Smertelindrende, betændelsesdæmpende eller febernedsættende? Har du svært ved at navigere mellem de forskellige former for smertestillende, så brug denne guide til pillerne i dit medicinskab, næste gang kroppen protesterer og gør ondt. Her får du svar på de mest almindelige spørgsmål om det aktive stof paracetamol, som findes i Panodil, Pamol og Pinex.
FAQ om paracetamol
Paracetamol hæmmer produktionen af såkaldte prostaglandiner, en slags kemiske signalstoffer, som sender smertesignaler fra kroppen videre til hjernen.
Det påvirker desuden hjernens regulering af kropstemperaturen, så en eventuel feber falder.
LÆS OGSÅ: Sådan bekæmper du halsbetændelse
2 piller a 500 mg, maksimalt 3-4 gange om dagen.
Pillerne skal synkes med en tår vand.
Følger du anvisningerne, er der reelt ingen bivirkninger. Ved længere tids overforbrug risikerer du potentielt dødelige leverskader.
Undgå paracetamol – herunder Panodil, Pamol og Pinex – hvis du har leverskader eller har et højt alkoholforbrug.
Paracetamol kan med fordel tages sammen med ibuprofen-produkter, herunder Ipren, Ibumetin og Brufen. Benytter du dig tit af den effektive kombination, bør du dog snakke med din læge først, da der kan være behov for løbende kontrol.