Det har længe solet sig i berømmelsens lys, tiljublet med kæleord som ”lykkehormon” og ”velværestof”. Men kan signalstoffet serotonin egentlig gøre dig glad i låget? Det ser vi nærmere på her.
SEROTONIN er et signalstof, der bl.a. har betydning for reguleringen af appetit, søvn, hukommelse og meget andet.
I årtier er serotonin blevet opfattet som uløseligt forbundet med mental trivsel.
Serotonin har været omtalt som en kemisk nøgle til glæde – ja, som selveste ”lykkehormonet". Omvendt har man set mangel på serotonin som hovedforklaringen på depression.
Men forskerne er i dag nået frem til, at det er forsimplede forklaringer. Faktisk har de fundet ud af, at de ved meget mindre om serotonins virkning end hidtil antaget.
Serotonin er nemlig et komplekst signalstof med mange funktioner – og med endnu flere misforståelser knyttet til sig.
Følg med her, hvor vi kaster lys på, hvad forskerne i dag ved om serotonin og den rolle signalstoffet spiller i vores krop.
Serotonin, som også går under den mindre mundrette kemiske betegnelse 5-hydroxytryptamin (5-HT), er en neurotransmitter, der ofte bliver forbundet med hjernens centralnervesystem og gjort ansvarlig for følelser som veltilpashed og lykke.
Men signalstoffet er involveret i mange forskellige processer i kroppen.
Omkring 90 % af serotoninproduktionen foregår faktisk i mave-tarm-systemet. Her regulerer serotonin tarmens bevægelser, væskebalance og signalerne mellem tarmen og nervesystemet.
Kun omkring 10 % af produktionen foregår i hjernen, hvor signalstoffet er med til at påvirke de processer, som regulerer vores søvn, impulskontrol, følelsesmæssige stabilitet, sexlyst og stressrespons.
Men i modsætning til, hvad man førhen antog, så styrer serotonin ikke direkte disse processer. Mere om det længere nede.
Læs også: Hvor meget søvn skal man have?
SEROTONIN – har flere funktioner i kroppen – det regulerer både tarmens bevægelser og væskebalance samt påvirker søvn, følelser og stress i hjernen.
I hjernen har signalstoffet primært en regulerende funktion. Det både dæmper og stimulerer bestemte processer i hjernen – fx humør, impulskontrol, hukommelse, søvnrytme og social adfærd.
Serotonin er ikke i sig selv i stand til at skabe følelser eller reaktioner.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke kan skrue op og ned for udskillelsen af signalstoffet, som var det et varmeapparat.
Produktionen af serotonin er en del af komplekse biologiske processer, som er følsomme overfor både indre kropslige og ydre påvirkninger og tilpasser produktionen til disse.
Der er flere ”triggere”, som kan påvirke hjernen og tarmen til at udskille serotonin. De vigtigste er:
I dag anvender man ikke en diagnose, der hedder “serotoninmangel”.
Man ser serotoninsystemet som en del af et komplekst biologisk system, hvor andre stoffer vil kompensere for det, hvis udskillelsen af serotonin af en eller anden grund bliver lav.
Manglen vil derfor typisk ikke kunne mærkes.
Der findes ikke én enkelt årsag til et lavt serotoninniveau.
Forskningen peger på, at ændringer i produktionen af serotonin typisk opstår som følge af et komplekst samspil mellem biologi, miljø og livsstil.
Blandt de faktorer, som kan få niveauet til at falde, er:
Man har i årevis antaget, at meget serotonin i hjernen har den virkning, at det gør os lykkelige, mens lave niveauer giver symptomer som søvnforstyrrelser, ændret appetit, øget impulsivitet, angst og følelsesmæssig ustabilitet.
I tråd med det har forskere haft en teori om, at den primære årsag til depression er lave niveauer af serotonin i hjernen. Den teori er i dag blevet alvorligt udfordret.
Nyere forskning har nemlig hverken kunnet finde en klar sammenhæng mellem serotoninniveauer og mental tilstand eller anden stærk evidens for, at den primære årsag til depression skulle være et lavt serotoninniveau.
I stedet mener man, at depression fremkaldes af ændringer i hjernens plasticitet, det stressregulerende kredsløb, inflammatoriske processer samt af psykologiske og sociale påvirkninger. Serotonin spiller også en rolle, men udsving i signalstoffet ser forskerne ikke længere som den primære årsag til depression.
Meget omkring serotonins virkning er dog stadig uklart for videnskaben.
Blandt andet det faktum, at gruppen af antidepressiv medicin kaldet SSRI (også kendt som lykkepiller), øger serotoninniveauet i hjernen og hjælper ca. 40-60 % af dem, der behandles for depression. Det kunne være et tegn på, at serotonin har ganske meget med vores humør og udviklingen af depression at gøre.
Modargumentet er, at hvis depression skyldes for lidt serotonin i hjernen, så skulle den serotonintilførende medicin hjælpe langt flere patienter end de 40-60 %, som får en effekt af den.
Samtidig er det sådan, at SSRI-medicinen øger serotoninniveauet i hjernen inden for få timer efter, at man er begyndt at tage den. Men de depressive symptomer aftager typisk først flere uger efter påbegyndt behandling.
Denne forsinkelse er et centralt argument imod teorien om, at depression primært skyldes lavt serotonin.
Det er ikke almindeligt, at man får for meget serotonin i kroppen.
Men det kan hænde og føre til det, der kaldes serotoninsyndrom, som er en potentielt livstruende tilstand.
Det er en tilstand, der indtræffer, når serotoninproduktionen stimuleres så meget, at der opstår ekstremt høje niveauer af serotonin, og det kan være særdeles farligt.
Det, der sætter turbo på produktionen af signalstoffet, er typisk, når man kombinerer medicin som fx antidepressiv medicin, migrænemedicin, opioider og naturmidlet perikon, som er alternativ medicin mod nedtrykthed og humørsvingninger.
Symptomerne på serotoninsyndrom udvikler sig hurtigt, og tilstanden kræver akut lægehjælp.
Man kan understøtte, men ikke øge serotoninproduktionen med fødevarer.
Det er vigtigt for kroppens produktion af signalstoffet, at vi får en sund kost. Det vil sige en kost, der giver et stabilt blodsukker, en god tarmfunktion og tilstrækkeligt med næringsstoffer.
Fødevarer der er rige på tryptofan – som fx æg, kylling, fisk, bælgfrugter, nødder og frø er byggesten til serotoninproduktionen.
Men serotoninproduktionen er stramt reguleret og fungerer i et komplekst samspil med andre processer i kroppen.
Det er derfor ikke muligt direkte at booste hjernens serotonin ved at spise en bestemt kost.
Serotonin og dopamin forveksles ofte. De har det tilfælles, at de er vigtige neurotransmittere, men deres funktioner er ganske forskellige.
Serotonin: Indgår i processer, der handler om stabilitet, ro og balance.
Dopamin: Indgår i processer, der handler om motivation, belønning og målorienteret adfærd.