuelt foster eller en nyfødt.
Man skelner altså mellem en invasiv form og en ikke-invasiv form.
Her kan du se, hvilke symptomer du skal holde øje med. Både når det kommer til den milde ikke-invasive listeriose – og når det kommer til den invasive og livstruende listeriose.
Ja. Gravide er i særlig risiko, da infektionen kan overføres til fostret, også selvom den gravide ikke selv oplever listeria-symptomer.
En listeriainfektion i fostret kan medføre en øget risiko for spontan abort, fosterdød, væksthæmning og tidlig fødsel. Risikoen er størst, hvis infektionen forekommer tidligt i graviditeten, men den er generelt lille. Ifølge Statens Serum Institut er der 1-3 tilfælde årligt, hvor listeria overføres fra en gravid til hendes foster.
Barnet kan også blive smittet under fødslen. I så fald kan infektionen føre til svære sygdomme hos barnet.
Det kommer helt an på, hvor hårdt du er ramt – og om du i øvrigt ellers er sund og rask.
Har du en mild infektion, vil sygdommen typisk gå over af sig selv – ligesom hvis du er ramt af en influenza eller maveinfektion.
Har du en alvorlig infektion, og/eller er du gravid eller på anden vis i risikogruppen, skal du i behandling med det samme.
Listeriose bliver behandlet med antibiotika (fx penicillin).
Den eneste måde at slå bakterien ihjel på, er ved at opvarme den til minimum 75 grader.
Listeria er såkaldt fødevarebåren. Du kan altså få en listeriainfektion (listeriose), hvis du spiser fødevarer, som er inficerede.
En infektion med listeria smitter ikke mellem mennesker – men gravide kan overføre infektionen til deres ufødte barn.
De fleste smittetilfælde kommer fra madvarer, som er blevet opbevaret længe i køleskabet, og som spises uden opvarmning.
Fødevaremyndighederne har lavet en række anbefalinger til gravide og alvorligt syge med nedsat immunforsvar for at undgå smitte med listeria.
Rådene om god køkkenhygiejne kan dog med fordel følges af alle, der vil undgå at blive smittede med bakterier.
Nogle fødevarer er ofte synderen end andre, når det kommer til alvorlige udbrud af listeria-infektioner. Det gælder:
Ja – og her skal du særligt være opmærksom på:
Risikoen for smitte med listeria er dog generelt lav, hvis du håndterer og opbevarer dine grøntsager korrekt.
Fødevaren smittes som oftest under selve fødevareproduktionen – men den kan også blive inficeret med listeria hjemme i køkkenet.
Det kan ske ved, at listeriabakterier fra dine hænder sætter sig på leverpostejen og efterfølgende får lov at udvikle sig i køleskabet – fx hvis temperaturen er sat for højt, eller du ikke overholder seneste anvendelsesdato på produkterne.
Inficerede fødevarer kan også smitte andre madvarer i køleskabet.
Listeria er et snedigt bekendtskab, som kan gemme sig i sprækker og samlinger samt på ujævne overflader i produktionsapparatet. Bakterien kan også fx slippe ind gennem et åbent vindue sammen med lidt jordstøv.
Får bakterien lov til at udvikle sig, kan den danne en såkaldt, slimet biofilm, der beskytter den mod rengøring og desinficering. Det gør bakterierne i stand til at overleve i årevis – og dermed inficere fødevarer igen og igen.
Der er eksempler på, at den samme bakteriekultur har inficeret fødevarer over flere år.
De farligste infektioner sker dog typisk via forarbejdede fødevarer med lang holdbarhed, som indtages uden at blive varmet op.
Det skyldes, at jo længere tid listeriabakterierne har til at udvikle sig, desto større og farligere bliver koncentrationen af dem. Og fordi listeria både tåler kulde, udtørring og vakuumpakning, kan bakterierne fint formere og ophobe sig, mens maden ligger i køledisken.
Vi har set eksempler på, at en vakuumpakker eller en pålægsmaskine på en fabrik eller i et industrikøkken har været kilden til store og alvorlige udbrud af listeria. Selvom maskinen kun er inficeret med en lille mængde listeriabakterier, kan antallet vokse til millioner i løbet af de uger, hvor fx rullepølsen ligger i supermarkedets kølediske.