Det sker der i kroppen, når du får corona
Hvad sker der egentlig i kroppen, når coronavirus har fået skovlen under dig? Det har vi spurgt en professor i infektionssygdomme om.
Hvad sker der egentlig i kroppen, når coronavirus har fået skovlen under dig? Det har vi spurgt en professor i infektionssygdomme om.
Vi ved efterhånden allesammen, hvordan coronavirus smitter, så den del springer vi over. Når skaden er sket, og viruspartikler først er trængt ind igennem dine øjne, din næse eller mund, vandrer partiklerne ned og sætter sig på celler i dine luftveje. Her begynder virus straks at formere sig for at inficere så mange celler som muligt, før immunsystemet opdager, at der er fare på færde.
Når immunforsvaret slår alarm, aktiveres de hvide blodlegemer. Nogle af dem danner antistoffer, som er proteiner, der kan genkende virus. De finder de ubudne gæster, klistrer sig til deres overflade og fortæller de såkaldte dræberceller, at her er virusinficerede celler, som skal tilintetgøres.
Hvor hurtigt den proces går, og dermed hvor hurtigt du er på benene igen, afhænger af, om du er vaccineret mod corona eller har haft sygdommen tidligere, men også af din alder og genetik.
Når dit immunforsvar at bekæmpe virus, mens den kun har inficeret de øvre luftveje, slipper du med milde symptomer og er frisk igen efter 3-7 dage.
Det er almindeligt at få feber, når immunforsvaret aktiveres – formentlig fordi det arbejder mere effektivt ved en lidt forhøjet kropstemperatur. Med feberen følger som regel hovedpine.
Du begynder at hoste, fordi virus generer luftvejene og skaber en øget produktion af slim.
Når virus invaderer cellerne i slimhinden, bliver de irriterede og danner mere slim. Er viruspartiklerne kommet ind gennem næsen, bliver du snottet.
Hvis du er uheldig, og virus når lungerne, får du lungebetændelse, som bl.a. giver åndenød og smerter ved dybe vejrtrækninger. I alvorlige tilfælde kan du få brug for ilttilførsel eller hjælp fra en respirator. Der kan nemlig komme så meget slim i lungerne, at de har svært ved at udveksle ilt og kuldioxid,
så din iltmætning i blodet bliver dårlig.
Kilde: Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme på Aarhus Universitet
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 5/2022