Har vinteren lagt dig ned med hoste og snot, bliver du mere modtagelig over for virus og bakterier, der kan give lungebetændelse. Men hvordan ved du, om du er ramt? Vi guider dig til at tolke dine symptomer.
LUNGEBETÆNDELSE Føler du dig svækket og ude af stand til at gå på arbejde, er det vigtigt, at du giver kroppen fred og ro til at komme til kræfter igen.
Kan jeg høre på min hoste, om den skyldes lungebetændelse? Kan jeg have lungebetændelse, selvom jeg ikke har feber? Og hvornår skal jeg søge læge? Spørgsmålene om den drilske sygdom er mange, for symptomerne kan nemt forveksles med andre vinterplager som influenza og forkølelse. Vi har sat lungebetændelse under lup.
RASK LUNGE OG LUNGE RAMT AF LUNGEBEÆNDELSE Lungen til højre er ramt af lungebetændelse. Puds og væske samler sig i lungevævet (luftblærer kaldet aveolerne) og giver blandt andet åndenød.
Lungebetændelse (i fagsprog kalder pneumoni) er betændelse i lungevævet, som i langt de fleste tilfælde skyldes bakterier. Kun 5-15 pct. af alle tilfælde anslås at skyldes virus.
Når lungevævet bliver betændt, bliver små luftsække i lungerne fyldt med væske og puds. Det gør lungerne dårligere til at transportere ilt, hvilket viser sig i form af åndenød og eventuelle opspyt, fordi lungerne forsøger at slippe af med det generende slim.
Lungebetændelse er dog ikke bare lungebetændelse. Sygdommen kan skyldes et væld af bakterier og virus, og symptomernes sværhedsgrad kan variere, afhængigt af hvilken mikroorganisme der har fremprovokeret sygdommen. Når lægen skal stille diagnosen, skelnes der mellem typiske og atypiske lungebetændelser:
Er kendetegnet ved opspyt.
Giver typisk høj feber (over 38 grader)
Kan skyldes mange forskellige bakterier, fx pneumokokker, som kan behandles med antibiotika.
Giver som regel ikke lige så høj feber som de typiske lungebetændelser.
Skyldes enten virus eller bakterier, som ikke kan behandles med penicillin, fx mycoplasma, klamydia eller legionella. Disse skal i stedet behandles med anden medicin – undtagen virus, som ikke kan behandles medicinsk.
Lungebetændelse er en drilsk sygdom, for symptomernes sværhedsgrad kan variere, afhængigt af hvilken mikroorganisme der har forårsaget tilstanden. Som udgangspunkt vil du dog både være ramt af hoste og feber, når du har lungebetændelse, og du vil generelt føle dig ret medtaget. Andre symptomer kan dog også forekomme. Læs hvilke nedenfor.
Betændelse i lungerne kan både skyldes bakterier og virus, der angriber lungevævet og forårsager en infektion. I de fleste tilfælde skyldes lungebetændelse bakterier, du allerede har i mundhulen, fx pneumokokker. Hvis immunforsvaret er svækket, får bakterierne lettere ved at trænge ned i lungerne og forårsage infektionen. Af samme årsag rammer lungebetændelse oftere småbørn, ældre og andre svækkede personer.
Lungebetændelse kan også opstå som en komplikation på anden sygdom, fx hvis du har en infektion uden for lungerne, som via blodet føres til lungerne. Bl.a. kan en bakteriel lungebetændelse opstå i kølvandet på influenza.
Hvis en lungebetændelse skyldes virus, smitter sygdommen via dråber fra hoste eller nys fra en smittet person. Er du først ramt af virus, er du desuden mere modtagelig over for bakterieinfektioner.
Både og. Hvis en lungebetændelse skyldes virus, smitter den på samme måde som forkølelse og influenza, dvs. via dråber fra eksempelvis hoste eller nys. Hvis lungebetændelse derimod skyldes bakterier, hvilket er årsagen i langt de fleste tilfælde, smitter sygdommen ikke mellem mennesker. Du kan også sagtens være bærer af bakterier, der kan give lungebetændelse uden at blive syg. Ofte skyldes lungebetændelse faktisk bakterier, som i forvejen sidder på slimhinden, og som trænger ned i lungerne pga. et svækket immunforsvar.
Når det bliver koldt og mørkt udenfor, har vi tendens til at rykke tættere sammen inden døre. Men de mange timer inden døre gør sammen med kulden, at vores immunforsvar bliver svækket. Dermed har virus og bakterier lettere ved at “hugge til”, heriblandt de typer, der kan forårsage lungebetændelse.
En typisk lungebetændelse varer omkring 1-2 uger. Der er dog undtagelser. I sjældne tilfælde kan lungebetændelsen udvikle sig til selve lungehinden, og du kan få en pudsansamling. I andre tilfælde kan bakterier spredes med blodet og give såkaldt sepsis, som er en mere alvorlig tilstand, som svækkede personer risikerer at dø af.
Kold lungebetændelse skyldes en bakterie kaldet mycoplasma pneumonia, som smitter fra person til person. Det er dog en meget lille andel af de smittede – omkring 5 pct., der rent faktisk bliver syge af bakterien.
Sammenlignet med “klassisk lungebetændelse” er kold lungebetændelse sjældent helt så alvorlig. Bl.a. vil man sjældent have lige så høj feber ved lungebetændelse forårsaget af mycoplasma pneumonia, deraf navnet kold lungebetændelse. Der vil dog altid være feber.
Selv for de mest erfarne læger er det ikke altid muligt at finde ud af, hvilke mikroorganismer der er skyld i lungebetændelsen, og det er slet ikke noget, du selv kan mærke. Har du døjet med snue og lidt ondt i halsen i nogen tid, inden du fik symptomer på lungebetændelse, er der stor sandsynlighed for, at din lungebetændelse skyldes virus.
Har du mistanke om lungebetændelse, bør du søge læge, som kan undersøge dit opspyt for eventuelle bakterier, måle infektionstal i blodet og evt. tage røntgenbilleder af dine lunger.
Det kan du sagtens. Hvis du fx har taget smertestillende medicin for at dæmpe smerterne, holder medicinen samtidig feberen kunstigt nede. At du er feberfri skal altså ikke afholde dig fra at gå til læge. Især ikke hvis du har det betydeligt dårligere, end du plejer.
Nej, du kan ikke selv afgøre, om du har lungebetændelse – hverken ud fra din hoste eller øvrige symptomer.
Har du feber over 38 grader, døjer du med (grønt eller gulligt) opspyt, og har du svært ved at sove om natten, er det en god idé at konsultere lægen. Der er dog ingen grund til at kontakte lægen, hvis du kun er plaget af hoste. Hoste kan nemlig også være tegn på bronkitis, en mildere form for infektion i bronkierne, uden at lungeblærerne er involveret. En tilstand, som vanligvis går over uden antibiotika. Står din hoste på i ugevis, bør du dog kontakte lægen for at udelukke anden sygdom.
Har du fået udskrevet antibiotika, bør du desuden kontakte lægen, hvis du bliver ved med at have høj feber i tre dage, efter antibiotikabehandlingen er startet. Visse bakterier er nemlig resistente over for antibiotika, og derfor kan det være, der skal anden medicin til.
Lægen kan få mistanke om lungebetændelse ved at lytte på dig med sit stetoskop, hvorefter lægen kan supplere med enten blodprøver og røntgenfotografering for at være sikker på diagnosen. Hoster du grønt eller gulligt slim op fra lungerne, kan lægen også måle bakterievæksten i slimen, og er det tilpas højt, vil det som regel udløse en antibiotikakur.
Lungebetændelse, der skyldes virus, kan være svær at forebygge, men generelt gør du klogt i at holde dit immunforsvar så stærkt som muligt ved at spise sundt og varieret, dyrke motion, undgå røg og passe dine sengetider.
Risikoen for at få virus-lungebetændelse kan til en vis grad mindskes ved at undgå at få de virus, der kan give lungebetændelse i munden eller i næsen. Det gøres bedst ved at vaske hænder hyppigt og undgå at røre dig selv i ansigtet. Især hvis du har rørt ved håndtag eller gelændere, hvor mange mennesker rører.
Er du selv ramt af lungebetændelse, bør du tage hensyn til dine omgivelser ved at blive hjemme, indtil den værste hoste har lagt sig.
Vaccinen mod såkaldte pneumokokker, dvs. de bakterier, der er en hyppig årsag til lungebetændelse samt bihulebetændelse og mellemørebetændelse, anbefales til raske personer over 64 år. Men effekten er beskeden, særligt for KOL-patienter, og vaccinen beskytter kun mod nogle bestemte typer af pneumokokker. Du er altså ikke helgarderet mod lungebetændelse, fordi du er vaccineret. Er du sund og rask, er der derfor ingen grund til at opsøge nålen.
Hvis du er ramt af feber, er det en dårlig idé at udsætte kroppen for hård fysisk træning, men omvendt skal du heller ikke sidde stille. Det er en god idé at gå en lille tur og få lidt frisk luft, men sygdommen skal endelig ikke løbes væk. Først når feberen har fortaget sig, kan du starte stille og roligt op igen.
Det kommer lidt an på, hvad der har foranlediget sygdommen. Skyldes din lungebetændelse bakterier, kan lægen udskrive antibiotika, men er der tale om virusinduceret lungebetændelse, skal sygdommen egentlig bare have lov at gå i sig selv igen.
Smertestillende håndkøbsmedicin som Panodil kan tage toppen af din feber og eventuelle smerter, men det gør dig ikke rask og forkorter heller ikke sygdomsforløbet. Du kan dog komme nemmere igennem sygdomsforløbet ved at sørge for at:
Få masser af hvile, så kroppen kan komme til hægter igen. Undgå dog at ligge i sengen hele dagen, da du så kan få svært ved at sove om natten.
Drikke rigeligt væske. Når du har feber, har du brug for ekstra væske, fordi kroppen producerer mere sved.
Gå en lille tur. Det er godt for dit velbefindende, men undgå at få pulsen op, da det svækker dit immunsystem yderligere, og det har du ikke brug for.
Slukke smøgen, hvis du er ryger. Kommer der røg ned i lungerne, mens du har lungebetændelse, svarer det til at hælde salt i et sår, og det kan provokere endnu mere hoste og irritation.
Kilde: Thomas Ringbæk, overlæge, dr.med., Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital