3 alternativer til BMI-beregning
Dit BMI-tal kan give en indikation af, om din vægt er sund og normal. Men det bør ikke stå alene. Se her hvorfor – og se hvilke andre metoder du kan bruge for at tjekke, om du har en sund vægt.
Dit BMI-tal kan give en indikation af, om din vægt er sund og normal. Men det bør ikke stå alene. Se her hvorfor – og se hvilke andre metoder du kan bruge for at tjekke, om du har en sund vægt.
Dit BMI giver dig et bedre bud på, om din vægt er sund og normal, end din vægt alene gør. BMI-tallet tager nemlig din højde med i ligningen – og der er jo stor forskel på at veje 80 kg alt efter, om du er 160 cm høj eller næsten 2 meter høj.
Men alligevel er det ikke en god idé udelukkende at kigge på dit BMI-tal, hvis du vil tjekke, om du er under- eller overvægtig. Og det er der flere grunde til, fx:
Læs også: Hvad er et normalt BMI for børn?
På grund af disse begrænsninger, kan en BMI-måling komme til at klassificere din vægt som usund, selvom den ikke nødvendigvis er det – og omvendt: Den kan også fortælle, at din vægt er sund og normal, selvom du måske har en usund fedtfordeling, der kan øge din risiko for fx hjerte-kar-sygdom.
Det sidste understreges fx af undersøgelser, der viser, at risikoen for diverse livsstilssygdomme, som typisk er relateret til overvægt, ikke er forbeholdt dem med for højt BMI. Selv folk med normalt BMI kan få dem – omend risikoen er klart mindre. Men deres risiko stiger også med stigende BMI. Fx vil en person med et BMI på 23 statistisk set have større risiko for at få fx diabetes end en person med BMI på 22.
De officielle BMI-grænser fortæller derfor primært, hvornår risikoen for at blive ramt af sygdom statistisk set stiger uforholdsmæssigt meget.
Så alt i alt er det en god idé ikke at lade dit BMI-tal være det eneste, du kigger på, når du skal vurdere, om du har en sund vægt.
Her er tre andre metoder til at teste din vægt, som du med fordel kan supplere med.
Et godt alternativ eller supplement til en BMI-beregning er at måle dit taljemål.
Taljemålet afslører nemlig – i modsætningen til BMI-tallet – om du har for meget af det farlige mavefedt på kroppen. Da det især er mavefedtet, der øger din risiko for at få bl.a. hjerte-kar-sygdomme, kan en taljemåling være med til at afsløre, om din vægt er usund. Er du under 80 cm i taljen som kvinde (94 cm for mænd), er alt godt. Er du derimod over 88 cm i taljen som kvinde (102 cm for mænd), er der grund til bekymring.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du kombinerer en BMI-udregning med at måle dit taljemål, når du skal afgøre, om din vægt er sund eller ej.
Sådan måler du dit taljemål – og det betyder det for din sundhed
BMI-beregneren siger intet om din fedtfordeling. Det gør til gengæld den såkaldte talje-hofte-ratio (også kaldet THR). Din talje-hofte-ratio ser på, hvor tyk du er om livet i forhold til, hvor bred du er om hoften – altså om du har en sund pære-form eller en mere usund æble-form, hvor det meste fedt sidder rundt om maven.
Grænserne for, hvad der er en sund talje-hofte-ratio, er forskellige for mænd og kvinder. Du kan se, hvad en sund talje-hofte-ratio skal være – og nemt beregne tallet med vores THR-beregner her:
Din fedtprocent, altså hvor stor en del af din kropsvægt der udgøres af fedt, er en fin metode til at afgøre, om din vægt er sund, da det jo netop er selve fedtet, der (i for store mængder) skader din sundhed. En sund fedtprocent for kvinder ligger mellem 21 og 36 % (afhængig af alder).
Læs også: Hvor høj må fedtprocenten være for kvinder og mænd?
En ulempe er, at din fedtprocent som udgangspunkt ikke siger noget om fedtets fordeling og altså ikke afslører, om du har meget usundt mavefedt eller i stedet en overvægt af det mere harmløse hoftefedt.
En anden ulempe er, at det kan være svært at måle sin egen fedtprocent præcist. Der findes dog metoder, som giver et rimeligt billede.