De 4 vigtigste hygiejneråd til din grillaften

Flere smittes med fødevarebakterier om sommeren, og grillmaden menes at være en af de helt store syndere. Se de fire bedste tips til god grillhygiejne.

Kvinde der står og griller kød og grøntsager.

GRILLMAD – kan smage fantastisk, men husk lige den gode hygiejne.

© iStock

Saftige bøffer, sprøde grøntsager og lækre pølser. Nærmest alt smager bedre grillet. Men lækkerierne kan have en slagside. Hver sommer stiger antallet af danskere, der bliver syge af fødevarebakterien campylobacter, og grillmaden er formentlig en af årsagerne.

Læs også: Alle I FORMs sunde og lækre opskrifter til grillen

Vi har nemlig tendens til at glemme hygiejnen, når madlavningen rykker udendørs, og stemningen bliver mere uformel. Campylobacterbakterier findes bl.a. i råt kød – især fjerkræ – og der skal få bakterier til at gøre os syge med opkast og diarré.

Campylobacter dør ved normal varmebehandling af mad, og derfor er Fødevarestyrelsens vigtigste grillråd også, at du holder råt kød helt adskilt fra den færdige mad, fx. salat, brød og færdigstegt kød.

Læs også: Sådan skyller du bedst dine bær

4 tips til god grillhygiejne:

1. Hav to skåle, to skærebrætter, to tallerkener osv med ud, så du ikke blander råt og færdigstegt kød, når det skal gå stærkt.

2. Gennemsteg kød og fjerkræ, ligesom du ville på et komfur. Lad et område af grillen være fri for kul, så du kan flytte kødet frem og tilbage mellem høj og moderat varme. Brug evt. et stegetermometer, så du er helt sikker.

3. Vask hænder løbende – hvis det ikke er muligt, så brug håndsprit.

4. Brug aldrig den samme grilltang til at flytte på råt og færdigstegt kød.

Grafik over campylobacter

GRAFIK over, hvor mange tilfælde af campylobacter, der er registreret om måneden siden 2001.

© Statens Serum Institut