Chili sin carne – nem, sund og megalækker
Denne chili sin carne med chokolade, ris og guacamole er så lækker, at du overhovedet ikke vil savne kødet.
Denne chili sin carne med chokolade, ris og guacamole er så lækker, at du overhovedet ikke vil savne kødet.
Denne sunde chili sin carne er spækket med lækre grøntsager, mættende bønner og masser af smag fra krydderier, så vores påstand er både, at ingen går sultne fra bordet, og at ingen vil savne kødet. Tag os bare på ordet!
TIP Har du en rest chili tilovers? Så er det lækkert at bruge den som fyld i wraps.
Chili CON carne er en favoritret hos mange. Man behøver ikke at være særlig spanskkyndig for at vide, at navnet betyder chili MED kød, men her serverer vi en lidt mere moderne version, nemlig chili SIN carne – altså uden kød.
Vores opskrift ovenover med chokolade, ris og guacamole er så lækker, at du overhovedet ikke vil savne kød. Prøv selv, og tjek også alle vores sunde og praktiske tips til at lave den populære vegetarret til perfektion.
Sagtens. I sig selv er retten faktisk vegansk, men afhængigt af opskriften kan især disse to ingredienser være problematiske for veganere.
LÆS OGSÅ: Skal du lave aftensmad til en veganer i aften? Vi guider dig igennem!
I en traditionel chili con carne er der godt med bønner. I en chili sin carne er der MASSER! Og jo flere, jo bedre for dig.
Bønner bugner nemlig af sunde kostfibre og proteiner og giver dig meget mæthed for få kalorier – og kroner.
Ofte hældes der kidneybønner i chiligryden, men du kan bruge alle slags bønner, og det giver en god effekt at benytte forskellige slags.
Gode bønner er fx: Kidneybønner, brune bønner, sorte bønner, pintobønner, limabønner og hvide bønner. Se dem herunder.
– også kalder cannellini-bønner.
– også kalder butterbeans.
... er det vigtigt, at du først lægger dem i blød og derefter koger dem efter anbefalingerne. Dermed nedbryder du stoffet lektin, som ellers kan føre til mavepine, kvalme og opkast.
Er du til den nemme løsning, køber du bare bønner på dåse. De skal blot skylles og er så klar til at blive hældt i gryden. De er lige så sunde som de udblødte og kogte, men de er til gengæld lidt dyrere.
Sådan gør du:
Ja, retten er sund i sig selv, men her er en række tips til at gøre den endnu sundere.
En klat cremefraiche på toppen af din chili sin carne smager godt, og så køler den dejligt i munden, hvis du har været lidt for gavmild med chilien. En cremefraiche på 18 pct. rummer 188 kcal pr. 100 g. Vil du gerne spare kalorier, kan du vælge en mere fedtfattig fraiche eller en klat græsk yoghurt.
Helt undvære fedtet kan du dog ikke i denne sammenhæng. Det er nemlig fedtet, der neutraliserer capsaicin, det brændende stof i chili.
Ofte serveres chiliretten med ris. Her er det et nemt, sundt stik at bytte de hvide ris ud med brune fuldkornsris. Herved mangedobler du mængden af mættende kostfibre og scorer tilmed flere vitaminer og mineraler. Quinoa er også velegnet.
Prøv også: Stegte ris med æg og grøntsager
Sunde toppings og en god salat kan gøre dit måltid endnu mere sundt og lækkert. Se bare her:
Ja, retten er sund for klimaet – og sund for dig!
Mens I spiser, kan I pudse klimaglorien. Kød – ikke mindst oksekød – belaster nemlig klimaet i langt højere grad end grøntsager og bælgfrugter.
Vil du gøre retten endnu mere klimavenlig, kan du reducere dit madspild ved at hælde alle dine grøntsagsrester i gryden. Det er der ingen, der opdager, og glorien får lidt ekstra glans.
LÆS OGSÅ: Sådan spiser du klimavenligt morgen, middag og aften
Typisk er det sådan, at dét, der er sundt for klimaet, også er sundt for os, så du gavner også din sundhed ved fx at holde kødfri dage.
Ifølge de nye kostråd, der både tager hensyn til klima og til sundhed, skal vi netop skrue ned for kødet – især fra firbenede dyr – og op for bælgfrugter som bønner, linser og kikærter. I den sammenhæng passer chili sin carne perfekt.
Nem og forholdsvis billig er retten også, og så er den særdeles velegnet til at blive varmet op igen dagen efter. Har du brug for et sidste argument? Det kommer her og er måske det allervigtigste: Retten smager hamrende godt.
Det er en god idé at komme chili i gryden lidt ad gangen, så du ikke risikerer, at din chili sin carne bliver for stærk. Det er stoffet capsaicin, der får maden til at brænde i munden og sveden til at springe frem på panden.
Er skaden sket, er der et par tricks, du kan ty til for at dæmpe smagen.
Sagtens. Husk bare som altid at køle retten hurtigt ned. Hvis du har lavet en stor grydefuld, er det en god idé at lade den køle af i mindre portioner. Så går nedkølingen nemlig hurtigere.
Helt sikkert – hvis du ellers har opbevaret den i køleskabet. Og faktisk smager chili både med og uden kød ofte bedre dagen efter. Det er derfor en rigtig god idé at lave en stor portion – måske endda en tredobbelt portion. Så er der mad til to dage samt en portion til fryseren til en dag, hvor du har travlt. Retten kan holde sig ca. 3 dage på køl.
Ja da. Når din chili er kølet af, kan du dele den op i mindre portioner i bøtter eller fryseposer og fryse dem ned. Husk at skrive dato på. Hjemmelavede retter kan holde sig i fryseren i ca. 3 måneder.
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 17/2023