Al motion er godt. Punktum. Men hvis du gerne vil styrke din mentale sundhed og undgå stress, er det faktisk ikke helt ligegyldigt, hvilken motionsform du kaster dig over.
MANGE OPLEVER ET “RUSH” LIGE EFTER TRÆNING – men selv på den lange bane kan motion være med til at løfte humøret og modvirke stress.
Løb, yoga, crossfit, reformer, tung styrketræning og fodbold. Der er heldigvis noget for enhver smag, og grundlæggende er den bedste motion den, du rent faktisk får dyrket.
Men der er forskel på, hvor effektive forskellige motionsformer er til at forebygge stress. Det kigger vi nærmere på lige om lidt.
Først får du lige pixibogsudgaven af forklaringen på, hvad det egentlig er, fysisk aktivitet kan, når vi taler stressforebyggelse.
Når du dyrker motion, reagerer kroppen på samme måde, som hvis du er stresset: Dit hjerte banker hurtigere, pulsen stiger, og hormoner strømmer ud i dit blod. Men når træningen er overstået, falder din krop til ro igen.
Træner du jævnligt, går skiftet fra aktivitet til ro hurtigere, og din krop lærer at reagere på samme måde, når du oplever de fysiske symptomer i andre sammenhænge – fx i stressede situationer på jobbet. Du træner så at sige dit alarmberedskab.
Det fortæller Bo Netterstrøm, som er overlæge og stressforsker. Han tilføjer:
“Motion stimulerer også væksten af proteinet BDNF, som er med til at genopbygge nervecellerne i særligt hukommelsescentret i hjernen. Det ruster os mod de skadelige virkninger af stress.”
Samtidig stimulerer du en række hormoner, som skaber positive følelser.
Det var den ultrakorte forklaring. Vil du have den lidt længere? Så klik her.
Hvilken motionstype er så bedst til at forebygge stress? Det er ifølge Bo Netterstrøm såkaldt dynamisk træning.
“Det er den slags træning, hvor vi bruger musklerne op og ned – noget, der giver bedre kondition. Det kan fx være at cykle, løbe, svømme eller danse,” forklarer overlægen.
Hvor styrketræning kun øger hjertets pumpekraft en smule, gør konditionstræning det i høj grad, og det er altså det, der giver dig et godt værn mod stress.
Betyder det så, at styrketræning over en bred kam slet ikke har nogen stressforebyggende effekt?
Nej, lyder det fra Bo Netterstrøm, som samtidig understreger, at det er statisk styrketræning med vægte, der ikke har helt samme gode effekt.
Mange træningsprogrammer og træningsformer som fx HIIT indeholder øvelser, der øger konditionen, men som også styrker musklerne, og de er (også i denne henseende) et rigtigt godt valg.
Du kan fx prøve vores træningsserie Quick fit, som netop indeholder en blanding af konditions- og styrkeøvelser.
Den træningsserie fulgte 49-årige Julie, som tidligere har været sygemeldt med stress, for at forebygge en ny sygemelding og få det bedre i sin krop. Læs om hendes oplevelse herunder 👇
Al motion er bedre end ingenting, men hvis du gerne vil høste alle de gode, mentale effekter, skal du hoppe i træningstøjet regelmæssigt.
Det er den regelmæssige “smøring” af nervesystemet og den gode kondition, der følger med, som kan gøre underværker for dit mentale helbred.
Følg gerne Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som for voksne mellem 18-64 år lyder på mindst 30 minutters fysisk aktivitet dagligt og aktiviteter, der styrker dine muskler, mindst to gange om ugen.
KILDE: Bo Netterstrøm, overlæge dr. med., seniorforsker og partner i Kalmia