Er du til sund mad, er spaghetti carbonara sikkert ikke på menuen ret tit hjemme i dit køkken. For meget kan man sige om den populære pastaret, men sund – det er den ikke. Langtfra faktisk.
Retten byder på nul grøntsager, men til gengæld en del stivelse, mættet fedt og mange kalorier. I den klassiske opskrift er der fem ingredienser: hvid pasta, guanciale (krydret, saltet og lufttørret svinekæbe), pecorino, æg og sort peber. Og dermed basta!
Efterhånden som retten har gået sin sejrsgang over hele verden, har der dog sneget sig flere ingredienser ind i retten. Ikke bare fløde, som er rigeligt til at sætte sindene i kog hos inkarnerede tilhængere af den originale carbonara, men også fx løg og svampe. På samme måde er det ikke velset, at guancialen i langt de fleste opskrifter er erstattet af bacon, mens pecorinoen er byttet ud med parmesan.
“Den ret smager sikkert også godt, det har bare ikke noget med carbonara at gøre”, lyder et udbredt argument.
Måske skal inkarnerede fans bare stoppe med at læse her. For med vores lidt sundere bud på en carbonara opskrift herover tager vi uden tvivl endnu et par skridt væk fra originalen. Og herunder får du endnu flere tips til at gøre din carbonara sundere (og mindre lig den “ægte” carbonara). Men du får også gode bud på, hvad du kan servere til din carbonara, hvordan du koger pastaen perfekt og tricks til, hvad du skal gøre for at undgå, at din carbonara går galt.
Tips og tricks til spaghetti carbonara:
Faktisk er originalversionen af retten helt uden fløde. Har du fundet en opskrift med fløde, kan du sagtens erstatte fløden med lidt af kogevandet fra pastaen samt eventuelt lidt ekstra æg. Er du laktoseintolerant, og tåler du dermed ikke mælkeprodukter, kan din løsning også være at lave retten med laktosefri fløde.
Den er lidt svær, for æg er så stor en del af saucen. Tåler du ikke æg, eller er du veganer, kan du selvfølgelig droppe æggemassen og evt. osten og så i stedet vende pastaen i sojafløde og gærflager.
Ja, det kan du godt, selvom nogen sikkert vil hævde, at der så ikke er tale om carbonara længere. Men det kan du jo være ligeglad med.
Er du vegetar, eller har du bare lyst til en kødfri dag, er svampe en rigtig god erstatning for bacon. Smagsmæssigt kan svampe dog ikke konkurrere med baconens markante smag, så giv retten et ekstra kværn peber. Og så er både finthakket persille eller frisk timian en rigtig god makker til en grøn carbonara.
Svaret afhænger naturligvis meget af de valgte ingredienser og portionsstørrelsen.
Bruger du en opskrift med bacon, fløde samt store mængder af pasta, skal du regne med, at der er over 800 kcal i en portion. Spiser du I FORMs version, sparer du 300 kcal pr. portion.
Der er flere knapper, du kan skrue på, når du vil lave en sundere spaghetti carbonara. Her får du nogle at vælge imellem.
Godt køkkengrej til din carbonara:
- En stor gryde med låg til at koge pasta i
- En stor pande til at stege bacon i
- Et piskeris til at piske æggene sammen med
- En stor skål til at at vende pastaen rundt i æggemassen i
- Et rivejern til at rive parmesan eller pecorino på
- En peberkværn, da friskkværnet peber er et must
2-3 dage. Forudsat at du har brugt råvarer, der ikke var skredet på dato, og at retten ikke har stået og flagret på bordet for længe, før den kom på køl.
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 03/2024