At sejle i sved på løbebåndet er bare et sundt tegn på, at du får noget for fitnesspengene. Men våde plamager på skjorten til mødet i banken er ubehageligt. Få styr på sveden, og hvordan du slipper for lugten.
SVED – Selvom sved er ganske naturligt, er de færreste af os vilde med at have dunstende skjolder under armene.
Der er ofte en idé med, hvordan vi er skabt fra naturens hånd. Når du sveder tran, er det biologiens snedige metode til at sænke din kropstemperatur.
Stadig irriteret over svedskjoler på tøjet? Så har vi hevet fat i en hudlæge, der giver dig sine bedste råd til, hvordan du kan skrue ned for både sved- og lugtproduktionen.
Sved er ikke bare et irriterende biprodukt af at være fysisk aktiv. At svede er både sundt og livsvigtigt for os.
Kroppen har to til fire millioner svedkirtler, der dagligt producerer flere liter sved. De steder på kroppen, hvor der er flest svedkirtler, sveder vi mest. Det er i armhulerne, på håndfladerne og fodsålerne.
Sved består af vand, salt, urinstof, det bakteriedræbende stof dermicidin og lugtstoffer, og den har tre formål: at køle, udrense og desinficere.
Det er ikke al sved, der har den karakteristiske skarpe lugt, som river i næsen. Vi har nemlig to typer svedkirtler, de ekkrine svedkirtler, som sidder overalt på kroppen og producerer en klar, tynd og næsten lugtløs sved. Den ekkrine sveds fremmeste opgave er at køle kroppen ned.
Og så har vi de apokrine svedkirtler, der producerer en tykkere sved, der er rig på fedt og proteiner. Denne sved fordamper ikke så let, og når den nedbrydes af hudens bakterier, dannes der ammoniak og svovlholdige forbindelser. Det er dem, der giver det, vi forbinder med en skarp svedlugt.
ORANGE = Den tykkere apokrine sved flyder ud ved armhulerne, bagdelen og kønsorganerne.
BLÅ = Den tynde ekkrine sved udskilles overalt på kroppen og mest koncentreret på hænder og fødder.
Hos nogle driver sveden ekstremt meget. Her er de mest almindelige årsager til kraftig svedproduktion:
Køn: Kvinder har flere svedkirtler end mænd, men mænds svedkirtler er mere aktive, så de sveder ofte mere.
Overgangsalder: Overgangsalderens hedeture er en almindelig årsag til kraftig svedproduktion. Hedeturene skyldes, at vi producerer mindre af hormonet østrogen. Det gør kroppen mere følsom over for temperaturudsving, og mange oplever hedeture af forskelligt omfang.
Læs også: Kom lettere igennem overgangsalderen med motion
Mad og drikke: Jo stærkere mad du spiser, des mere vil din kropstemperatur stige, hvilket vil få svedproduktionen til at gå i gang, så kroppen kan køle sig ned. Samme virkning har kaffe og te. Fødevarer som hvidløg og løg får kroppen til at danne stoffet allyl methyl sulfid, som får sveden til at lugte skarpere.
Overvægt: Jo højere vægt du har, desto mere tilbøjelig vil du være til at svede. Når man er overvægtig, kræver bevægelserne nemlig mere energi, og kroppen bliver derfor varmere, hvilket aktiverer kroppens klimaanlæg, så sveden løber.
Stress og angst: Er du presset, kommer kroppens produktion af stresshormonerne adrenalin og kortisol op i gear. Det bevirker, at kroppen overopheder, og der produceres sved for at køle kroppen ned.
Er du i tvivl om du stresset? Prøv I FORMs stress-test lige her
Hyperhidrose: Hører du til de ca. 4 pct. af danskerne, der lider af hyperhidrose, er dine svedkirtler overaktive, og du sveder op til fem gange mere end gennemsnittet. Tilstanden er ufarlig, men ret generende. Har du mistanke om, at du har hyperhidrosis, kan du kontakte en hudlæge.
Sygdom: Pludselig og uforklarlig sved kan skyldes en underliggende sygdom som fx for højt stofskifte og type 1-diabetes. Kommer svedeturene om natten, er der grund til at være ekstra opmærksom og straks søge læge. Bl.a. blod- og lymfekræft kan nemlig give kraftig nattesved.
Bivirkning ved medicin: Især såkaldte tricykliske antidepressiver, der bruges mod angst og depression, har øget sved som bivirkning. Også ADHD-medicin og hormonbehandlinger kan gøre dig mere svedig.
Heldigvis er der flere ting, du selv kan gøre for at mindske svedens tendens til at pible frem. Disse kneb virker i de fleste tilfælde:
Skyldes svedeturene stress, så sæt hver dag lidt tid af til yoga, afslappende åndedrætsøvelser eller en simpel meditation, så sindet beroliges.
Skru ned for dit forbrug af alkohol, kaffe og te, der stimulerer til øget svedafsondring.
Brug en antiperspirant-deodorant. Den forhindrer sveden i at løbe ud af svedkirtlerne og kan også bruges på hænder og fødder.
Vælg let og luftigt tøj, som din hud kan ånde i, så kroppen bedre kan komme af med varmen.
Tag bad hver dag, og brug sæbe. Det mindsker ikke mængden af sved, men det fjerner de bakterier på huden, som er med til at skabe dårlig lugt.
Nok er det ganske naturligt, at vores sved begynder at lugte, når den kommer i kontakt med hudens bakterier, men vil du gerne skrue ned for odøren, kan du prøve disse metoder:
ALMINDELIG DEODORANT: Deodoranter og antiperspiranter er ikke samme produkt. Mens aluminiumssalt i antiperspiranten spærrer for svedkirtlerne, så sveden ikke kan rende ud, så fjerner deodoranten selve bakterierne på huden. Deodoranten fjerner altså lugten, men ikke de våde plamager.
ANTIPERSPIRANTER: Deodoranter tilsat aluminiumssalt kaldes antiperspiranter. De tilstopper svedkirtlernes udgang, så sveden ikke kan løbe ud. Man har før mistænkt aluminium for at øge risikoen for brystkræft, men i 2020 affejede EU’s videnskabelige komité den bekymring.
ZINK: Vil du bekæmpe sved ad naturlig vej, så er zinkoxid et bud. Bispebjerg og Hvidovre Hospital har for nylig undersøgt virkningen. Forsøgspersoner fik påført zinkoxid i den ene armhule og et placebomiddel i den anden. Testen viste, at zinkoxid hæmmer væksten af de bakterier, som er årsag til svedlugt.
KOKOS: Ren kokosolie har antibakterielle egenskaber. Den bekæmper svedlugten på mere eller mindre samme måde som zinkoxid og den klassiske deodorant – ved at fjerne bakterierne på huden, så svedlugten ikke opstår.
Er du meget generet af våde plamager, så kan det være en løsning at få lægelig hjælp til at mindske sveden. Særlig hvis du lider af tilstanden hyperhidrosis – altså overaktive svedkirtler – eller overgangsalderens hedeture, kan du drage nytte af behandling. Skyldes sveden derimod en underliggende sygdom, overvægt eller psykisk ubalance, så tag hånd om dét.
Indsprøjtninger med botox bruges mod lokal svedafsondring i fx armhuler, håndflader og på fødderne. Botox lammer de nerver, der styrer svedkirtlerne, og derfor mindskes svedafsondringen på de behandlede steder. Det er ikke usundt, for du kan stadig svede på resten af kroppen.
Er det på større områder af kroppen, du sveder, så kan du få en pillekur med lægemidlerne antikolinergika eller glycopyrrolat, som begge hæmmer nerveimpulserne, så aktiviteten i svedkirtlerne mindskes. Medicinen kan have bivirkninger som mundtørhed, hovedpine, træthed og sløret syn.
Er det overgangsalderen, som er skyld i den kraftige sved, så kan generne afhjælpes med præparater, der indeholder hormonerne østrogen og gestagen. Behandlingen kan have bivirkninger i form af bl.a. hovedpine og øget vægt. Hormonerne giver en let forøget risiko for brystkræft, og den risiko forsvinder ikke igen, hvis du har taget hormoner i mere end fem år.
Er svedafsondringen kun udtalt på afgrænsede områder, kan man også forsøge sig med mikrobølgebehandling. Her laver man en kontrolleret opvarmning af underhuden på de udvalgte områder. Det ødelægger svedkirtlerne og reducerer derfor svedproduktionen permanent.
Gå til lægen, hvis:
SVED – Hvis du pludselig sveder meget mere, end du plejer, skal du være opmærksom og overveje at søge læge.
Kilde: Flemming Andersen, ph.d. og speciallæge i hudsygdomme, klinikchef på Privathospitalet Mølholm
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 11/2023