Byld, pus eller rødme? Det kan være stafylokokker
Stafylokokker lever fredeligt på huden – indtil de ikke gør. Se tegnene på infektion, og lær, hvordan du forebygger den udbredte bakterie, som i stigende grad bliver resistent.
Stafylokokker lever fredeligt på huden – indtil de ikke gør. Se tegnene på infektion, og lær, hvordan du forebygger den udbredte bakterie, som i stigende grad bliver resistent.
Har du haft små sår omkring munden eller næseborene, der har svært ved at hele? Kender du til udslæt omkring en rift i huden, eller har du oplevet en slem gang madforgiftning få timer efter at have spist et genopvarmet måltid?
Så har du muligvis stiftet bekendtskab med stafylokokker.
Stafylokokker er en af de mest udbredte bakterier hos mennesker, og den kommer i mange forskellige varianter. Når der er tale om en infektion med stafylokokker, er det typisk de gule stafylokokker (Staphylococcus aureus), som er på spil – og det er også dem, du kan blive klogere på her.
Stafylokokker er en gruppe af bakterier, der typisk lever på huden og i slimhinderne hos mennesker og nogle dyr. De har fået deres navn fra græsk, hvor ordets første del kommer af “stafyle”, som betyder drue, og ordets anden del kommer af “kokkos”, der betyder bær.
Navnet refererer til bakteriens udseende, fordi den er kugleformet som et bær og samler sig med andre artsfæller i klumper, der minder om en drueklase.
Der findes 20 forskellige arter af stafylokokbakterier.
De fleste er harmløse og lever som en helt naturlig del af vores mikrobiom (eller mikrobiota) – det er betegnelsen for det økologiske samfund af små mikroorganismer, der lever på og i menneskekroppen.
Det gælder for eksempel de hvide stafylokokker (Staphylococcus epidermidis), som kun i sjældnere tilfælde giver årsag til sygdom – og oftest hos personer med et svækket immunforsvar.
Gule stafylokokker (Staphyloccocus aureus) findes, ganske som de andre arter, også naturligt på huden og i næseslimhinden, hvor de kan bo uden nødvendigvis at gøre skade.
Faktisk bærer omkring hver tredje person bakterien uden at mærke noget til det. Langt de fleste mennesker har nemlig et velfungerende immunforsvar, som holder bakterierne i skak.
Men får stafylokokkerne adgang til kroppens indre, for eksempel gennem et sår eller en sprække i huden, kan de forårsage en masse ballade. Det kan være alt fra en lille byld eller betændt hudafskrabning til mere alvorlige tilstande som lungebetændelse eller i sjældne tilfælde blodforgiftning.
Stafylokokker kan også være årsag til børnesår (impetigo), madforgiftning og sjældnere toksisk chok syndrom, også kendt som “tampon-syge”.
Det kan måske undre, at stafylokokker ikke altid laver ravage, når de fx støder på en rift eller et åbent sår.
Det er der 4 gode grunde til:
Infektioner opstår som regel, når flere faktorer er til stede:
Der findes ikke én enkelt måde, hvorpå stafylokokker viser sig i huden.
Her ser du eksempler på, hvordan stafylokokker kan se ud i bylder, børnesår, i en hudinfektion eller hårsækbetændelse.
Stafylokokker kan give mange forskellige symptomer – fra milde hudreaktioner til alvorlige sygdomme som blodforgiftning.
Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis du har et sår eller en byld, der bliver rød, varm eller begynder at udskille pus, kan det være tegn på en stafylokok-infektion.
Et andet advarselstegn er, at en infektion bliver mere smertefuld og har svært ved at hele op.
Infektionen viser sig ofte som et rødt, varmt og hævet hudområde. Det ramte område kan være ømt og føles fastere end normalt.
Mulige sygdomme/komplikationer: Rødme og hævelse kan være tegn på en lokal infektion i huden, fx et inficeret sår, børnesår, en byld eller cellulitis, som er en betændelse i underhuden.
Stafylokokker danner ofte bylder fyldt med pus. Hvis huden brister, kan der sive gul-hvid væske ud. Pus er et klassisk tegn på, at kroppen bekæmper en bakteriel infektion.
Mulige sygdomme/komplikationer: Bylder og inficerede sår er almindelige komplikationer. I mere alvorlige tilfælde kan pusansamlinger opstå i væv under huden eller i organer.
Området, hvor infektionen sidder, vil som regel være ømt og smertefuldt.
Mulige sygdomme/komplikationer: Stærke smerter kan komme fra dybe bylder eller sår, men også ofte i forbindelse med cellulitis, knoglebetændelse (osteomyelitis) og ledbetændelse (artritis).
Symptomerne kommer kort efter, at du har indtaget mad eller drikke, der er inficeret med toksiner fra stafylokokker.
Mulige sygdomme/komplikationer: Symptomerne er tegn på, at du har tildraget dig en madforgiftning med stafylokokker. Det kan være en voldsom omgang, men den er typisk ovre inden for 1-2 døgn.
Hvis infektionen spreder sig til blodet eller organer, kan du få feber og kulderystelser. Det kan være tegn på, at infektionen ikke længere er lokal, men såkaldt systemisk – hvilket kræver hurtig behandling.
Mulige sygdomme/komplikationer: Feber er et faresignal og kan være tegn på alvorlige tilstande som blodforgiftning, lungebetændelse eller hjerteklapbetændelse.
Ved mere alvorlige infektioner kan du opleve symptomer som træthed, svaghed og generel sygdomsfølelse. Det er kroppens reaktion på, at den bekæmper en infektion.
Mulige sygdomme/komplikationer: Systemiske symptomer opstår typisk ved invasive stafylokokinfektioner, fx blodforgiftning, toksisk chok syndrom eller infektioner i organer.
Stafylokokker kan give en lang række af forskellige komplikationer.
Det er oftest immunsvækkede og ældre personer, der bliver meget syge af stafylokokker. Her ser du de mest almindelige komplikationer eller sygdomme forårsaget af gule stafylokokker – fra de milde til de mere akutte.
Stafylokokker kan bo overalt på kroppen, men der er dog nogle steder, hvor de hyppigere slår sig ned. Det er gerne steder, hvor der er varmt og fugtigt, eller hvor bakterierne kan få adgang til de underliggende hudlag:
Hvis du har en byld eller et sår, kan din læge tage en prøve fra området. Skal det undersøges, om du er bærer (altså smittet med stafylokokker uden sygdom eller symptomer), vil man typisk både tage en prøve fra din hud og din næseslimhinde.
En blodprøve vil kunne fortælle, om du har et forhøjet infektionstal, og om der er mistanke om bakterier.
I så fald vil en blodprøvedyrkning kunne afsløre, om det er stafylokok-bakterien, der er synderen, og hvilken antibiotika den er følsom over for.
Gule stafylokokker (Staphylococcus aureus) kan overføres på flere måder:
Direkte kontakt:
Stafylokokker smitter ofte ved hud-mod-hud kontakt, fx når man giver hånd, kram eller kys. Derfor ser man ofte, at bakterien spreder sig i familier, institutioner eller blandt tætte venner, hvor der er hyppig og tæt kontakt.
Indirekte kontakt via overflader:
Bakterien kan overføres fra én person til en anden via genstande og overflader, fx dørhåndtag, mobiltelefoner, fjernbetjeninger eller legetøj. Men denne form for smitte er sjældnere, da stafylokokker har svært ved at overleve på tørre flader i længere tid.
Indgang gennem sår eller rifter:
Hvis man har åben hud – fx et sår, en rift eller en hudafskrabning – kan stafylokokker trænge ind og give infektion. Det er en af de mest almindelige årsager til betændte sår, bylder eller hudinfektioner.
Smitte i sundhedsvæsenet (nosokomiel smitte):
Det kan virke paradoksalt, at man kan blive smittet netop i sundhedsvæsenet, hvor man ellers er for at blive rask. Ikke desto mindre sker det desværre jævnligt, at indlagte børn og voksne – ofte med svækket immunforsvar – pådrager sig en stafylokokinfektion. Det kan for eksempel ske, hvis bakterien får adgang til kroppen via kirurgiske indgreb, katetre eller drop. Ifølge de nyeste tal fra Statens Serum Institut var der i 2023 hele tolv udbrud på neonatalafdelinger (afdelinger for for tidligt fødte børn) på danske sygehuse.
Fødevarer, der ikke er opbevaret korrekt:
Hvis stafylokokker fra for eksempel hænder eller næse overføres til mad efter tilberedning, og maden ikke køles hurtigt nok ned, kan bakterierne danne et giftstof, som giver madforgiftning.
Alle kan få en infektion med gule stafylokokker. Nogle er dog mere udsatte end andre.
Du skal være ekstra obs på god hygiejne, hvis du tilhører en af følgende grupper:
Stafylokokker smitter især gennem berøring, så god håndhygiejne er den vigtigste indsats, man kan gøre. Sørg også for at holde inficerede sår tildækkede.
Sæbe opløser fedt og snavs, som bakterier klæber til. Når du vasker hænder i 20-30 sekunder med sæbe og skyller grundigt, fjerner du størstedelen af bakterierne.
Almindelig håndsæbe fjerner stafylokokker fra huden, men dræber dem ikke nødvendigvis. Det vigtigste er den mekaniske effekt af at gnide hænderne sammen under vand – det løsner og skyller bakterierne væk.
Sådan gør du:
1: Skyl hænderne i 10 sekunder
2: Påfør sæben og fordel den grundigt om alle fingre, håndflade, håndryg og håndled
3: Skyl sæben helt af
4: Tør hænderne i et rent håndklæde eller papir.
Håndsprit med mindst 70-85 % alkohol dræber stafylokokker effektivt, herunder også den resistente variant MRSA.
Det giver bedst mening at bruge håndsprit, hvis dine hænder ikke er synligt snavsede. I så fald vil det give bedre mening at bruge sæbe og vand.
Tekstiler bør vaskes ved mindst 60 grader.
Har du mistanke om en stafylokokinfektion i dit hjem, er det også en god idé at gøre overflader rene jævnligt, fx ved at spritte dem af, samt at lufte ud og støvsuge jævnligt.
Mange stafylokokinfektioner går heldigvis over af sig selv. Men er infektionen genstridig eller mere alvorlig, skal den behandles:
Mindre hudinfektioner kan ofte klares ved at dræne for pus og rense området. Det kan lægen gøre med en steril nål eller skalpel.
I nogle tilfælde kan en antibakteriel salve være nok. Et inficeret sår kan også med fordel vaskes dagligt med desinficerende klorhexidin-sæbe.
Hvis infektionen er mere udbredt eller dybere, fx lungebetændelse, knoglebetændelse eller blodforgiftning, gives antibiotika – som tabletter eller intravenøst på hospitalet. Lægen kan tage en blodprøve eller en prøve fra det betændte område for at finde ud af, hvilken type antibiotika bakterien er følsom overfor.
Behandlingen skal selvfølgelig tilpasses, hvis bakterien er resistent over for almindelige midler (som fx ved MRSA).
Ja, stafylokokker kan smitte under behandling – især i starten.
Smitterisikoen bliver lavere, når antibiotikaen har virket i nogle dage, og symptomerne aftager. Det er også en fordel, hvis bakterierne er “lukket inde” i fx en byld, der ikke er gået hul på.
Smitterisikoen er større, hvis du har en stafylokokinfektion med MRSA – resistente stafylokok-bakterier. Derfor vil du kunne opleve at skulle isoleres enten på hospitalet eller derhjemme, indtil infektionen er nedkæmpet.
De fleste stafylokokinfektioner går over af sig selv, så det er kun i sjældne tilfælde og hos immunsvækkede personer, at bakterien er egentlig farlig.
Det er især tre egenskaber ved stafylokokbakterier, som gør den i stand til at skabe problemer:
Stafylokokker i mad er en af de mest almindelige årsager til bakteriel madforgiftning. Modsat infektioner i sår, indre organer og lignende, skyldes en madforgiftning med stafylokokker ikke bakterierne i sig selv, men de toksiner, som bakterierne kan danne.
Din mave-tarmkanal og dit immunforsvar kan nemlig typisk godt håndtere små mængder stafylokokbakterier, uden at det fører til sygdom.
Hold god håndhygiejne, især hvis du har sår på hænderne. Brug eventuelt handsker. Har du et betændt eller væskende sår, bør du ikke lave mad (arbejder du i fødevareindustrien må du i sådanne tilfælde ikke beskæftige dig med madlavning).
Lad ikke mad stå ude i længere tid, bakterier formerer sig hurtigt i lunken temperatur og kan begynde at danne toksiner.
Opbevar mad ved under 5 grader, eller varm den op til mindst 75 grader.
Brug køkkenredskaber og skærebrætter, der er rene og adskilt for rå og tilberedt mad.
Ja og nej. Du kan godt dræbe selve bakterien ved kogning, altså ved temperaturer over ca. 70 grader.
Men hvis bakterierne har nået at danne toksiner (giftstoffer), kan de ikke ødelægges ved kogning. Toksinerne dannes fx, hvis maden har stået for længe ved stuetemperatur.
Nogle gule stafylokokker er modstandsdygtige (resistente) over for penicillin, herunder methicillin, som var det første special-penicillin udviklet til behandling af netop Staphyloccocus aureau.
MRSA står for Methicillin-resistente Staphylococcus aureus og betegner en variant af de gule stafylokokker, som er modstandsdygtig over for behandling – selv med modificerede penicilliner.
Indtil for nylig har det været noget af et mysterium, hvor MRSA oprindeligt stammer fra. Nyere forskning tyder dog på, at bakterien muligvis har udviklet sig hos pindsvin og altså ikke udelukkende er et resultat af øget og ukritisk brug af penicillin blandt husdyr som grise og køer.
I Danmark udgør MRSA cirka 1,5-2 % af de registrerede tilfælde af gule stafylokokker — både på hospitaler og ude i samfundet. Til sammenligning er MRSA langt mere udbredt i fx USA, hvor op mod halvdelen af alle stafylokokinfektioner skyldes den resistente variant.
MRSA er i sig selv ikke mere farlig end andre typer af gule stafylokokker og giver de samme former for infektioner. Men fordi bakterien er så vanskelig at behandle, kan sygdomsforløbene blive mere alvorlige og langvarige, hvis man bliver smittet.
Antallet af MRSA-infektioner i Danmark har generelt været stigende over de seneste årtier, selvom der var et midlertidigt fald under COVID-19-pandemien.
I 2023 blev der registreret 3.649 tilfælde af MRSA i Danmark.
MRSA-stafylokokker er som sagt resistente overfor den almindelige antibiotika-behandling. I stedet anvendes andre præparater som fx fucidin lokalt eller vancomycin som injektion.
Ved gentagne infektioner med MRSA vil man iværksætte samme proces som tidligere beskrevet i denne artikel, hvor hele familien skal i behandling for at få udryddet bakterien fra hjemmet.
Er man bærer af MRSA, og bliver man indlagt på hospitalet, vil man blive isoleret for at undgå, at bakterien spreder sig til andre patienter.
KILDE: Niels Høiby, speciallæge i klinisk mikrobiologi og professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.