Det er nok de færreste, der gør et lille hop af forskrækkelse, når tandkødet bløder lidt under tandbørstningen. Men er tandkødsbetændelse et tilbagevendende problem, så er der alligevel god grund til at være på vagt.
Sygdommen paradontose – som i dag går under navnet parodontitis – kan nemlig udvikle sig dramatisk. Ikke bare til svær betændelse og tænder, der kan sidde løst og falde ud. Det kan også øge risikoen for at udvikle mere alvorlige sygdomme.
Derfor har vi bedt en lektor på tandlægehøjskolen om at forklare, hvad sygdommen går ud på. Og ikke mindst: Hvordan den kan opdages og behandles.
Læs om paradentose her:
Livsstilssygdomme som diabetes og cancer tager ofte spotlightet, men paradentose er langt mere udbredt. Man regner med, at omkring 4 ud af 10 danskere har varierende grader af paradentose.
Kort forklaret er paradentose en videreudvikling af tandkødsbetændelse. Hvis tandkødsbetændelsen ikke slås ned, kan den udvikle sig til paradentose.
Det sker, når betændelsen spreder sig fra det overfladiske væv omkring tanden til det dybereliggende væv nede ved selve tandroden. Der kommer dybe tandkødslommer, hvor bakterierne kan slå sig løs, og knoglen omkring tænderne bliver gradvist nedbrudt. Det gør, at tænderne kan blive løse og kan risikere at falde ud.
Den mest dominerende årsag til paradentose er snavsede tandkødslommer – altså de spalter, der er mellem tænderne og tandkødet. Gør du ikke tænderne rene hver dag, så bliver de et slaraffenland for bakterier. Og så kommer tandkødsbetændelsen.
Der vil støde tandsten til festen, så tandoverfladen bliver ru og rigtig kan holde på bakterierne. Behandles betændelsen ikke, er der risiko for, at bakteriefesten i tandkødslommerne breder sig helt ned til tandrødderne og den tandbærende kæbeknogle. Og så er du blevet vært for et paradentose-angreb.
Tidligere har man ikke regnet paradentose for en decideret farlig sygdom. Nyere forskning har nu afsløret, at det kan være skadeligt for helbredet at gå rundt med ubehandlet paradentose.
Et svensk studie fra Karolinska Institutet i 2021 viser, at mennesker med paradentose har 49 procent højere risiko for at få hjerte-kar-sygdomme end mennesker med et sundt tandkød. Man mener, det skyldes, at de skader, som paradentose laver på vævet, gør overførslen af bakterier og betændelse til blodbanerne lettere, så de spredes i kroppen.
Det er også dokumenteret, at paradentose forværrer diabetes, fordi kroppen er mindre følsom over for insulin, når der er betændelse i kroppen. Ubehandlet paradentose kan ligeledes medvirke til udviklingen af leddegigt, Alzheimers og cancer.
Sammenholder man denne viden med, hvor mange danskere der går rundt med uopdaget paradentose, så har man en bekymrende situation. Forskerne mener nemlig, at 40 procent af os har varierende grader og stadier af paradentose, men kun omkring 12-14 procent kommer til tandlægen og får behandling.
Resten ved formentlig ikke, at de har paradentose, og den kan så uforstyrret få lov til at udvikle sig til alvorligere sygdomme langt væk fra mundhulen.
Næsten alle kan få paradentose. Og rigtig mange får det. Man vurderer, at 4 ud af 10 har paradentose i en eller anden grad. En mindre del af befolkningen udvikler sygdommen, selvom de har en god mundhygiejne – blot fordi de er arveligt disponerede. Denne gruppe får typisk paradentose, allerede inden de er fyldt 30 år.
Langt de fleste udvikler først paradentose, når de er over 40 år. Da vil sygdommen i de fleste tilfælde skyldes en uheldig kombination af flere faktorer som fx bakterier, usund livsstil og et svagt immunforsvar. Derfor er disse grupper særlig udsatte for at få paradentose:
Symptomerne på paradentose er ikke altid lige til at spotte. I flere tilfælde viser de sig først, når sygdommen er så fremskreden, at den har udrettet skade på knoglerne, og tænderne har løsnet sig. Betændelsen bevæger sig gradvist via dybe tandkødslommer ned i vævet, hvor den nedbryder knoglerne. Der er et par advarselslamper, du bør være opmærksom på:
Symptomer – paradentose
Tandkødsbetændelse
Tandkødsbetændelse er et forstadie til paradentose, så hold øje med, om tandkødet bløder, og om det er mørkerødt og ømt ved tandbørstning. Denne tilstand kan eller har måske allerede udviklet sig til paradentose.
Dybe lommer
Dine tandkødslommer er gode sladrehanke. En sund tandkødslomme er 1-3 mm dyb. Er den dybere end det, er det meget sandsynligt, at du har paradentose. Jo dybere tandkødslommen er, desto mere alvorligt er det. Det er kun tandlægen og tandplejeren, der kan måle dine lommer.
Dårlig ånde
Har du tilbagevendende morgenånde? I så fald kan det være tegn på, at du er ved at udvikle paradentose.
Løse tænder
Når der er tale om paradentose i et fremskredent stadie, vil betændelsen for alvor være gået i gang med at nedbryde knoglerne. Det vil få tænderne til at flytte sig eller ligefrem løsne sig, og i værste fald taber du nogle af dem.
Kig til rødderne
Fremskreden paradentose kan også give sig til kende ved, at tandkødet trækker sig tilbage, så tænderne ser længere ud, og tandens rod bliver synlig.
Det er hverken kompliceret, dyrt eller tidskrævende at gøre en forebyggende indsats mod paradentose, der virkelig batter og holder betændelsen væk.
Skod smøgerne
Rygere er mere modtagelige for paradentose. Nikotin får tandkødets blodkar til at trække sig sammen. Det stresser immunforsvaret i munden, og tandkødet bliver ekstra sårbart over for bakterier.
Hvis du allerede har paradentose, vil rygning gøre, at den udvikler sig hurtigere og bliver sværere at behandle.
Tandlægebesøg
Det er vigtigt at supplere tandbørstningen med en tandrensning hos tandlægen et par gange om året. Det gælder også, selvom du ikke har problemer med tandkødet, da der kan være betændelse, du ikke mærker. En professionel tandrensning fjerner det plak og tandsten, du ikke selv kan få bugt med. Tandlægen måler også dine tandkødslommer, så fordybede lommer opdages hurtigt.
Tandbørstning
Det ubetinget mest effektive, du kan gøre for at undgå at få både tandkødsbetændelse og paradentose, er at gå i krig med børste og tandpasta. Hvis du i det daglige er omhyggelig med at fjerne plak, holdes tændernes overflader glatte, og bakterierne får de dårligste betingelser for at hobe sig op.
Nøglen til effektiv behandling af paradentose er hurtig handling. Jo tidligere der sættes ind, desto større er sandsynligheden for, at du undgår skrækscenariet med løse og tabte tænder. Men vær opmærksom på, at man ikke fuldstændig kan genoprette den skade, sygdommen allerede har forvoldt. Har tænderne mistet deres fæste, kan det ikke genskabes.
Når man behandler mod paradentose, skal man sætte ind med både tandlægebehandling og god mundhygiejne. Behandlingsforløbet vil typisk vare 6-12 måneder, og det kan være dyrt.
Hvis du har svært ved at få bugt med tandkødsbetændelse eller har andre symptomer på paradentose, skal du kontakte tandlægen. Jo hurtigere du reagerer, desto mindre skade vil sygdommen nå at udrette.
Diagnosen stilles ved, at tandlægen måler tandkødslommernes dybde og vurderer, om tandkødslommerne bløder. Hvis denne undersøgelse giver mistanke om paradentose, tager man røntgenbilleder af tænder og kæbeknogle. Det vil afsløre, hvorvidt der er knogletab omkring dine tænder.
