Nem og hurtig opskrift på syltede rødløg

10 minutter
160 kcal

Syltede rødløg smager fantastisk og er perfekte som tilbehør i både burgeren og salaten.

Syltede rødløg

UHMMM, SYLTEDE RØDLØG – de smager fantastisk i alt fra burger og wraps til salater og sandwiches.

© iStock

Syltede rødløg

Det er super nemt at lave dine egne syltede rødløg! Du får både opskrift og video herunder, der guider dig til det lækreste tilbehør.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 glas

  • 4 stk. rødløg
  • 2 dl vand
  • 2 dl æblecider-eddike
  • 2 spsk. honning
  • 1 tsk. peberkorn

Sådan gør du

  • Skær løgene i tynde skiver eller ringe – jo tyndere, jo blødere løg, og omvendt: jo tykkere, jo sprødere løg.
  • Kom løgene i et sylteglas med låg.
  • Bring resten af ingredienserne i kog, og lad dem simre et par min.
  • Hæld væsken over løgene, og luk til.
  • Lad trække i 6-8 timer.

OBS! Næringsindholdet er beregnet inkl. væde, da det er sådan, næringsindholdet er opgjort i de produkter, du køber i supermarkedet. Løgene vil selvfølgelig have optaget noget af honningen, men det meste vil blive liggende tilbage i væsken – så reelt er kalorieindholdet lavere.


Vil du se, hvordan du nemt og hurtigt kan lave det lækreste tilbehør? Så har vi en video herunder, der viser dig præcist, hvordan du skal sylte rødløg ud fra ovenstående opskrift.

Og hvor længe er det så lige, de kan holde sig, når de er syltet? Det kan du få svar på lidt længere nede.

Her får du også en opskrift, du kan ty til, hvis tiden er knap – og så giver vi dig inspiration til, hvordan du kan variere og bruge løgene i forskellige retter.

1 VIDEO: Sådan gør du


Herunder kan du se, hvor nemt og hurtigt du kan have det perfekte tilbehør til maden klar.

2 Opskrift på hurtigt syltede rødløg


Hvis du ikke har tid til at vente 6-8 timer på, at rødløgene er syltet og klar til at blive proppet i burgeren, så bare rolig – vi har selvfølgelig også en hurtig version af opskriften klar.

Hop direkte til opskriften på lynsyltede rødløg, hvis tiden er knap!

3 Sådan varierer du dine syltede rødløg


Du kan sagtens variere løgene ved at tilsætte forskellige krydderier eller krydderurter. Prøv fx at tilsætte:

  • 1 tsk. korianderfrø
  • 1 tsk. fennikelfrø
  • 1 tsk. hel spidskommen
  • 1 tsk. stjerneanis
  • 1 frisk chili skåret i tynde ringe
  • Et par kviste frisk rosmarin
  • 5-6 fed hvidløg

4 Hvad kan jeg bruge dem til?


Her er det faktisk kun din fantasi, der sætter grænser!

Løgene er oplagte i burgere og på hotdogs, men er også gode i sandwiches, salater og som tilbehør til kød og fisk.

Få inspiration til et par lækre og sunde retter her:

5 Retter med syltede rødløg


burger med syltede rødløg
© wichmann+bendtsen

Juicy vegansk burger med kikærtebøf

Oksebøffen er skiftet ud med en skøn vegansk bøf lavet af kikærter og masser af spicy krydderier. Og selvfølgelig med de lækreste løg til!

Du finder opskriften her

pastasalat med syltede rødløg
© wichmann+bendtsenn

Kold pastasalat med kylling, feta og rødløg

En nem og hurtig aftensmad, som både gavner din mæthed, dit blodsukkerniveau og dine tarmbakterier!

Du finder opskriften her

Poke bowl med syltede rødløg
© wichmann+bendtsen

Poke bowl med tigerrejer, ris og rødløg

Vælg dit favorit skaldyr og miks en farverig (og meget velsmagende) poke bowl sammen!

Du finder opskriften her

pizza med syltede rødløg
© wichmann+bendtsen

Vegansk kartoffelpizza med pesto og rødløg

En kartoffelpizza drysset med pesto og lækre rødløg. Så skal vi ikke bede om mere!

Du finder opskriften her

6 Kan jeg lave syltede rødløg uden sukker?


Ja, det kan du sagtens. I stedet for honning eller sukker kan du bruge sødemidler som sukrin, stevia eller lignende.

De spises dog normalt i så små mængder, at det måske ikke er her, at der er størst behov for at spare på sukkeret. Det meste af sukkeret vil desuden være tilbage i væsken, som du jo ikke indtager.

Men valget er selvfølgelig dit.

7 Hvor længe kan syltede rødløg holde sig?


De kan sagtens holde sig i køleskabet i et par uger, selvom de smager så godt, at der næppe er mange tilovers.

Hvis du vil sikre dig, at de holder sig, kan du med fordel skylle sylteglasset i først kogende vand og dernæst atamon.

Sørg for, at løgene er helt dækket af eddikelagen.