Tomat er en populær spise verden over – i rå såvel som behandlet form som juice, ketchup, puré og koncentrat. Det er der heller ikke noget at sige til. For udover at smage helt fantastisk rummer tomat en masse sunde egenskaber.
Læs her mere dem her og få svar på, hvordan du udnytter, tilbereder og opbevarer tomater bedst.
Tomaten indeholder først og fremmest mikroskopiske plantestoffer, som muligvis medvirker til at styrke dit immunforsvar. Særligt indholdet af det røde farvestof lycopen, som er en kraftig antioxidant, er rigtigt højt i tomater.
Derudover byder den, ligesom andre frugter og grøntsager, på lidt fibre og C-vitamin, der blandt andet indgår i opbygningen af stærke led og sener og en sund hud. Kalorier er der kun ganske få af i tomat – en fordel, hvis du skal passe på vægten.
Tomater er helt i bund, når det gælder energitæthed. Der er kun ca. 20 kalorier i 100 gram tomat. Til sammenligning er der ca. 550 kalorier i 100 gram mørk chokolade og ca. 30 kalorier i 100 gram gulerod. Tjek herunder, hvor mange kalorier der er i forskellige størrelse tomater.
Hvad vejer en tomat – og hvor mange kalorier er der i?
Perfekt hvis du vil holde vægten
Den kaloriefattige tomat egner sig fremragende til det slanke køkken. Selv hvis du spiser et helt kilo tomat dækker det blot 10 procent af en hel dags kaloriebehov (alt efter, hvor aktiv du er). Så her er masser af mavefylde for meget få kalorier.
Styrker muligvis immunforsvaret og medvirker til at forebygge sygdom
Det er især det store indhold af lycopen, som giver tomaten dens særligt sunde egenskaber. Lycopen, som både er et farvestof og en kraftig antioxidant, er muligvis med til at stive kroppens immunforsvar af, blandt andet ved at beskytte kroppens celler mod skadelig iltning. Det gør, at seriøs forskning peger på, at tomaten, når den indgår i en i øvrigt sund kost, måske kan hjælpe os med et værn mod en stribe sygdomme:
- Hjertekarsygdomme – undersøgelser viser, at tomat og lycopen påvirker både blodtryk og kolesteroltallet positivt.
- Visse kræftformer – forskning viser, at et stort indtag af lycopen er forbundet med en lavere risiko for blandt andet prostatakræft.
- Demens – ikke alle undersøgelser viser her en klar effekt. Men enkelte studier peger på, at lycopen kan beskytte hjernens celler mod ødelæggelse og dermed – måske – forebygge demens. Der kræves dog yderligere forskning førend, man med sikkerhed kan sige, hvorvidt tomater medvirker til at forebygge demens.
Under varmebehandlingen mister tomaterne nogle sunde stoffer, fx en del af C-vitaminet, ligesom den ekstra sunde skræl ofte er fjernet fra dåse-produkterne. Derfor er rå tomater det sundeste valg.
Men ja, du kan sagtens spise flåede tomater og glæde dig over, at de giver dig masser af sunde stoffer. Når tomaterne varmebehandles, før de puttes på dåse, sprænges tomaternes celler. Det gør, at det er meget lettere for kroppen at optage lycopen. Også tomatpuré bugner af styrkende stoffer. Så tøv ikke med at erstatte nogle af de friske tomater med dem på dåse eller in papemballage. Men brug gerne hele dåsen på en gang. Efter åbning går det nemlig stærkt med nedbrydningen af de sunde stoffer.
Der er ikke lavet mange undersøgelser af sundheden i økologiske tomater sammenlignet med de konventionelle. Men de få, der er, tyder ikke på, at der er den store forskel på sundheden i tomater fra hhv. økologiske og konventionelle landbrug. Andre faktorer som jordbundsforhold, klima, gødning og tomatsort betyder mere for indholdet af sunde stoffer i tomaterne.
Hvis du vil undgå pesticidrester i dine tomater, er de økologisk dyrkede tomater dog stadigt et godt valg, da tidligere tjek af tomater har vist, at der er pesticidrester i over 50 % af udenlandske tomater (kun omkring 5 % af de danske i 2020). Ingen af de fundne rester overskred dog myndigheders grænseværdier, og anses derfor ikke for at kunne skade vores helbred.
Hvis man alene ser på lycopen-indholdet, så er de soltørrede tomater de mest kraftfulde. For når man dræner vandet ud af tomaterne, stiger koncentrationen af sunde næringsstoffer. Men da du omvendt typisk spiser færre tomater, når de er tørrede, er svaret trods alt ikke helt så simpelt.
Er der tale om friske tomater, kan du fint bruge dem i varme retter, og bruge lidt fedtstof i din madlavning. Ved opvarmning sprænges de planteceller, som lycopen er bundet i, og det gør det nemmere for kroppen at optage stoffet. Da lycopen er fedtopløseligt, vil lidt olie i maden også fremme kroppens optagelse af stoffet.
Prøv fx at langtidsbage tomaterne. Du vender dem blot i lidt olie, drysser med havsalt (og evt. hvidløg) og bager dem to-tre timer ved ca. 100-125 gr. Supernemt, og så smager de bagte tomater helt tosset godt i salater, pastaretter og sandwiches.
Se nem opskrift på langtidsbagte tomater her
Nej, det er bedst at opbevare tomater på køkkenbordet. Når du køler dem ned, standser du nemlig biologiske modningsprocesser, som udvikler smagen.
Tomater kan holde sig op til 14 dage og taber stort set ingen næringsværdi.
Det er ikke helt enkelt. Botanisk set er tomat faktisk en frugt, da den har kerner omgivet af frugtkød. Men ligesom agurker og andre væksthusgrøntsager kalder man tomaten for en grøntsag, fordi den er etårig. Og du finder da også tomat på hylderne med grøntsager i supermarkedet, ligesom de tæller med som grøntsag, når du skal op på de 600 gram anbefalede frugt og grønt om dagen.
Sommerhalvåret, fra april til oktober, er sæson for solmodne tomater. Det er dog muligt at købe tomater hele året, fordi vi i dag er i stand til både at dyrke dem i drivhuse og transportere dem over lange afstande.
Det kommer meget an på, hvor og hvordan tomaterne er dyrket.
Herhjemme kræver produktionen en del energi til drivhusene, og det kan gøre CO2-regnskabet for tomater 3-4 gange højere end for fx gulerødder.
Sydlandske tomater dyrket på friland klarer sig bedre klimamæssigt, men kræver til gengæld energi til transport og opbevaring. Samlet set er frilandstomat fra fx Spanien dog bedre end danske drivhustomater. Generelt er tomater mindre klimavenlige end fx gulerødder, kartofler og kål – men stadig langt bedre end fx kød og mejeriprodukter.
Se også: Forskellige fødevarers klimaaftryk