Du kender sikkert følelsen af at have slugt søm, men hvordan ved du egentlig, om du har halsbetændelse? Og hvad stiller du op med smerterne? Vi guider dig til at tolke dine symptomer og lindre din ømme hals.
HALSBETÆNDELSE Ud over antibiotika mod bakterie-halsbetændelse kan halsbetændelse ikke behandles, men varm te kan lindre smerterne.
Synkebesvær, hævede mandler og feber. Hvert år går omkring 600.000 af os til læge med ondt i halsen, og vinterhalvåret er højsæson for ømme halse. Men hvorfor egentlig, og hvordan finder du ud af, om du har halsbetændelse? Få svar på alle dine spørgsmål om halsbetændelse her, og få tips til at mindske ubehaget.
Halsbetændelse er en betændelsestilstand i mandlerne og i det omkringliggende væv i svælget og skyldes i langt de fleste tilfælde virus. Kun i mindre end 1/3 af alle tilfælde skyldes halsbetændelse bakterier, typisk streptokokker.
I virkeligheden er statistikken dog nok lidt mere broget. Dem, der diagnosticeres med en bakteriel infektion, kan nemlig godt have døjet med en (uopdaget) virusinfektion inden da. Virusinfektioner i slimhinderne gør dem nemlig mere sårbare for bakterielle infektioner.
Generelt for betændelsestilstande i kroppen gælder det, at der bliver frigjort en række biologiske signalstoffer, som sensibiliserer nerverne, så du reagerer kraftigere på smertesignaler. Når du har halsbetændelse, vil det komme til udtryk i form af synkesmerter og irritation i halsen.
Halsbetændelse skyldes enten virus eller bakterier, der trænger ind i slimhinderne i svælget og giver betændelse. Fælles for virus og bakterier er, at de smitter fra person til person – enten gennem luften eller ved direkte eller indirekte kontakt.
Ved hoste, nys eller bare almindelig tale frigiver vi alle sammen såkaldte aerosoler, det vil sige bittesmå partikler, der kan holde sig svævende i luften, og i disse partikler kan der både være virus og bakterier. Du kan altså blive smittet med halsbetændelse, hvis du står ved siden af én, der hoster, men du kan også få halsbetændelse ved at give hånd til én, der er smittet. Derudover kan du blive smittet, hvis du fx rører ved et dørhåndtag eller et gelænder, som en smittet person har rørt ved.
Det er ikke muligt at sige noget præcist om, hvor længe halsbetændelse smitter, og det vides heller ikke, om smitteperioden er længere for henholdsvis bakterie- og virushalsbetændelse. Man ved dog, at smitterisikoen er størst, når du er allermest syg, så bliv hjemme under dynen, hvis du ikke føler dig rask.
Symptomerne på halsbetændelse – og hvor intense de opleves – kan variere afhængigt af, om det er bakterier eller virus, der har forårsaget infektionen. Selvom en del af symptomerne overlapper, medfører virus-halsbetændelse dog sjældent helt så alvorlige symptomer som bakterielle infektioner.
Dine symptomer alene kan dog ikke med sikkerhed vise, hvilken type halsbetændelse du har, men de kan give dig et fingerpeg. Nedenfor kan du se, hvad der typisk adskiller de to former for halsbetændelse.
Ja, hvis din halsbetændelse skyldes virus, vil du sjældent have feber, og hvis du har, vil den sjældent overstige 38°C.
LÆS OGSÅ: 12 spørgsmål om feber
Nej, for ondt i halsen kan også forekomme ved andre luftvejsinfektioner. Selvom forkølelse i sin typiske form ikke vil give halsbetændelse, kan halsslimhinden fx godt blive inficeret ved alvorlige forkølelser samt ved influenza. Derudover kan ondt i halsen og belægninger på mandlerne også være tegn på kyssesyge. I sjældne tilfælde kan en bakteriel halsbetændelse desuden føre til komplikationer i form af skarlagensfeber eller halsbylder.
EN PODNING KAN VISE, OM DU HAR BAKTERIE-HALSBETÆNDELSE. Hvis du har haft feber og ondt i halsen i dagevis, så gå til lægen og bliv tjekket for halsbetændelse.
Det kan være vanskeligt selv at afgøre, om du har halsbetændelse. Selv for den mest erfarne læge er det ikke altid lige let at stille den rette diagnose udelukkende på baggrund af symptomer. For symptomerne på virus- og bakterie-halsbetændelse overlapper en del, ligesom ondt i halsen også kan være tegn på anden sygdom.
Som udgangspunkt bør du søge læge, hvis du har haft voldsomt ondt i halsen i dagevis, og især hvis du også er feberramt. Udover at kigge dig i halsen vil lægen typisk foretage en podning i svælget for at vurdere behovet for antibiotika. Har du kun mindre ubehag, og har du kun let feber (op til 38 grader), er det dog udmærket at se tiden an, for så er der formentlig tale om virus-halsbetændelse, og så kan lægen alligevel ikke gøre noget.
Hvor hurtigt du skal reagere på dine symptomer, afhænger dog også af, om du generelt er sund og rask. Lider du fx af KOL, bør du søge læge hurtigst muligt, da betændelsestilstanden i halsen kan sprede sig til lungerne og generelt forværre symptomerne i luftvejene.
Er du først ramt af halsbetændelse, tager det ca. 3-7 dage at komme sig, uanset om det er virus eller bakterier, der er skyld i infektionen. Ved antibiotikabehandling kan sygdomsvarigheden dog typisk afkortes med en halv til en hel dag.
Årsagen bag er svært at sige noget præcist om, men forklaringen skal formentlig findes i vores klima. Den kølige temperatur på vores breddegrader om vinteren giver nemlig gode overlevelsesmuligheder til de forskellige vira og bakterier, der kan forårsage halsbetændelse. Samtidig har vi tendens til at rykke tættere sammen inden døre, i takt med at det bliver koldere udenfor, ligesom vi måske glemmer at lufte ud, hvilket alt sammen øger risikoen for smitte.
UNDGÅ AT SMITTE MED HALSBETÆNDELSE. Host og nys altid ned i ærmet – så undgår du bedst muligt at smitte andre med halsbetændelse.
Der er generelt ingen mirakelmidler mod en øm hals, hvis først du er ramt, men der er til gengæld flere ting, du kan gøre for at skærme dig mod virus og bakterier.
Hver gang nogen hoster, nyser eller sågar taler, bliver der frigivet såkaldte aerosoler, det vil sige bittesmå partikler, der kan holde sig svævende i luften, og i disse partikler kan der både være virus og bakterier, der kan forårsage halsbetændelse. Sørg derfor for at holde dig på afstand af personer, der er syge. Det er nemlig, når vi er mest syge, at vi er mest smitsomme.
Host eller nys ned i et engangstørklæde eller i dit ærme, da det mindsker spredningen af virus og bakterier. Og har du brugt håndfladen, så husk at vaske hænder.
Hvis du generelt spiser sundt og varieret, dyrker motion regelmæssigt og holder stress på et minimum, vil det alt andet lige gøre, at dit immunforsvar står stærkere. Du kan dog stadig godt risikere at blive syg, men det kan betyde, at du kommer nemmere igennem sygdomsforløbet og vil føle dig mindre syg undervejs.
Risikoen for at få halsbetændelse kan mindskes ved at undgå at få de virus og bakterier, der kan give halsbetændelse i munden eller i næsen. Det gøres bedst ved at vaske hænder hyppigt og undgå at røre dig selv i ansigtet. Især hvis du har rørt ved håndtag eller gelændre, hvor mange mennesker rører.
Forskning tyder på, at immunforsvaret bliver reduceret ganske lidt, hvis du bliver afkølet perifert, fx hvis du har kolde fødder. Det vil dog aldrig være en helgardering at pakke sig ind i striktrøje og uldsokker. Hvis du først er blevet inficeret med virus eller bakterier, er det sådan set lige meget, hvordan du er klædt på.
Virus kan hænge i luften, længe efter de er frigivet, og især hvis omgivelserne er fugtige og kolde. Vil du undgå smitte med halsbetændelse, kan du derfor sørge for at lufte ud jævnligt og derved nedbringe luftfugtigheden, da det giver viruspartiklerne dårligere betingelser for at overleve. Gå evt. også en runde med støvsugeren, så partiklerne ikke kan gemme sig i støvet.
LINDRING TIL DIN HALSBETÆNDELSE. Du kan tage toppen af ubehaget ved halsbetændelse med bl.a. godt med hvile, varme drikke, sugetabletter og febersænkende medicin.
Halsbetændelse forårsaget af virus alene kan ikke behandles, men hvis din læge ved svælgpodning har kunnet måle streptokokker i halssekretet, kan du få udskrevet antibiotika. Penicillinens effekt på symptomerne og sygdomsvarigheden er dog ret beskeden, men medicinen reducerer smittefaren.
Udover antibiotika mod bakteriehalsbetændelse kan sygdommen ikke behandles, og er du først ramt, skal sygdommen egentlig bare have tid til at gå i sig selv igen. Der findes dog en stribe husmoderråd, som kan tage toppen af ubehaget. Bliv klogere på dem nedenfor.
Et gammelt husråd lyder, at ondt i halsen skal kureres med varme drikke. Det er lidt en sandhed med modifikationer, men de varme drikke kan dæmpe ubehaget og gøre, at du får det bedre i en periode. Og vælger du te, får du samtidig lidt antioxidanter, der er gode for dit immunforsvar. Kom gerne lidt honning i teen, da det potentielt kan virke bakteriedræbende, om end effekten nok er minimal. Alternativt lidt rom, da spiritussen har en bedøvende og afslappende effekt, der mindsker irritationen.
LÆS OGSÅ: Sådan laver du selv ingefærshot og ingefær-te
For at lindre synkesmerterne kan du spise sugetabletter tilsat lokalbedøvende stoffer i en kortere periode, da det kan lamme slimhinderne en smule. Tabletterne kan som regel købes i håndkøb på apoteket.
Har du feber, kan du tage almindelig smertestillende håndkøbsmedicin, fx paracetamol, op til 3-4 gange i døgnet for at undgå overophedning – især hos mindre børn er dette en risiko. Husk dog at justere dosis! Medicinen kan samtidig tage toppen af ubehaget ved halsbetændelse.
Hvis du har fået fjernet mandler som barn, kan du sikkert huske, at du fik lov at spise al den is, du ville bagefter. Den kølige spise kan nemlig have en lindrende effekt på smerter i halsen. Har du halsbetændelse, kan det derfor ikke skade at forkæle din hals med et par kugler af din yndlingsis.
Så længe du er syg, er det vigtigt, at du får slappet tilstrækkeligt af, så kroppen får lov til at restituere sig. Som tommelfingerregel bør du blive hjemme, så længe du har feber, og gerne en dag efter, at feberen har fortaget sig, så du er helt på højkant igen.
Kilde: Allan Randrup Thomsen, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet