Rødkålssalat med appelsin og valnødder

25 minutter
207 kcal

Vores rødkålssalat med appelsin og valnødder smager, så englene synger, er nem at lave og mætter i timevis. Det skyldes i grove træk, at vi har fyldt den med groft grønt. Velbekomme!

Rødkålssalat med appelsin og valnødder

SALATEN ER GOD – med stegt andebryst, en klassisk andesteg eller kold and skåret i skiver.

© Thomas Dahl

Rødkålssalat med appelsin og valnødder

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 175 g rødkål
  • 1 appelsiner
  • 100 g edamamebønner, frosne
  • 15 g valnødder

Dressing:

  • 75 g skyr
  • ½ økoappelsin, saft og skal
  • ¼ tsk. dijonsennep
  • ½ tsk. honning
  • ½ nip havsalt
  • Lidt sort peber, friskkværnet

Sådan gør du

  • Overhæld bønnerne med lidt kogende vand.
  • Snit kålen fint, og skær appelsinen i tern. Vend kål, appelsin og bønner sammen på et stort fad.
  • Rist valnødderne på en tør, varm pande, til de bliver gyldne. Hak dem groft, og drys over salaten.
  • Vend alle ingredienser til dressingen sammen, og hæld over salaten, eller servér ved siden af.

TIP!

  • I stedet for valnødder kan du bruge mandler eller hasselnødder.
  • Rødkål er virkelig groft, så det klæder den at blive snittet helt fint. Det giver en rar mundfornemmelse. Du kan også bruge lilla spidskål eller grønkål.