Et sundt og smidigt bindevæv holder din krop rask og rørig. Bliv klogere på hvorfor, og få svar på 7 spørgsmål om det vigtige – men ret oversete – væv.
BINDEVÆV UNDER LUP Bindevæv findes i mange forskellige varianter i din krop. Fx som ledbånd, som holder to knogler sammen.
Du ved sikkert, at du skal passe godt på dine muskler for at holde kroppen rask og rørig hele livet. Men ved du også, at du skal passe på dit bindevæv?
Hvis ikke – så læs videre, for et sundt og smidigt bindevæv har stor betydning for dit velbefindende.
For ikke nok med, at det forebygger skader, gør det dig også bedre til at bevæge dig – både i hverdagen og når du træner.
Læs også: Træning styrker dit bindevæv – og udskyder din aldring
Når du bliver født, er dit bindevæv blødt og supersmidigt, men med alderen bliver det mere og mere stift.
Det gør, at du ikke kan bevæge dig så smidigt, som da du var yngre, og det kan også føre til smerter i kroppen. Afhængigt af din livsstil kan du fremskynde eller udskyde denne stivhed.
Læs også: Forsker: Sådan holder du dit bindevæv smidigt
Vi gør dig klogere på det vigtige – men ret oversete – væv.
Bindevævet er et stærkt og elastisk væv, der snor sig rundt i din krop.
Du har bindevæv overalt i kroppen. Fx som ledbånd, der holder to knogler sammen. Som sener, der fæstner muskler på en knogle. I din hud og som tynde hinder, der omslutter musklerne og gør, at de kan bevæge sig frit under huden.
Vævet omtales ofte også som fascier.
Fælles for alle slags bindevæv er, at det består af en tyktflydende, geléagtig substans, der er gennemvævet af proteinfibre, og som indeholder fritliggende celler.
Proteinfibrene er primært dannet af collagen og elastin. De ligger løst mellem hinanden, så de ikke kun holder sammen på vævet, men også kan glide mellem hinanden og dermed gøre det smidigt.
Et sundt bindevæv i sener og ledbånd skal have en stor styrke, så det kan holde sammen på knoglerne og fæstne musklerne til dem. Det opnår det med tykke, parallelle bundter af collagenfibre, som giver stor trækstyrke.
Samtidig sørger kortere, elastiske proteinfibre for, at vævet er smidigt og kan strække sig.
Det sikrer en stor bevægelighed af kroppen og reducerer samtidig risikoen for, at sener eller ledbånd bliver skadet under spidsbelastninger.
Det bedste, du kan gøre, er at bevæge dig så meget som muligt og så forskelligt som muligt.
Omvendt er stillesiddende adfærd det værste. Er du generelt inaktiv, eller er der kropsdele, som du sjældent aktiverer, vil vævet blive stadigt mere stramt.
Når du bevæger dig, og vævet bliver strakt, giver sanseceller signal til, at der skal laves forstærkninger af bindevævet. På den måde kan du træne vævet, så det holder sig smidigt og stærkt.
Al træning og motion er godt, men undgå at udsætte kroppen for mere, end den kan klare. Hvis du træner for hårdt, for ensformigt eller i for lang tid, kan bindevævet blive overbelastet, og det fører til skader.
Blide, aktive og dynamiske stræk menes at være effektive, og også en foamroller kan være god til at stimulere det vigtige væv.
Når ledbånd, sener eller seneskeder bliver overbelastede, kan der opstå inflammation i bindevævet. Det gør vævet ømt, og der kan opstå stærke smerter.
Bindevævet indeholder flere nerveender end huden og er vores største føleorgan.
Ud over akutte inflammationer findes der omkring 200 egentlige sygdomme i bindevævet, hvoraf mange medfører smerter. En af de mest almindelige er leddegigt, som rammer omkring 1 pct. af befolkningen.
Leddegigt er en kronisk autoimmun sygdom, dvs. at kroppens eget immunforsvar angriber bindevævet, så leddene hæver op og bliver varme og stive, og du oplever smerter både ved hvile og aktivitet.
Læs også: Ledsmerter – hvorfor får du ømme led?
Bindevævet ældes helt naturligt gennem livet, så eksempelvis senerne bliver mindre smidige. Det øger risikoen for seneskedehindebetændelse og andre skadelige inflammationer.
Motion gennem hele livet holder aldringsprocessen tilbage, så senerne forbliver smidige, og der opstår færre inflammationer i vævet.
Selvom man først begynder at træne senere i livet, kan vævets sundhedstilstand faktisk forbedres allerede efter nogle måneders træning.
Et sundt bindevæv er afgørende for, at du kan træne ubesværet og smertefrit.
Hvis vævet er stift og ømt, hjælper det ikke meget, at musklerne er i topform.
Musklerne er nemlig pakket ind i en tynd hinde af bindevæv, som gør, at de kan bevæge sig frit under huden, og de er fæstnet til knoglerne ved hjælp af sener, der også er dannet af bindevæv.
Derudover sikrer en tredje type bindevæv – nemlig ledbåndene – at knoglerne kan bevæge sig frit i leddene uden at skurre mod hinanden.
Læs også: Hvordan slipper du af med ondt i hælen? Få de bedste øvelser her
TYPISKE SPORTSSKADER De 7 små cirkler viser, hvor bindevævet typisk overbelastes i forbindelse med sport.
Nogle af de mest almindelige sportsskader skyldes overbelastning af bindevævet. Det gælder fx dem her:
7 typiske overbelastningsskader
Læs også: Av! Hvem skal behandle min skade?