Har du fået forkølelsessår?

Et forkølelsessår er et hævet, ømt sår med væskefyldte blærer, der typisk sidder på læberne eller omkring munden. Det er meget generende, men det går væk af sig selv efter et par uger.

Trods navnet skyldes forkølelsessår ikke en forkølelse. Det fremkaldes af virussen herpes simplex, som forkortes HSV. Virussen findes i to varianter: HSV-1 er den, der giver forkølelsessår på læberne, som også kaldes herpes labialis. Og så er der HSV-2, herpes genitalis, som giver sår på kønsdelene.

Herpes labialis er langt den mest omkringfarende. Faktisk er over otte ud af ti danskere smittet med HSV-1. Dog får under halvdelen af os sår af det. Hos flertallet lever herpes labialis nermlig et hemmeligt liv uden at vise sig. Men trofast er den. Når først du er smittet, er den en livslang følgesvend. Dog brænder virus ofte ud med årene, så udbruddene bliver mildere og mere sjældne.

Læs også: Hvad er helvedesild – og hvad gør jeg ved det?

Der går typisk op til tre uger, fra du er blevet smittet med HSV-1-virus, til du får de første symptomer på, at et forkølelsessår er på vej. Hvis det altså overhovedet kommer. For måske er du en af dem, der har herpesvirus i kroppen, uden at den viser sig som et sår. Det sker for hele seks ud af ti smittede.

De første tegn på, at der er optræk til et forkølelsessår, er prikken på læberne og en fornemmelses af, at de spænder op. Det udvikler sig til små væskefyldte blærer på et afgrænset område – ofte ved mundvigene. Nogle får også influenzalignende symptomer som hovedpine, feber og utilpashed, før såret bryder frem. Det er især børn og folk, der har deres første udbrud af forkølelsessår, som reagerer sådan. Symptomerne går væk, når såret bliver synligt. Selve forkølelsessåret forsvinder i løbet af et par uger, hvis du altså ikke forkorter processen med en behandling.

Det er ikke en stor bedrift at rage et forkølelsessår til sig. For selvom herpesvirus ikke smitter gennem luften, men kun ved tæt fysisk kontakt, så er det en virus, som let spreder sin smitte. Du får primært smitten ved direkte berøring af sår mod hud. Indirekte smitte via toiletsæder, håndklæder, bestik og lignende sker sjældnere. Mange indleder det livslange bekendtskab med herpesvirus tidligt i livet, fx i børnehaven eller i skolen. Men også senere kan både kærlighed og venskab give forkølelsessår som bonusgave. Kys, sex og anden form for berøring af de områder, hvor forkølelsessåret sidder, er nemlig meget almindelige smitteårsager.

Når over 80 pct. af os er bærere af herpesvirus, så er det naturligvis lidt af en kunst at undgå den. Men du navigerer bedst uden om smitten ved at have styr på, hvornår forkølelsessår er mest gavmilde med at dele virus ud.

Generelt, så smitter et forkølelsessår mest, mens det væsker, og blærerne brister. Når der er kommet skorpe på såret, og det er tørret ud, er smitterisikoen mindsket betragteligt. Men HSV-virus er en lumsk fætter. Faktisk kan bærere af virussen også smitte i de sårfrie perioder. Denne symptomfrie smitte ses dog mest ved herpes genitalis – altså HSV-2. Men det hænder også, at smitte med herpes labialis overføres fra personer uden synlige symptomer.

Ja, forkølelsessår kan godt sprede sin smitte til de nedre regioner. Herpes labialis sætter sig ganske vist oftest på læberne, mens herpes genitalis foretrækker kønsdelene. Men selvom de to virustyper har deres foretrukne territorier, så kan de sagtens komme på afveje, således at labialis smitter på kønsdelene, og genitalis breder sig til andre steder end underlivet.

Derfor er det vigtigt ikke at dyrke oralsex, hvis du har et forkølelsessår på læberne. Du skal også være opmærksom på, at du kan sprede smitten på dig selv ved at berøre herpessåret uden at vaske fingre efterfølgende.

Dit immunforsvar sørger det meste af tiden for, at herpesvirussen ligger i døsig dvale uden at gøre skade. Men virus kan vækkes og føre til sår på læben. Hvornår virus vågner, er ikke helt til at forudsige. Man ved dog, at der er nogle forhold, som kan sætte fut i sårdannelsen.

Blandt andet kan forkølelse og influenza tirre virussen, så den kommer op til hudoverfladen. Det er faktisk derfor, at herpes labialis bliver kaldt forkølelsessår. Når du er syg, er dit immunforsvar nemlig travlt beskæftiget med at gøre dig rask. Og så har virus frit lejde til at bryde ud i et smertefuldt sår. Der er også en række andre forhold, som kan vække virus.

Har du herpesvirus i kroppen, så slipper du ikke af med den igen. Men du kan gøre dit for at undgå hyppige og aggressive udbrud ved at styrke immunforsvaret, så det bedst muligt holder virus i dvale.

LÆS OGSÅ: Karsprængninger – sådan forebygger og behandler du

Først den nedslående melding: Der findes ingen vacciner eller lægemidler, som kan fjerne herpesvirus. Når du først har fået HSV-1 ind i kroppen, så er virus din for altid. Og så til det mere opløftende: Du kan med den rette behandling minimere udbrud af forkølelsessår. Det, du skal bruge, er et antiviralt middel – altså et stof, som bekæmper virusinfektionen.

Til behandling af forkølelsessår har de fleste gavn af indholdsstoffet aciclovir. Videnskabelige undersøgelser bakker også op om stoffets lindrende effekt. Blandt andet har man i et amerikansk studie fundet, at helingen af forkølelsessår gennemsnitlig tager 16 dage uden behandling og 10 dage med behandling med aciclovir. Det er altså en god idé at behandle forkølelsessår og ikke blot lade det gå væk af sig selv. Her er behandlingsmulighederne:

Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at søge læge for et almindeligt forkølelsessår. Men hvis der kommer stafylokok-infektion i såret, skal du straks gå til lægen for at få antibiotika. Lider du af atopisk eksem – også kaldet børneeksem – kan forkølelsessåret brede sig til større dele af ansigtet og kroppen. Det kræver også lægebehandling. Og oplever du, at dit forkølelsessår ikke er gået væk efter en måneds tid, så er det ligeledes en god idé at få en læge til at kigge på det.