Kighoste: Her er symptomerne, du skal holde øje med
Den er møg-ubehagelig, enormt smitsom og føles uendelig lang. Se, hvad der kendetegner kighoste, og hvad du selv kan gøre ved sygdommen.
Den er møg-ubehagelig, enormt smitsom og føles uendelig lang. Se, hvad der kendetegner kighoste, og hvad du selv kan gøre ved sygdommen.
Mange tror, at kighoste udelukkende er en børnesygdom, men faktisk ses 40 pct. af tilfældene blandt personer på 30 år eller derover. Og hver 3.-5. år udvikler sygdommen sig til en decideret epidemi herhjemme.
For selvom vi vaccinerer børn mod kighoste, kan voksne sagtens få sygdommen, da vaccinen ikke varer for evigt.
Læs også: Sådan tager du hånd om din hoste
Det er vigtigt at skelne mellem børn og voksne, når vi snakker risici ved kighoste.
Kighoste kan være enormt ubehagelig og drænende, men er ikke farlig for voksne, unge og større børn, så længe dit immunsystem er normalt.
For helt små børn, og særligt børn under 1 år, kan kighoste til gengæld være yderst alvorlig og give vejrtrækningsproblemer under hosteanfaldene. I værste fald kan kighoste være livstruende for spædbørn.
Mistænker du, at dit barn lider af kighoste, er det vigtigt, du kontakter din læge.
Læs også: Hvor godt beskytter du dit immunforsvar? Tag testen
Når vi snakker spædbørn er der ikke altid tale om hosteanfald. Her kan symptomerne på kighoste være pause i vejrtrækningen og blå hud pga. iltmangel.
Kighoste varer ofte to-tre måneder og følger typisk et bestemt forløb.
Nogle får dog en langt mildere omgang end den, der er beskrevet nedenfor, uden opkast eller den kendetegnende hvinende lyd, men blot en tør hoste over længere tid.
Ifølge Statens Serum Institut er kighoste den mest smitsomme bakterieinfektion, vi kender til.
Bakterierne overføres gennem små dråber i luften ligesom mange andre luftvejsinfektioner.
Sygdommen smitter mest i begyndelsen. Bliver du ikke behandlet, kan du smitte lige fra forkølelsesfasen til ca. 3 uger efter, at hosten er startet.
Læs også: Nem opskrift på hjemmelavet ingefærshot
Det er forskelligt, hvor længe der går, fra du er smittet, til du får symptomer. Man siger, inkubationstiden varierer mellem 6-20 dage.
Smitten kommer udelukkende fra mennesker og altså ikke fra dyr, fødevarer eller andet.
Det vigtigste, du kan gøre, er at forebygge kighoste ved at blive vaccineret. Derfor er kighoste også en del af børnevaccinationsprogrammet herhjemme.
Effekten af vaccinen aftager dog efter cirka 5-10 år, og du er heller ikke immun resten af livet, fordi du har haft det.
Læs også: 8 råvarer, der booster dit immunforsvar
Fanger du det tidligt (inden for de første 1-2 uger), er det vigtigt, du går til lægen og bliver podet. Så kan du nemlig få en antibiotikakur, som forhindrer eller nedsætter smittefaren. Antibiotika kan i nogle tilfælde også lindre symptomerne og forkorte forløbet.
Går du først til lægen tre uger efter, symptomerne bryder ud, kan du ikke gøre noget ved sygdommen, og du må bare vente på, at den aftager, da skaden på luftvejene allerede er sket.
KILDER: Statens Serum Institut og Sundhed.dk