Listeria – sådan undgår du smitte

Listeria smitter gennem fødevarer og kan være alvorlig for ældre, svækkede og gravide, mens sunde og raske mennesker sjældent mærker noget til den. Se her, hvordan du undgår infektion.

laborant undersøger listeria-bakterie i plexiglas

LISTERIABAKTERIER FINDES OVERALT – og det er derfor umuligt at undgå dem. Der skal dog være en stor mængde til stede, før de kan give en infektion.

© iStock

De fleste bakterier dør ved kulde – men ikke listeria. Den kan snige sig ind i dine fødevarer, trives i køleskabet og overleve i måneder, selv på rengjorte overflader.

Listeria er dog ufarlig for langt de fleste, men for gravide, ældre og personer med svækket immunforsvar kan en infektion med listeria være livstruende. Disse sårbare grupper er nemlig i risiko for at udvikle meningitis, blodforgiftning og organsvigt, mens gravide kan overføre infektionen til et ufødt barn.

Heldigvis kan du sagtens beskytte dig mod en listeriainfektion med nogle simple forholdsregler.

Se her, hvordan du undgår at blive smittet med den fødevarebårne bakterie – og hvilke fødevarer du skal styre helt uden om, hvis du er i risikogruppen.

1 Hvad er listeria?


Listeria er en bakterie, der findes rigtig, rigtig mange steder. Der findes flere arter af listeria, men langt de fleste er uskadelige.

Den art, de fleste taler om, og som denne artikel beskæftiger sig med, er arten, listeria monocytogenes. Det er en såkaldt patogen bakterie, der kan give sygdom hos mennesker.

listeria-bakterie i 3D - listeria er intracellulær og meget hårdfør

HÅRDFØR OG SVÆR AT SPORE: Listeriabakterien kan – under de rette temperatur- og tidsforhold – hurtigt vokse i mængde.

© iStock

I listerias tilfælde kaldes sygdommen listeriose eller bare listeriainfektion, og den smitter næsten altid via den mad, vi spiser.

Listeria monocytogenes-bakterien er en hård nyser, der kan overleve under ret ekstreme forhold – og den findes derfor overalt i verden og i vores nærmiljøer.

Bakterien lever fx naturligt i jord, på planter, i spildevand og i tarmen hos dyr og mennesker.

Så hårdfør er bakterien

Listeria overlever nedfrysning

En tur i dybfryseren? Intet problem!

Den hårdføre og tilpasningsdygtige bakterie er nemlig psykrotolerant. Det betyder, at den fint tåler kulde, og derfor kan den – modsat mange andre bakterier – sagtens overleve at blive frosset ned.

Listeria kan formere sig i dit køleskab

Så snart temperaturen når op over 0 grader, kan listeria ikke bare overleve – den kan også formere sig.

Bakterien trives allerbedst ved 30-37 grader, men kan altså også fint udvikle sig i dit køleskab. Hold temperaturen på max. 5 grader for at sikre, at en eventuel bakterie udvikler sig så langsomt som muligt.

Et studie viste, at listeria var til stede i knap 5 pct. af alle køleskabe i vores hjem.

Den trives fint uden ilt

Listeriabakterien trives både i iltfattige og iltrige miljøer (den er fakultativt anaerob, som det hedder i fagsproget).

Det betyder fx, at listeria kan udvikle sig i vakuumpakkede pålægsprodukter, hvor andre bakterier bliver kvalt.

Bakterien kan overleve udtørring

Listeriabakterien har det også fint med både udtørring og med høje saltkoncentrationer på 10-12 pct.

Det er ellers metoder, vi benytter os af, når vi gerne vil have fødevarer til at holde længere.

Listeria gemmer sig i vores celler

Listeria er intracellulær, hvilket betyder, at den ved infektion trænger ind i vores celler og gemmer sig der.

Derfor er listeriabakterien svær for immunforsvaret at identificere og bekæmpe.

Læs også: TEST – hvor godt beskytter du dit immunforsvar?

2 Hvor hurtigt bliver man syg?


Inkubationstiden er som regel mellem 2 og 3 uger, fra du er blevet smittet, og til du mærker symptomer.

Men der kan gå alt fra 1 til 70 dage, før du udvikler listeriose.

3 Hvad sker der, hvis man får listeria?


Afhængigt af dit udgangspunkt kan symptomerne gå fra at minde om en mild influenza til at være særdeles livstruende.

  • For raske og sunde personer holder listeriainfektionen sig som regel til maven og tarmen, og symptomerne er ganske milde. Her er tale om en ikke-invasiv form for listeriose. For raske voksne uden risikofaktorer kræver det en meget høj mængde af bakterier, før man udvikler invasiv listeriose – og det sker kun yderst sjældent.

  • For gravide og personer med nedsat immunforsvar kan en listeriainfektion gå fra at være et eventuelt lokalt problem i maven og tarmen til at blive invasiv og sprede sig til blod, hjerne og andre organer. Eller smitte et eventuelt foster eller en nyfødt.

Man skelner altså mellem en invasiv form og en ikke-invasiv form.

4 Listeria – symptomer på infektion


Her kan du se, hvilke symptomer du skal holde øje med. Både når det kommer til den milde ikke-invasive listeriose – og når det kommer til den invasive og livstruende listeriose.

Ikke-invasiv og invasiv listeriose – hvad er forskellen

Ikke-invasiv listeriose (mild)

Hvis du får en ikke-invasiv listeriainfektion, vil dine listeria-symptomer minde meget om en mild influenza, og det er ikke farligt. En del vil slet ikke opdage, at de er smittet med listeria.

Typiske listeria-symptomer

Læs også: Er der forskel på madforgiftning og roskildesyge?

Invasiv listeriose (alvorlig)

For ældre, svækkede mennesker eller personer med underliggende sygdomme kan infektionen imidlertid udvikle sig og sprede sig til andre organer.

Det gælder fx kræftsyge, organtransplanterede og patienter med bindevævssygdomme eller diabetes. Også mennesker med alkoholisme og nyfødte er i risikogruppen.

Tilstanden er meget alvorlig og kan føre til hjernehindebetændelse, blodforgiftning og organsvigt. Omkring hver fjerde, der diagnosticeres med invasiv listeriose, dør.

Symptomerne ved invasiv listeriose er:

5 Er det farligt at være gravid og blive smittet med listeria?


Ja. Gravide er i særlig risiko, da infektionen kan overføres til fostret, også selvom den gravide ikke selv oplever listeria-symptomer.

En listeriainfektion i fostret kan medføre en øget risiko for spontan abort, fosterdød, væksthæmning og tidlig fødsel. Risikoen er størst, hvis infektionen forekommer tidligt i graviditeten, men den er generelt lille. Ifølge Statens Serum Institut er der 1-3 tilfælde årligt, hvor listeria overføres fra en gravid til hendes foster.

Barnet kan også blive smittet under fødslen. I så fald kan infektionen føre til svære sygdomme hos barnet.

Læs også: Pas på med at spise dette, når du er gravid

gravid mave - gravide skal undgå listeria-infektion

GRAVIDE behøver ikke selv at mærke til symptomer for at overføre smitte til deres ufødte barn.

© iStock

6 Kan listeria gå over af sig selv?


Det kommer helt an på, hvor hårdt du er ramt – og om du i øvrigt ellers er sund og rask.

Har du en mild infektion, vil sygdommen typisk gå over af sig selv – ligesom hvis du er ramt af en influenza eller maveinfektion.

Har du en alvorlig infektion, og/eller er du gravid eller på anden vis i risikogruppen, skal du i behandling med det samme.

Hvordan behandler man listeriose?

Listeriose bliver behandlet med antibiotika (fx penicillin).

7 Hvornår dør listeria-bakterien?


Den eneste måde at slå bakterien ihjel på, er ved at opvarme den til minimum 75 grader.

8 Hvordan bliver man smittet med listeria?


Listeria er såkaldt fødevarebåren. Du kan altså få en listeriainfektion (listeriose), hvis du spiser fødevarer, som er inficerede.

En infektion med listeria smitter ikke mellem mennesker – men gravide kan overføre infektionen til deres ufødte barn.

9 Hvad kan man gøre for at undgå at blive smittet med listeria?


De fleste smittetilfælde kommer fra madvarer, som er blevet opbevaret længe i køleskabet, og som spises uden opvarmning.

Fødevaremyndighederne har lavet en række anbefalinger til gravide og alvorligt syge med nedsat immunforsvar for at undgå smitte med listeria.

Rådene om god køkkenhygiejne kan dog med fordel følges af alle, der vil undgå at blive smittede med bakterier.

Læs også: Håndvask vs håndsprit – hvad skal du vælge?

Sådan styrer du uden om listeria – god køkkenhygiejne

Listeria dør kun ved opvarmning, så opvarm altid færdigretter og madrester, indtil de er rygende varme (75°)

Hvis du bruger mikrobølgeovn, så vær omhyggelig med, at al maden er gennemvarm.

Læs også: Studie – mikroovne er fulde af bakterier

Spis ikke kødpålæg mod slutningen af holdbarheden. Det skal spises så friskt, som muligt – det betyder i god tid inden “sidste anvendelse”-dato og aldrig efter.

Spis mad inden for 2-3 dage, efter at emballagen er åbnet, eller frys ned i mindre portioner med det samme. Frostgrader dræber ikke listeria, men forhindrer, at bakterien udvikler sig yderligere.

Læs også: Må alle madvarer fryses ned igen?

Det samme gælder for madrester. Brug dem inden for 2-3 dage, eller frys dem ned med det samme.

Smid altid mad ud, der har overskredet sidste anvendelsesdato.

Hold temperaturen i køleskabet på højst 5 grader, og tjek temperaturen jævnligt. Selvom bakterien stadig kan vokse ved lav temperatur – helt ned til frysepunktet – vokser den betydeligt langsommere end ved højere temperaturer.

Hold en god hygiejne i dit køkken. Det gør du ved at følge de helt gængse regler:

  • Vask hænder før madlavning og undervejs, når du håndterer forskellige madvarer
  • Skyl frugt og grønt
  • Varm maden ordentligt op
  • Køl den hurtigt ned igen
  • Hold råt kød adskilt fra spiseklar mad som salater eller brød

Sørg for jævnlig og grundig rengøring af overflader og redskaber – og vask skærebrætter, knive og køkkenredskaber med varmt vand og sæbe. Hold køleskabet rent og tørt – da listeria trives godt i fugtige omgivelser – og lad ikke mad blive liggende i dit køleskab, hvis datoen for sidste anvendelse er overskredet.

Kilde: Fødevarestyrelsen

10 Hvilke fødevarer smitter typisk med listeria?


Nogle fødevarer er ofte synderen end andre, når det kommer til alvorlige udbrud af listeria-infektioner. Det gælder:

  • Pålæg, især skiveskåret pålæg, herunder rullepølse, skinke og hamburgerryg.
  • Koldrøget og gravad fisk samt andet fiskepålæg, der spises uden at blive varmet igennem. Fx tilberedte fiskefrikadeller.
  • Råmælksost, hvor mælken ikke pasteuriseres inden brug (i Danmark fremstilles alle oste af pasteuriseret mælk, og vi har ikke set udbrud, der skyldes råmælksost).
  • Færdige salater, wraps og sandwiches, som har lang holdbarhed og spises uden at blive tilberedt.

Er der listeria i grøntsager?

Ja – og her skal du særligt være opmærksom på:

  • Råkost og færdigskårne salater (fx i poser).
  • Spirede grøntsager, som bønnespirer og lucernespirer.

Risikoen for smitte med listeria er dog generelt lav, hvis du håndterer og opbevarer dine grøntsager korrekt.

  1. Vask altid grøntsager grundigt – også dem, der er pakket som “klar til brug”.
  2. Opbevar grøntsager køligt (under 5 grader) for at forhindre bakterievækst.
  3. Undgå lang opbevaring – spis friske grøntsager hurtigt.
  4. Tilbered grøntsager ved høj varme, hvis du vil minimere risikoen helt, da listeria dør ved minimum 75 grader.

Læs også: Forskere – sådan skyller du bedst dine bær

Kvinde køber færdiglavet salat i supermarked

SKYL ALTID DINE GRØNTSAGER hvis du vil være på den sikre side. Også dem, der sælges som “klar-til-at-spise”.

© iStock

11 Hvordan bliver en fødevare inficeret med listeria?


Fødevaren smittes som oftest under selve fødevareproduktionen – men den kan også blive inficeret med listeria hjemme i køkkenet.

Det kan ske ved, at listeriabakterier fra dine hænder sætter sig på leverpostejen og efterfølgende får lov at udvikle sig i køleskabet – fx hvis temperaturen er sat for højt, eller du ikke overholder seneste anvendelsesdato på produkterne.

Inficerede fødevarer kan også smitte andre madvarer i køleskabet.

Sådan lever listeria i fødevareproduktionen

Listeria er et snedigt bekendtskab, som kan gemme sig i sprækker og samlinger samt på ujævne overflader i produktionsapparatet. Bakterien kan også fx slippe ind gennem et åbent vindue sammen med lidt jordstøv.

Får bakterien lov til at udvikle sig, kan den danne en såkaldt, slimet biofilm, der beskytter den mod rengøring og desinficering. Det gør bakterierne i stand til at overleve i årevis – og dermed inficere fødevarer igen og igen.

Der er eksempler på, at den samme bakteriekultur har inficeret fødevarer over flere år.

Pålægsmaskiner ofte årsag til infektions-udbrud i industrien

De farligste infektioner sker dog typisk via forarbejdede fødevarer med lang holdbarhed, som indtages uden at blive varmet op.

Det skyldes, at jo længere tid listeriabakterierne har til at udvikle sig, desto større og farligere bliver koncentrationen af dem. Og fordi listeria både tåler kulde, udtørring og vakuumpakning, kan bakterierne fint formere og ophobe sig, mens maden ligger i køledisken.

Vi har set eksempler på, at en vakuumpakker eller en pålægsmaskine på en fabrik eller i et industrikøkken har været kilden til store og alvorlige udbrud af listeria. Selvom maskinen kun er inficeret med en lille mængde listeriabakterier, kan antallet vokse til millioner i løbet af de uger, hvor fx rullepølsen ligger i supermarkedets kølediske.

Fødevareindustriens

VAKUUMPAKKE-MASKINE pålægsmaskiner og vakuumpakker har flere gange været årsag til sygdomsudbrud med listeriose.

© iStock

12 Fiskefrikadeller: Listeria har fundet vej flere gange


Fiskefrikadeller er en af de fødevarer, som flere gange har været årsag til sygdomsudbrud i Danmark.

Senest i 2022 og i 2024 tilbagekaldte Fødevarestyrelsen fiskefrikadeller, fordi der blev fundet listeria-bakterier i færdigproducerede fiskefrikadeller.