Tænk, hvis du bare kunne skrue på en dims og nærmest øjeblikkeligt opleve mere ro og større velvære? Det kan du faktisk. Dimsen er din vejrtrækning, og her guider vi dig til at bruge den aktivt.
DU HAR ALTID DIN VEJRTRÆKNING MED DIG og kan øve dig på at gøre den mere bevidst hvor som helst og når som helst.
20.000. Omtrent så mange gange trækker du vejret hver eneste dag.
Det meste af tiden sker det formentlig uden, at du tænker over det, men der er faktisk god grund til at skænke din vejrtrækning en tanke bare engang imellem.
Dit åndedræt rummer nemlig nøglen til større kropsbevidsthed, mere ro og større overskud, hvis du vel at mærke bruger det rigtigt.
Læs også: Guidet meditation – din naturlige vej til god søvn
Hvis du synes, det lyder som en gang hokus pokus, kan vi allerede nu mane den antagelse til jorden.
Åndedrættets positive egenskaber er belyst i en lang række videnskabelige studier, og selv i hospitalsvæsenet afholdes kurser i åndedrætsteknik, som bl.a. har til formål at hjælpe patienter af med smerter.
Læs også: Sov bedre med kroniske smerter
Så langt, så godt. Men hvad vil det sige at trække vejret bevidst og "rigtigt", og hvordan gør man?
Det udfolder vi her med hjælp fra Nanna Gram Ahlmark, som er seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed på SDU.
Du får også tre vejrtrækningsøvelser med lydguide og en nem begyndervenlig øvelse. Men først lige lidt baggrundsviden.
Der findes forskellige vejrtrækningsteknikker, og mens nogle giver høj energi og power vha. hurtige, rytmiske ind- og udåndinger, har størstedelen til formål at skabe ro.
Det er sidstnævnte, vi koncentrerer os om her, ligesom det er den type åndedræt, vi refererer til som "rigtigt" eller "korrekt".
Et rigtigt åndedræt skal grundlæggende være langsomt, komme helt ned i maven, og udåndingen skal være mindst lige så lang som indåndingen – gerne længere.
Når du trækker vejret korrekt, fylder du lungerne godt op med luft, og det resulterer i mere energi og overskud. Har du smerter, vil de formentlig mindskes, fordi musklerne iltes bedre.
En dyb og langsom vejrtrækning aktiverer samtidig det parasympatiske nervesystem, og det er især her, magien opstår. Det påvirker nemlig en lang række mekanismer i kroppen.
Modpolen til det parasympatiske nervesystem er det sympatiske nervesystem, som er det, der forbereder dig på at kæmpe eller flygte.
“Det sympatiske nervesystem er genialt, hvis du har brug for spæne afsted og få adrenalin rundt i kroppen – fx hvis du er ved at blive kørt ned. Men har man fx traumer inde på livet, kan man opleve, at verden generelt er et farligt sted, og at man skal være på vagt hele tiden,” fortæller Nanna Gram Ahlmark.
Døjer du fx med stress, PTSD eller angst, kommer din krop fejlagtigt til at tro, at der er fare på færde. Her er den hurtige vejrtrækning og produktion af adrenalin ikke genial, men derimod uhensigtsmæssig.
Ved at arbejde med åndedrættet kan du dog blive bedre til at få ro på.
Og det er noget, vi alle kan lære og gøre brug af, hvis vi fx skal til eksamen eller står i en presset situation på jobbet.
Du kan bruge det dybe, bevidste åndedræt præcis, når du har lyst og behov, men det er en god idé at træne regelmæssigt, forklarer Nanna Gram Ahlmark:
“Jo mere under huden det kommer, jo nemmere bliver det at aktivere den bevidste vejrtrækning, hvis du står i en presset situation".
Og det kræver ikke ret meget – tre minutter på sengekanten hver morgen er nok.