Hvordan bruger jeg spirulina?
Den grønne alge er alle vegne. Vi viser vej til at bruge den hjemme i dit eget køkken.
Den grønne alge er alle vegne. Vi viser vej til at bruge den hjemme i dit eget køkken.
Hvis du googler spirulina, vil du få en bunke af rosende artikler om det blå-grønne helseprodukt frem på skærmen. Skal man tro hypen, er der ingen grænser for gevinsterne ved at sætte den berømte mikroalge på menuen derhjemme.
Men selvom det lyder fristende med en genvej til vægttab, boost af immunforsvaret og naturlig rynkebehandling, er det langtfra alt, hvad du kan læse om spirulina, som bakkes op af videnskabelige beviser.
Bliv klogere på mikroalgen og få tips til hvordan du kan bruge den.
Spirulina er en blågrøn mikroalge, der i frisk form sætter sig sammen i lange, spiralformede tråde – men som mest bare ligner snask.
Derudover indeholder spirulina mange næringsstoffer, og kan bruges i madlavningen.
Noget, som videnskaben med sikkerhed har slået fast, er det bemærkelsesværdige næringsindhold: Spirulina er sågar blevet sendt med i madpakken hos NASAs astronauter, når de er på rummission, blandt andet fordi den indeholder et højt indhold af kalk, jern, magnesium og B12-vitamin, som ellers oftest er at finde i animalsk mad.
Og så er den en ren proteinbombe. I tørret form indeholder spirulina nemlig over 60 pct. protein – ja, faktisk findes der ingen anden kendt fødevare med så koncentreret et proteinindhold. Desuden indeholder den store mængder af de vigtige omega-3-fedtsyrer, man ellers ikke kan få fra planter.
Du vil nok opleve, at smagen minder lidt om tang, men mere svovlagtig.
At kalde den lækker vil nok være at stramme den, men spirulinas gode egenskaber gør alligevel mikroalgen værd at eksperimentere med i madlavningen.
I de nordiske lande sælges spirulina som pulver eller små grønne piller eller kapsler, mens man i Mexico og en række andre lande kan købe frisk spirulina, der har en blød og våd, næsten flydende konsistens, der kan smøres på brød eller hældes i en drink.
Der er ingen nævneværdige bivirkninger ved at spise spirulina, men du bør alligevel holde det daglige indtag på højst 5-15 g, da det har et højt indhold af jod.
Til gengæld har den antiinflammatoriske egenskaber og et højt indhold af kalium, omtrent lige så meget som af natrium, hvilket betyder, at hvis du er i risikozonen for forhøjet blodtryk, så kan spirulina være værd at prøve som alternativ saltkilde.
Spirulina smager ikke af alverden, så det kan nemt hældes i både det ene og det andet.
KILDE: Ole G. Mouritsen, professor emeritus v. Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet samt medforfatter til bogen “Grønt med umami og velsmag”, 2020.
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 08/2023